Borgerinddragelse i kommunal rekreativ planlægning (2)

Et nyt rekreativt plangrundlag

Behovet for et forbedret plangrundlag er blevet aktualiseret efter, at kom­­munerne har overtaget forvaltningen af det åbne land. Dette indebærer varetagelsen af nye planlægningsmæssige forhold inden for landskab, turisme og friluftsliv. Behovet bliver yder­ligere forstærket af, at flere kommuner er blevet sammenlagt med øget areal til følge. Viden om de specifikke områder var tidligere delt imellem amtet og kommunen, og for så vidt angår de statsejede arealer også skovdistriktet. Der er derfor behov for en ny fælles oversigt, som kan indgå i det fremtidige plangrundlag. Samtidig er der et klart behov for at udvikle en ny fælles kommunal identitet. En lokal forankring af nye initiativer blandt borgerne i de nye kommuner, kan medvirke til dette. Netværksgruppen »Nem adgang til naturen« blev nedsat på en netværkskonference i Hillerød Kommune i 2006. Gruppen valgte at fokusere på den lokale forankring i forbindelse med udvikling af et nyt plangrundlag for friluftslivet i kommunen. Støttet af Skov & Landskab udarbejdedes et oplæg til et nyt friluftskort og et friluftsvisionskort, der kombinerer amtets oplysninger om stier og faciliteter i det åbne land med oplysninger fra kommunen og de statsejede arealer på et fælles kort. Disse kort blev præsenteret og videreudviklet på 5 dialogmøder med borgerne.

Grønne områder mod stress

Netværksgruppens arbejde er beskrevet i Videnblad 9.4-11. Her fremgår det, at der er sundhedsmæssige aspekter forbundet med anvendelsen af rekreative og grønne områder. Forskning i menneskers adfærd i forbindelse med stress viser, at stress og udbrændthed kan påvirkes positivt ved ophold i grønne områder. Flere undersøgelser har underbygget, at ophold i grønne områder generelt forebygger og risikominimerer sygdomme. Andre undersøgelser har påvist, at grønne områder også har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb. I en dansk undersøgelse videreudvikler Hansen & Nielsen (2005) de internationale forskningsresultater. De danske resultater viser, at sammenhængen mellem anvendelsen af grønne områder og stressreducering er særligt tydelig for storbybefolkninger. Befolkningstæthed, trafikstøj og forurening bevirker, at storbybefolkningen i betydelig grad er udsat for stress. Der har vist sig en tydelig sammenhæng mellem stress-forekomst og anvendelsen af urbane grønne områder. Stressniveauet falder jo mere man færdes i grønne områder. Undersøgelsen viser  også, at nærhed til grønne områder har stor betydning for, hvor ofte områderne anvendes. Disse resultater bekræfter tidligere undersøgelser som har vist, at det at opsøge fred og ro i naturen udgør en væsentlig årsag til naturbesøg (Jensen & Koch 1997, m.fl.). De mange empiriske undersøgelser understøtter teorien om, at ophold i grønne omgivelser har en sundhedsfremmende effekt. Netop disse sammenhænge var baggrunden for, at netværksgruppen valgte at fokusere på de grønne områders kvaliteter og faciliteter.

Borgerinddragelse i kortlægningen

Netværksgruppen indsamlede data igennem vinteren 2006/2007 fra Hillerød Kommune, det tidligere Frederiksborg amt, Frederiksborgs Statsskovdistrikt og fra borgerne i Ny Hillerød Kommune. Disse data omfatter 31 forskellige faciliteter som parkerings-, bål- og lejrpladser, fugletårn, udsigtspunkter etc. Dertil kommer en kortlægning af cykel- og vandrestier samt skiløjper. Data blev samlet og omformet til et foreløbigt friluftskort. Dette kort blev efterfølgende fremlagt på 5 dialogmøder med borgerne. Hvert møde blev indledt med en præsentation af netværksgruppens overordnede problemstilling angående friluftslivet i kommunen. Dette blev efterfulgt af en præsentation af idegrundlaget omkring frilufts- og friluftsvisionskortet. Herefter blev deltagerne bedt om at indtegne eksisterende faciliteter, som ikke allerede var medtaget på friluftskortet. Efterfølgende indtegnede de ønsker til det fremtidige friluftsliv på visionskortet. På denne måde blev der opfanget oplysninger og viden, som ikke allerede var kortlagt, men som har betydning for den daglige færdsel i de grønne områder. Typisk  indtegnede borgerne udsigtspunkter på friluftsluftkortet, som ikke var registreret i det tilgængelige kortmateriale.

Disse faciliteter og muligheder er efter afholdelsen af de 5 dialogmøder blevet samlet på et friluftskort og et friluftsvisionskort for Hillerød Kommune. Kortene viser både faciliteter og muligheder i det åbne land og i skovene, idet de kombinerer oplysninger fra det tidligere Frederiksborgs Amt, Statsskovdistriktet samt de sammenlagte kommuner. I det efterfølgende præsenteres de to kort.

Et friluftskort

Det ny friluftskort er primært er udviklet med henblik på en anvendelse på kommunens korthjemmeside. Det er derfor blevet tilpasset en anvendelse sammen med de topografiske kort, som anvendes på websiden. Samtidig er der blevet indsamlet uddybende informationer om de enkelte faciliteter fra forskellige sider, bl.a. fra Skov og Naturstyrelsens friluftsluftskort. Disse yderligere informationer vil kunne fremkaldes via Infoknappen på kommunens korthjemmeside. Ved en computer kan man med musen fx pege på en primitiv lejrplads og derved få adgang til specifikke informationer, såsom anvendelsesvilkår og  henvendelse ved evt. reservation. På lignende måde kan man få oplyst tidspunktet for lovlig sejlads på Arresø ved aktivering af kajak-symbolet i søen, eller tilgængeligheden til faciliteter for handicappede. De forskellige data, som indgår i dette kort, kan også tilpasses individuelle brugerbehov og grupperes. Derved kan brugeren skabe sine egne varianter af friluftskortet, fx igennem at kombinere ridestier og parkeringspladser. Kortet er udviklet med henblik på en digital anvendelse. Dog kan det med få ændringer anvendes som udgangspunkt for trykningen af et traditionelt friluftskort, fx i form af en folder.

Friluftsvisionskortet

På dialogmøderne udviste deltagerne et stort engagement omkring udviklingen af friluftsvisionskortet. Som udgangspunkt blev borgerne bedt om angive ønsker til forskellige faciliteter. Disse kunne vælges fra en liste, og svarede til de 31 faciliteter på friluftskortet. På alle 5 dialogmøder viste det sig dog hurtigt, at det specielt var nærmiljøet omkring de enkelte lokalsamfund, der kom i fokus. I mange tilfælde mangler der adgangsmuligheder til den natur, som de mindre bysamfund ellers er placeret midt i. Mange mindre markveje er blevet fjernet i forbindelse med landbrugets strukturudvikling. Deltagerne fokuserede primært på at skabe bedre adgang til den eksisterende natur og indtegnede adskillige forslag til nye stier og forbindelser mellem allerede eksisterende stier. På baggrund af de indtegnede forslag blev der udarbejdet et friluftsvisionskort. Dette indgår i en rapport, som samtidig indeholder en beskrivelse af det enkelte forslag, og hvordan det er fremkommet. Rapporten og visionskortet udgør tilsammen et forslag til den fremtidige udvikling af friluftslivet og de rekreative muligheder i Hillerød Kommune. Sammen er de med til at skabe et mere præcist og kvalificeret plangrundlag.

Fordele ved borgerinddragelse

Forløbet af netværksgruppens arbejde viste, at man med stor fordel kan inddrage borgerne i processen med at udvilke det rekreative plangrundlag. Det er en forholdsvis billig og enkel måde at få kvalificeret kortgrundlaget på. Samtidig giver det borgerne et medejerskab til de producerede kort. Via tilbagemeldinger fra borgerne på dialogmøderne var det muligt at tilpasse friluftskortet, så det blev sikret en bred anvendelse. De politikere, der indgik i netværksgruppen, havde på  dialogmøderne også mulighed for dialog med borgerne om kommunens rekreative ressourcer. Samkøringen af data fra amt, kommune og skovdistrikt resulterede i et kort, som både dækker skovene og det åbne land. Friluftskortet giver derfor en god oversigt over de faciliteter og stier, som findes i kommunen og ikke mindst over, hvor de mangler.

Kilder:
Caspersen O.H. & Christensen D. (2007): Friluftskort. Hillerød Kommune 2007. Skov & Landskab.
Caspersen O.H. & Christensen D. (2007): Visionsoplæg til Hillerød Kommune om stiforløb. Skov & Landskab.
Hansen, K.B. & Nielsen, T.S. (2005): Natur og grønne områder forebygger stress. Hæfter, Skov & Landskab.
Jensen, F.S. & Koch, N. (1997): Friluftsliv i Skovene 1976/77-1993/94. Forest & Landscape Research, No. 20, Forskningscenteret for Skov og Landskab.

Videnblad nr.: 09.04-12
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Dan Christensen