Rekreativ kortlægning i kommunerne

Figur 1: Metode til verificering af kortlægning. Forskellige lokaliteter er udpeget på baggrund af en kortlægning. På disse lokaliteter er der lavet spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews. Resultaterne er både behandlet statistisk og kvalitativt, og når disse kombineres, afdækkes det om de kortlagte oplevelser kommer til udtryk.

Forvaltningen af de rekreative og oplevelsesmæssige kvaliteter i landskabet, herunder friluftslivet, er blandt de områder, der efter kommunalreformen er overgået til kommunerne. Skov & Landskab har derfor videreudviklet en metode til kortlægning af oplevelsesværdier i landskabet. Ved brug af GIS kortlægges 7 forskellige oplevelseskategorier. Metoden er relativ enkel at gennemføre, da den benytter en række allerede eksisterende digitale data, som på forskellig måde kombineres i GIS.

Den hidtidige rekreative planlægning bygger på forskellige metoder og tilgange. Ofte er den foretaget i amtsligt regi, da dette område indgik i amternes opgaver. Denne kortlægning har hovedsageligt foregået på en anden skala end den kommunale. For at forbedre forvaltningsgrundlaget for de nye og større kommuner blev der derfor udviklet en kortlægningsmetode, der på en systematisk måde kan illustrere de rekreative muligheder i landskabet. Metoden bygger på en skrivebordsanalyse af digitale data og er beskrevet i Videnblad nr. 9.4-8.

I dette videnblad beskrives, hvordan spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews er blevet anvendt til at verificere de kortlagte oplevelsesmuligheder. Disse undersøgelser indgår i et speciale på Geografisk Institut.

Metode

Undersøgelsen af kortlægningsmetodens potentiale i den kommunale planlægning blev indledt med kortlægning af 7 oplevelseskategorier i Roskilde kommune. De 7 kategorier er:

1. Urørte og eventyrlige naturmiljøer
2. Skovfølelse
3. Udsigt og åbent landbrugslandskab
4. Naturrigdom og landskabsformer
5. Kulturhistorie
6. Aktivitet og udfordring
7. Service og samvær

I områder med eksempelvis urørte og eventyrlige naturmiljøer kan man opleve naturskov, gamle skovbeplantninger og skovmoser, hvor træerne ofte er væltede døende, knudrede og gamle. Her er der god mulighed for at opleve naturområder med et urørt, oprindeligt og vildt udtryk. Oplevelsen er følsom over for støj og andre forstyrrelser. Til de resterende kategorier findes en tilsvarende beskrivelse af den kortlagte oplevelse.  

De 7 kategorier går gradvist fra det urørte og eventyrlige til oplevelser, der er præget ved samvær med andre mennesker.

Verificering af kortlægning

Til verifikation af de forudgående kortlagte oplevelser blev der gennemført en spørgeskema- og fokusgruppeinterviewundersøgelse med 60 respondenter. Dette foregik ved at tage respondenterne med ud til fem lokaliteter i landskabet omkring Viby i Roskilde Kommune og bede dem beskrive og forklare de oplevelser, de her fik. Respondenterne blev udvalgt dels som et udsnit af den danske befolkning i almindelighed, og dels som et udvalg af borgerne i Roskilde-området. Ved en test med en referencegruppe, der ikke var bosat i området, blev det konstateret, at der ikke var den store forskel på, hvordan Roskilde-borgere og ikke herboende opfattede de forskellige områder.

I hvilken grad oplevelsen kommer til udtryk i de kortlagte områder kan undersøges statistisk ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne fra fokusgruppeinterviewene kan derimod vise, hvad der styrker eller svækker oplevelsen. Kombinationen af de to metoder verificerer kortlægningen med både kvantitative og kvalitative resultater. De to typer resultater supplerer dermed hinanden og er begge nødvendige for at kunne verificere kortlægningen.

Spørgsmålene i spørgeskemaet er opbygget omkring en række parametre, der udtrykker centrale landskabselementer og følelser ved den forventede oplevelse. Skemaet er opdelt i to dele. I den første beskriver borgerne landskabet omkring dem. Dette kan for eksempel være, hvorvidt de kan identificere kulturhistoriske spor, støj, udsigt eller et stort antal forskellige dyr og planter. Den anden del af spørgeskemaet indeholder mere følelsesladede spørgsmål, omkring i hvor høj grad de eksempelvis føler sig væk fra hverdagen, tæt på naturen, nysgerrighed eller fred og ro. Figur 2 viser to eksempler på spørgsmål fra spørgeskemaet.

Figur 2: Eksempler på spørgsmål fra spørgeskemaet.

Spørgeskemaerne er udfyldt på de undersøgte lokaliteter. Respondenterne måtte ikke snakke sammen under udfyldelsen af skemaet for at undgå, at de påvirkede hinandens oplevelser.

Interviewformen »fokusgruppeinterview « er et interview med en gruppe personer, hvor et bestemt afgrænset område diskuteres. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført på de undersøgte lokaliteter umiddelbart efter spørgeskemaerne var udfyldt. Der er flere fordele ved denne interviewform. Det er relativt hurtigt at indsamle oplysninger fra flere personer på et detaljeret niveau. Det stimulerer interaktionen i gruppen til mere nuancerede og dybtgående udsagn end traditionelle interviews, og formen virker kontrollerende i forhold til ekstreme udsagn. Interviewene blev styret af moderator, som  befordrede uddybninger af de besøgte områder og diskussioner igennem oplæg og spørgsmål til gruppen. På denne måde fik respondenterne en mulighed for at uddybe besvarelserne i spørgeskemaet.

Kombinationen af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview skaber tilsammen et godt grundlag for at verificere kortlægningen. Spørgeskemaundersøgelsen giver svar på, i hvilken grad den kortlagte oplevelse kommer til udtryk. Interviewene bidrager med essentielle forklaringer på, hvad der svækker og styrker oplevelserne. Udbyttet ved at anvende begge metoder frem for blot den ene er stort set i forhold til den ekstra arbejdsindsats, som to metoder naturligvis kræver. Det viste derudover at være hensigtsmæssigt at tage borgerne med ud i landskabet, idet undersøgelsen blev foretaget i de aktuelle oplevelsesmiljøer.

Kilder:
Sørensen, A.J. & Jeppesen, L. (2007): Oplevelsesværdier i landskabet – verificering af oplevelsesværdikortlægningen og undersøgelse af kortlægningens potentiale i den kommunale friluftsplanlægning. Speciale ved Københavns Universitet, Geografisk Institut.
Caspersen, O.H. & Olafsson, A.S. (2006): Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk. By- og Landsplanserien nr. 27. Center for Skov og Landskab. Hørsholm.

Videnblad nr.: 09.04-09
Forfattere: Anne Juul Sørensen, Ole Hjorth Caspersen og Line Jeppesen