Genstridige konflikter

En analyse af konflikter kan vise, hvad der kan være årsager til disse, og hvordan man kan løse op for dem. Bl.a. ved at indse, at parterne i en konflikt kan have væsensforskellige opfattelser af en situation, at de tolker andres handlinger helt forskelligt, og at man ved at arbejde med disse ”rammer” måske kan få konflikten ud af dødvandet. Generelt er det klogt at fokusere på proces og relationer først, når man vil skabe fremdrift i en ellers uløselig konflikt.

Genstridige konflikters kendetegn

Der findes konflikter, som er svære at løse eller endog opfattes som uløselige (på engelsk intractable), også indenfor natur- og miljøområdet. De kan bl.a. kendes på, at de:
har stået på i lang tid, ofte i årevis – og synes fastlåste, ofte fremstår kaotiske – med mange parter, mange modstridende krav og synspunkter, evt. samlet i fastlåste blokke med indre fraktioner (fx ”duer/høge”), er fyldt med kontroverser, er krævende, vanskelige og frustrerende for alle parter at have med at gøre.

Dybtliggende årsager

Når konflikter bliver så vanskelige at løse, er det ofte fordi, årsagerne til konflikten stikker dybt. Sådanne konflikter bunder tit i:

1. parterne i sagen og deres indbyrdes relation – med årelang fjendtlighed og et indbyrdes forhold præget af konfrontationer,
2. de spørgsmål, konflikten drejer sig om – der er høje indsatser, meget på spil, dybtliggende værdiforskelle,
3. det (sociale) system – hvis konflikten griber ind i eller skyldes mistillid eller uenighed om hele det sociale system (fx politikere, lovgivning, udøvende magt),
4. selve konfliktprocessen – hvordan standpunkter og interesser kommer frem samt partners indbyrdes forhold og fokus på ødelæggelse.

Følelse af håbløshed fører til genstridighed

Udover at årsagerne er tunge i forhold til at skabe fremskridt i en konfliktsituation, er der ofte også en tendens til, at partnerne rammes af håbløshed, og til sidst kun ser situationen som fastlåst og uløselig. Der er altså en selvforstærkende virkning – fordi parterne har opgivet håbet, og derfor (bevidst eller ubevidst) lader stå til (Figur 1).

Uløselighed er dog ikke en statisk situation, og konfliktens uløselighed kan gradbøjes. En større opmærksomhed på, hvad der er med til at skubbe en konflikt i retning af uløselighed, kan være medvirkende til at bremse udviklingen – og dermed i stedet fastholde, at det er muligt at skabe fremskridt eller endog løse op for problemerne. Tabel 1 kan bruges til at vurdere, hvor genstridig en konflikt er.

Timing – at erkende behovet for en løsning

Ud over forholdene nævnt i Tabel 1 kan konfliktens omfang og størrelse i sig selv føre til, at en eller flere parter finder det udsigtsløst at foretage sig noget. Her kan det paradoksalt nok være sådan, at når først konflikten stiger i intensitet og eskalerer til et niveau, hvor det gør for ondt, hvor omkostningerne og bekymringerne ved at være i konflikt bliver uudholdelige, da indser parterne, at der må gøres noget.

Teorien om ”ødelæggende dødvande” (på engelsk hurting stalemate) siger, at når en konflikt stagnerer på et niveau med høje omkostninger for parterne, så er tiden moden til at gribe ind og skabe grobund for en løsning. For at lykkes må et indgreb i en uløselig konflikt i første omgang fokusere på at forbedre parternes indbyrdes forhold og skabe rammer for en proces, der opfattes som fair af alle parter (se Videnblad 9.0-05). Før der er gjort fremskridt omkring relation og proces, er det sjældent muligt at forhandle om konfliktens substans.

Tabel 1. Ved at være opmærksom på nedenstående kendetegn kan man få en ide om, hvor genstridig konflikten er, og hvornår den evt. er moden til (nye) tiltag.

Ændringer kan løse op

Selvom konflikter ikke kan løses, eller det kan være svært at skabe egentlige fremskridt, er der forhold, der kan afhjælpe konflikten. Nogle kommer indefra – fra de parter, der er involveret – og nogle kommer udefra.

1. Udefra kommende forandringer – det kan fx være ny lovgivning, ”tredjeparts”-indblanding (fx mægler) eller væsentlige ændringer i grundvilkårene (fx finanskrise). Disse forandringer er sjældent nogle, man har indflydelse på eller kan forudsige.
2. Indefra kommende forandringer – ændringer, som er foranstaltet af partnerne selv og kan være alt fra nedbringelse af vrede til opbygning af tillid. Hvis konflikten fx bunder i store uenigheder om grundlæggende værdier, kan man måske lære at respektere dem eller i det mindste anerkende, at de er til stede.

Hertil kommer, at parternes opfattelser af situationen og holdninger til hinanden spiller en særlig rolle, Dette kan være helt afgørende for, hvilken retning konflikten tager, og hvor-vidt den kan løses. Omformulering af ens forståelsesramme eller syn på kon­flikten (på engelsk: reframing) kan derfor være en ganske væsentlig måde at løse op for en konflikt på, men det er også en meget vanskelig fremgangsmåde. (Se Videnblad 9.0-15). Et målrettet forsøg på at ændre dynamikken kræver dog, at man kan gennemskue, forstå og beskrive, hvad der egentlig foregår.  

At forstå – ikke overbevise – hinanden

Ens værdier og grundsyn indgår som nævnt ofte i de dybereliggende årsager til uløselige konflikter. I princippet kan man finde praktiske, brugbare og gensidigt tilfredsstillende løsninger, selvom man har forskellige værdier og grundsyn. ”Living with difference” er et kendt og nødvendigt motto i lande som fx USA.

For mange af os er værdier svære at erkende, skelne og genkende, og de er ikke lige til at sætte ord på, som et standpunkt eller en interesse kan være det. Forståelse for værdier kræver, at man lytter, er villig til at lære noget om den anden part, og lader den anden part vide, hvad ens egne værdier er. En enkel måde at kommunikere sine værdier på er ved at fortælle en ”historie” (på engelsk: story telling). Fx kan det være konstruktivt at berette om ens liv som landmand/jæger/miljøaktivist for på den måde at få vist og levende-gjort, hvilke værdier der underliggende er på spil. Man udtrykker naturligvis også sine værdier og principper løbende gennem ens handlinger.

Som tommelfingerregel kan man sige, at når det drejer sig om værdier – så gælder det om at forstå hinanden – ikke overbevise hinanden. Værdier kan ikke forhandles, og værdier skal man ikke nødvendigvis være enige om. Interesser og standpunkter kan man forhandle om med sigte på at skabe praktiske og gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis de vel at mærke passer ind i begge parters respektive værdier og principper.

Løsning af uløselige konflikter?

Hvor vidt en konflikt er uløselig eller kan løses op, handler om at være særlig opmærksom på relationen mellem parterne. Undervejs gør parterne klogt i at se kritisk på egne holdninger, følelser, reaktioner og adfærdsmønstre – og give plads til at lytte og prøve at forstå hinanden, før der i sidste ende kan forhandles om sagens substantielle kernepunkter.

Referencer:
Lewicki, R.J., Gray, B., Elliott, M. 2003 (red.): Making sense of intractable environmental conflicts. Concepts and cases. Washington: Island Press, s. 11-59.

Videnblad nr.: 09.00-14
Forfattere: Christian Gamborg og Jens Emborg