Dato: 28-06-2010 | Videnblad nr. 07.03-13 Emne: Kommuneplanlægning

Fra strategi til kommuneplan

I forbindelse med projektet Sammenfattende evaluering af kommunernes strategiske planlægning og planstrategier er der blevet foretaget en vurdering af kommunernes planstrategier. Undersøgelsen viser, at kommunerne i stigende grad tænker på tværs af de traditionelle sektorer.

Stier skal i dag tilgodese både rekreative og sundhedsmæssige formål.

Stier skal i dag tilgodese både rekreative og sundhedsmæssige formål.

Med den nye kommunalreform og ændringen af planloven er der overdraget et større ansvar til kommunerne på en lang række områder. Et af disse er planlægning og forvaltning af det åbne land, som udgør en ny opgave for kommunerne. Men også ændringen af sundhedsloven har overført et øget ansvar til kommunerne for sundhedsfremme og forebyggelse. Det sker i en tid, hvor antallet af personer med livsstilssygdomme er stigende.

Screening af planstrategier

I hvilken grad kommunerne har påtaget sig dette øgede ansvar, har vi dannet os et indtryk af ved at screene 85 planstrategier i samarbejde med Plan09. I forbindelse med screeningen blev der udvalgt 33 temaer, som på forskellig måde bliver nævnt i planstrategierne. Erhverv, byudvikling og trafik udgør de hyppigst nævnte temaer, men både natur, det åbne land og sundhed kan også fremhæves som centrale emner.

Screeningen viser også nytænkning på flere områder. En række kommuner vælger f.eks. at tænke sundhed sammen med andre sektorer og specielt sammen med de grønne og rekreative områder i kommunen. Et eksempel er planlægning af nye stisystemer, som kobles til et sundhedsmæssigt aspekt. Det er dog langt fra alle de temaer, som kommunen arbejder med, der nævnes i planstrategien. Et eksempel på dette finder man i Horsens Kommune. Her har sundhedstemaet stået højt på den politiske dagsorden i flere år, men på trods af dette er sundhed ikke nævnt som separat tema i planstrategien.

Øget fokusering

I forbindelse med kommuneplan 2009 har kommunerne skulle løfte en lang række nye opgaver. Sundhed kommer normalt ikke i første række, med mindre der er en speciel grund hertil eller hvis der er skabt øget fokus på emnet igennem andre aktiviteter. Et eksempel er KRAM-undersøgelsen, som er gennemført i 2007 og 2008 i 13 kommuner. Der er tale om en af de største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Af de 13 KRAM kommuner har hele ti valgt at behandle sundhed som separat tema i planstrategien. Den øgede fokusering på emnet bevirker tilsyneladende en højere prioritering af sundhedsaspektet i disse kommuner.

Nyt råderum - bedre koordinering

Der er også andre eksempler på at kommuner, der aktivt udnytter de nye muligheder som kommunalreformen har givet. De anlægger derfor en mere helhedsorienteret tilgang til emnerne. For eksempel viser screeningen, at mange kommuner har flere bevæggrunde til at fokusere på natur og det åbne land. I strategierne formuleres ofte et generelt ønske om at bevare eller forbedre levevilkårene for flora og fauna. Men samtidig er der også en del, der er opmærksomme på, at en mere langsigtet strategi på dette område også kan være værdifuld i forhold til borgerne set fra et rekreativt og et sundhedsmæssigt synspunkt.

Et eksempel er Slagelse Kommune, som på baggrund af en sundhedsundersøgelse af borgere i kommunen har konstateret et behov for at modvirke en udvikling, hvor et stadigt stigende antal borgere bliver ramt af livsstilssygdomme. En fremskrivning af denne udvikling viser, at der kan forventes stigende udgifter som følge af det forøgende antal livsstilssygdomme. Som led i bekæmpelsen af denne udvikling har kommunen derfor udviklet en egentlig sundhedspolitik. I kommuneplanen sammentænkes denne politik med en plan for den fremtidige grønne struktur i kommunen. Herved kommer kommunens grønne områder til at bidrage direkte til den forebyggende indsats på sundhedsområdet. Samtidig er kortlægningen af den grønne struktur med til at skabe et bedre grundlag for forvaltningen af det åbne land. På denne måde bliver der mulighed for en forbedret prioritering af midlerne til den grønne sektor. Kommuneplanen i Slagelse er således et godt eksempel på en mere helhedsorienteret forvaltning, hvor både sundhed og anvendelsen af kommunens grønne områder tænkes sammen, hvorved man drager fordel af kommunernes nye råderum.

Andre samarbejdsformer?

Analysen af planstrategierne viser også, at det endnu kun er relativt få kommuner, der indgår i tværkommunale samarbejdsprojekter. Dette kan undre, da der ofte kun er få personer med kompetencer indenfor det samme område og behovet for sparring og koordinering kan ofte være stort specielt i de mindre kommuner. Der kan med andre ord være store fordele forbundet med at indgå i tværkommunale samarbejder, ikke mindst når det drejer sig om forhold, som går på tværs af de eksisterende kommunegrænser.

Den fremtidige udvikling?

Der er næppe tvivl om, at vi i de kommende år vil se flere kommuner, der mere aktivt begynder at sammentænke og kombinere de traditionelle sektorområder i en mere problemorienteret tilgang både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Sundhedsaspektet kombineres nu med andre områder f.eks. i forbindelse byudvikling, grønne kiler og forbedret adgang til grønne områder. Sundhedssektoren er måske blot den sektor, hvor mulighederne umiddelbart er mest iøjefaldende. En lang række andre områder ligger dog også lige for. For en række udkantskommuner er der behov for at øge attraktionskraften både for turister og for nye tilflyttere. Det er blandt andet i forbindelse med sådanne bestræbelser, at der kan være store fordele ved at tænke på tværs af sektorer, f.eks. igennem at sammentænke forbedrede miljøforhold, forvaltningen af kulturmiljøet med udviklingen af det rekreative område. Kommunernes nye og omfattende opgaver øger behovet for at tænke på tværs, og derigennem anvende en mere helhedsorienteret indfaldsvinkel til problemerne omkring det åbne land. På sigt kan det føre til mere robuste løsninger. Dertil kommer at de begrænsede ressourcer, som i dag er kendetegnende for mange af kommunernes indsatsområder bevirker, at den enkelte medarbejder ofte arbejder med forskellige sektorområder. Dette kan være en belastning for den enkelte medarbejder, og i den forbindelse kan der være ressourcemæssige og arbejdsmæssige fordele forbundet med at anvende en mere helhedsorienteret opgaveløsning. En øget fokusering på en projektorienteret opgaveløsning, hvor mange kompetencer og sektorer er i spil på en og samme tid, kan derfor vise sig at være en bedre løsning end den mere traditionelle sektororienterede arbejdsform. Mulighederne er mange og fordelene store, både på kort og langt sigt.

Kilde:
Plan09



Videnblad nr.: 07.03-13
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen, Karina Sehested og Niels Boje Groth

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt