Kortlægning af landskabskarakteren ved Præstø Fjord

Fjordlandskabet ved Præstø Fjord med udsigt mod Præstø Fjord.

Projektet "Landskabskarakter og naturkvalitet ved Præstø Fjord" udspringer af By- og Landskabsstyrelsens (BLST) eksempelprojekter om naturnetværk. Ønsket fra BLST er at styrke kommunernes grundlag for at varetage de forestående opgaver i det åbne land, Miljømålsloven og opfyldelse af 2010-målet om stop for tab af biodiversitet. I projektet ved Præstø Fjord var landskabet også i fokus. Projektet er udført af Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner i samarbejde med COWI A/S. Projektområdet deles af de tre kommuner og er udpeget som evt. kommende regional naturpark, Naturpark Præstø Fjord.

Projektet inddrager kortlægnings- og analysemetoderne "Landskabskaraktermetoden" (LKM), udviklet af Skov & Landskab, og "metoden til Registrering af naturtilstanden", udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Kort om projektet

Projektets formål var at afprøve og kombinere de to metoder og dermed få et grundlæggende dokumenteret kendskab til natur- og landskabskvaliteterne i området. Bl.a. blev det undersøgt, hvordan de to metoder supplerer og underbygger hinanden. En sådan viden giver mulighed for en mere helhedsorienteret kommuneplanlægning, bl.a. i udpegning af naturnetværk, det videre naturparkarbejde samt den generelle natur- og landskabsplanlægning.

Projektets fysiske udgangspunkt og afgrænsning er vandoplandet til Præstø Fjord. Præstø Fjord er udpeget som søgeområde til naturpark, idet det rummer store landskabelige, naturmæssige og rekreative kvaliteter. Præstø Fjord er ydermere udpeget som Natura 2000 område. Det er derfor nødvendigt med et velfungerende tværfagligt og tværkommunalt samarbejde for den fremtidige planlægning og forvaltning af området.

Projektet er opdelt i 3 faser. I fase 1 foretages en kortlægning af landskabskarakteren. I fase 2 registreres naturtilstanden. Der var udpeget én repræsentant fra hver kommune til både landskabs- og naturdelen, således at der var et landskabsteam og et naturteam. Disse udveksler erfaringer med hinanden i fase 3, hvilket skitseres i Videnblad 9.4-18.

Kortlægning af landskabskarakteren afdækker landskabernes karakteristika, som har sit fundament i samspillet mellem naturgrundlaget, kulturgeografiske mønstre og de rumlige visuelle forhold. Landskabskaraktermetoden er opbygget i fire faser: Kortlægning, vurdering, strategi og implementering (Miljøministeriet 2007). I dette projekt arbejdede vi kun med kortlægning og vurdering, idet strategi- og implementeringsdelen kræver en planlægningsmæssig proces.

Der er udarbejdet et kort over de naturgeografiske regioner og et kort over de afgrænsede landskabskarakterområder. Herudover er der udarbejdet kort over de enkelte landskabskarakterområders styrke, sårbarhed, tilstand og særlige oplevelsesværdier.

Landskabets styrke, tilstand, oplevelsesmuligheder og sårbarhed kortlægges seperat, men skaber tilsammen baggrund for en landskabsstrategi (jvf. "Strategisk kort").

Landskabets karakter ved Præstø Fjord

Udgangspunktet for den ydre projektafgrænsning var vandoplandet til Præstø Fjord. I arbejdet med at analysere landskabskarakteren viste der sig at være visuelle landskabelige grænser, som bevirkede en ændring af den indledende afgrænsning af området. Det er denne landskabelige projektgrænse, som overvejende har dannet rammen for registreringen af §3-naturtyperne.

De udpegede karakterområder blev vurderet i forhold til deres visuelle oplevelsesmuligheder, styrke, tilstande og sårbarhed. Den særlige identitet for hvert karakterområde blev også beskrevet, herunder landskabskarakterens oprindelse, naturgrundlag, bevoksningsmønstre, dyrkningsform, natur og halvkultur, bebyggelsesmønstre, kulturhistoriske helheder og enkeltelementer, tekniske anlæg samt rumlige visuelle forhold. Beskrivelsen blev suppleret med viden fra vurderingsfasen. Analysen førte til tre landskabskarakterområder: Feddet, Fjordlandskabet ved Præstø Fjord samt Jungshoved.

Erfaringer med landskabskaraktermetoden

Gennem projektet er der opbygget et godt tværkommunalt samarbejde, og der er nu et fælles grundlag på tværs af kommunerne og internt i den enkelte kommune. Samtidig er der dog flere udfordringer i forbindelse med arbejdet med metoden. De væsentligste er nævnt herunder.

Skove

Skove indgår primært som et landskabselement, hvor randvirkningen og fremtoningen af skoven vurderes rumligt og visuelt. Derimod vurderes skov ikke i forhold til oplevelses- og friluftsmæssige værdier på trods af, at skoven udgør et vigtigt element i landskabsoplevelsen og friluftslivet i dag. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at registreringen af skove ikke indgår i metoden.

Styrke og visuelle oplevelsesmuligheder

Vurderingen af landskabskarakterens styrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed er tidskrævende. Det skal overvejes nøje, hvorvidt de bør udarbejdes, hvis formålet alene er et generelt forvaltningsgrundlag for hele kommunen. Vurderingen af sårbarhed er ikke særlig robust, idet man kun vurderer sårbarhed i forhold til planlagte ændringer og udviklingstendenser – dette grundlag kan ændre sig meget hurtigt. Det kan derfor overvejes om denne vurdering kun skal ske i forbindelse med konkrete projekter eller planforslag.

GIS-arbejdet

Generelt blev der brugt meget tid på at få selve GIS-arbejdet til at fungere. Det anbefales, at der udarbejdes skabeloner til, hvordan man opbygger arbejdsområder i GIS, således at tidsforbruget formindskes. I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009 fremgår det, at: "Miljøministeriet etablerer på baggrund af kommunernes landskabsdata en landsdækkende kortdatabase i forbindelse med styrelsens hjemmeside". Hvis det sikres i denne opstartsfase, at datagrundlaget fra forskellige kommuner er ensartet, vil det lette en samkøring af data ved etablering af en fælles database samt for den øvrige dataudveksling mellem kommuner.

Hvad får vi ud af det?

Det særlige ved Landskabskaraktermetoden er, at alle landskaber beskrives ud fra deres særlige karakteristika. Landskabsbeskrivelsen er så grundlæggende og bred, at den giver et godt fundament for videre planlægning indenfor mange forskellige områder herunder sagsbehandling. Rent konkret kan afgræsningen af landskabskarakterområderne bruges som grundlag for at udpege områder med landskabelige interesser samt ændre på eksisterende grænser. Landskabskarakterbeskrivelsen kan anvendes i planlægning af friluftsliv, idet den rummer beskrivelse af kulturhistorie, særlige visuelle oplevelsesmuligheder m.v. Kortlægning og vurderingen af landskabskarakteren giver os et samlet, veldokumenteret, nuanceret grundlag for en grundig planlægning og derigennem en effektiv forvaltning af det åbne land på kommunal og lokal skala.

Kilder:
Miljøministeriet (2007): Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. Kan findes på www.blst.dk.
Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner samt COWI A/S (2008): Landskabskarakter og naturkvalitet ved Præstø Fjord, Evalueringsnotat.
Miljøministeriet (2006): Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009. 

Videnblad nr.: 09.04-17
Forfattere: Margit Bloch-Petersen, Anders Mosbæk Nielsen, Carsten Horup Bille, Dorthe Brinck Lillelund, Michael Krogh, Stefan Skov og Ole Hjorth Caspersen