Planstrategier - indhold og form

Randers tager i sin planstrategi bestik af nærheden til Århus, ændringer i typen af byens arbejdspladser, udvikling af kultur- og eventfunktioner og mulighederne for at flytte havnen. Foto: Randers Kommune

En planstrategi indeholder (1) oplysninger om planlægningen siden seneste kommuneplanrevision, (2) kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen samt (3) beslutning om, hvordan det forestå­ende kommuneplanarbejde skal gribes an. Det er især kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen, som rummer udfordringer. For hvad er en strategi for udviklingen? Der er udsendt en vejledning, men der gælder ingen formkrav. Derfor er det kommunerne, der selv skal udvikle fremgangsmåder i den nye disciplin "strategisk planlægning".

For Plan09 har Skov & Landskab foretaget en vurdering af arbejdet med planstrategierne i de nye kommunalbestyrelser efter kommunesammenlægningerne. I Videnblad 7.3-11 er erfaringer med processen beskrevet. I dette Videnblad ser vi på formen og indholdet af planstrategierne.

Elementerne i en strategi

De foreliggende planstrategier er præ­get af stor variation, men rummer også elementer, som går igen.

Det drejer sig om:

• udsagn om kommunens visioner, mål og værdier,
• overvejelser om kommunens rolle,
• udviklingstræk i omgivelserne, institutioner, erhvervsorganisationer og myndigheder, som man vil udbygge samarbejdet med samt
• konkrete projekter.

Disse elementer er grundstammen i den strategiske cirkel, se Figur 1.

Figur 1: Den strategiske cirkel.

Det er kommunernes overvejelser om samspillet mellem disse elementer, der skaber en strategi. Det sker eksempelvis når kommunerne overvejer, hvad den øgede koncentration om de største byer i den nære omverden betyder for kommunens rolle i det regionale bymønster, eller hvad globaliseringen i den fjerne omverden betyder for kommunens erhvervsliv og identitet. De strategiske overvejelser kan begynde med de overordnede spørgsmål og ende med projektforslag. Men ofte er projekter udgangspunktet for udformning af en strategi, som da anlægget af Lalandia i Billund i sammenhæng med Legoland skabte visionen om at udbygge kommunen som en "resortkommune". I skematisk form kan den strategiske cirkel anvendes til at skabe overblik. Et eksempel vises i Figur 2.

Figur 2: Eksempel: udvalgte elementer i Odense kommunes planstrategi.

Strategiernes indhold

Tre ting vil vi fremhæve om indholdet i strategierne: (1) De er prægede af temaer, der er "oppe i tiden", (2) de er prægede af kommunernes beliggenhed i den nye geografi, og så anvendes de til (3) formulering af fælles udviklingsstrategier af kommuner, der indgår i bycirkelsamarbejder.

Tidens temaer

Bymønstret spiller en væsentlig rolle. Kommunalreformen har i mange kommuner skabt behov for en afklaring af, hvilken rolle tidligere selvstændige kommunecentre nu skal spille i den nye store kommune. I kommuner med eet større bysamfund tillægges dette ofte rollen som "lokomotiv" for hele kommunen. I reglen afbalanceres sådanne udviklingsstrategier med forslag til sikring af sammenhængskraften i kommunen gennem satsninger på landskabet og attraktioner i de mindre byer.

Et andet gennemgående tema handler om sundhed. Det er aktualiseret af kommunernes nye ansvar for den forebyggende sundhedspolitik. Mange kommuner inddrager strategier for grønne områder og det åbne land i dette tema med forslag til anlæg for rekreation og motion. For at tilpasse sig de nye oplevelses- og vidensøkonomier indgår der i flere strategier forslag om at udbygge eventfunktioner og samarbejder med universiteter og andre uddannelses- og vidensinstitutioner. I flere af de undersøgte planstrategier optræder forslag om udbygning af særlige campusområ­der.

Den nye geografi

De udviklingstræk i bymønstret, som beskrives i Landsplanredegø­relsen fra 2006, forholder mange kommuner sig til. Det er især koncentrationen af den økonomiske udvikling i det Østjyske Bybånd og København med størstedelen af Sjælland, der spiller en rolle. Kommuner, der ligger inde i disse områ­der, orienterer sig mod en ny rolle som "forstæder" til de nye centre (Næstved). Større byer i yderkanten af vækstregionerne foreslår strategier, der kan styrke deres position i forhold til centret. Det gælder fx bå­de Trekantområdet og Odense. En by som Herning, der ligger udenfor de to vækstregioner, ser sin rolle som center i sin egen region.

Bycirkelstrategier

Kommuner, der indgår i et bycirkelsamarbejde, inddrager planstrategier i det kommunale samarbejde. I Trekantområdet er den fælles planstrategi udarbejdet som den lovbefalede planstrategi på vegne af medlemskommunerne. Planstrategien spiller tilsyneladende også en rolle som markedsfø­ring af området. Flere kommuner har valgt at supplere den fælles strategi med egne individuelle strategier. Et andet eksempel er de otte kommuner på Kø­benhavns Vestegn. De har lavet en fælles planstrategi. Dette sker ikke som led i en markedsføring, men for at de sammen kan løse konkrete udviklingsproblemer, som Vestegnen mø­des med fra omgivelserne nord, syd, vest og øst for området. Med deres forskellige fokus får man demonstreret forskellen mellem en visions- og problembå­ren planstrategi.

Om projektet:

Hele evalueringen kan hentes på http://www.byplanlab.dk/plan09

Projekter omtales i artiklen "Hvordan gik det med planstrategierne?" Byplan nr. 2, 2009, side 32.

Videnblad nr.: 07.03-12
Forfattere: Niels Boje Groth, Karina Sehested og Ole Hjorth Caspersen