Landskabskarakterkortlægning i praksis II

Eksempler fra Ringsted Kommune

Ringsted Kommune har igangsat og delvist implementeret landskabskarakterkortlægning i planlægningen og i administrationen. I dette Videnblad gengives eksempler på anvendelse af metodens resultater som videngrundlag i den daglige planlægning på lokalt niveau. Det beskrives, hvordan kortlægningen er blevet anvendt i forbindelse med byudvikling samt i enkeltsagsbehandlingen.

Vest for Ringsted By er udpeget et fremtidigt boligområde, Torpet. For at sikre at ændringer i arealanvendelse og udvikling af arealet sker med hensyn til landskabelige værdier, har forvaltningen anvendt resultater fra kommunens landskabskarakterkortlægning til at fokusere på landskabelige værdier i området.

Det fremtidige boligområde ligger umiddelbart vest for Ringsted Å på kanten af ådalen i et storbakket morænelandskab. Her er flotte indsigtslinjer til Ringsted By, herunder de mange røde tegltage og Sct. Bendts Kirke, som det centrale vartegn (se foto). Det fremtidige boligområde ligger med andre ord i et karakteristisk landskabsområde med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det indeholder også mange tekniske anlæg som motorvej, landevej, jernbaner og flere højspændingsledninger. Det vurderes derfor at være i dårlig tilstand.

Landskabsområdets åbne udtryk er sårbart overfor en udvikling, der ikke harmonerer med karakterområdets rumlige visuelle forhold, så som skala, rum, kompleksitet, struktur, udsigter, indkig og visuelle sammenhænge. De steder, hvor der er sammenfald mellem landskabets særlige visuelle oplevelsesmuligheder og udpegningen som fremtidigt boligområde, vurderes området til at være særligt sårbart.

*Figur 1: Strategiske mål for tre landskabskarakterområder i Ringsted Kommune.*

Med henblik på dels at vedligeholde/forbedre det fremtidige boligområdes landskabelige indhold, bør:

den kommende bebyggelse følges af afskærmende bevoksninger
den kommende bebyggelse respektere og understøtte den karakteristiske bebyggelses- og hegnsstruktur

Men henblik på dels at beskytte og forbedre det fremtidige boligområdes landskabelige indhold bør:

den kommende bebyggelse holdes lav,
der undgås høj beplantning, der ikke harmonerer med områdets rumligt visuelle forhold
der undgås andre høje elementer
der undgås massive lukkede landskabsrum
der undgås og fjernes opvækst, der forstyrrer udsigten mod ådalen samt Ringsted By
højspændingsledningerne nedgraves

Landskabsstrategiske mål for området

På baggrund af vidensgrundlaget fra landskabsanalysen vurderes det fremtidige boligområde at skulle dels vedligeholdes/forbedres (hvor der er flere tekniske anlæg) og dels beskyttes/forbedres (hvor der er særlige visuelle oplevelsesmuligheder). Som det fremgår af Figur 1 er disse mål konkretiseret indenfor de enkelte karakterområder.

Hen over sommeren 2008 inviterede Ringsted Kommune tre tegnestuer til at komme med hver deres bud på udvikling af Torpet. Projektopdraget til disse tre tegnestuer blev baseret på landskabsanalysens resultater i området. Derved blev tegnestuernes udgangspunkt betydeligt mere detaljeret, end man normalt kunne forvente. Det er vores opfattelse, at dette detaljerede udgangspunkt kan genfindes i tegnestuernes bud på helhedsplaner og udvikling af området, som har stor fokus på, hvordan landskabet kan anvendes til at skabe et nyt og attraktivt boligområde. Det vil imidlertid først være i forbindelse med udarbejdelse af de mere bindende følgende planer og plantegninger, at det kan vurderes i hvor høj grad landskabet bliver dels vedligeholdt/forbedret og dels beskyttet/forbedret ved realisering af det fremtidige boligområde.

*Indsigt til Ringsted By fra fremtidigt byudviklingsområde ved Torpet.*

Kortlægningen som videngrundlag i enkeltsagsbehandling

I enkeltsagsbehandling anvendes landskabsanalysen ved landskabsvurderinger - for eksempel i sager, der kræver tilladelse i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Meget konkret anvendes dele af landskabskarakterbeskrivelsen direkte i miljøgodkendelsens afsnit om landskabsinteresser og kan foranledige krav til for eksempel beplantning eller ændring af bebyggelsens lokalisering i landskabet. Kortlægningen optimerer videngrundlaget for enkeltsagsbehandlingen primært i form af en dybere forståelse af landskabets enkeltdele og helhed.

Metodiske overvejelser

Landskabskarakterkortlægningen er udført på kommunalt niveau. Kortlægningen har resulteret i 10 karakterområder, som igen (for tre af områderne) er underopdelt i forskellige strategiske målområder. På trods af dette relative høje detaljeringsniveau, er det forvaltningens oplevelse, at der fortsat er langt fra det overordnede kommuneniveau til det mere detaljerede lokale niveau. I praksis kan det således være svært at nedskalere landskabsvurderingerne til enkeltsagsbehandlingen på for eksempel bedriftsniveau. Det bliver tydeligt, når landzonesagsbehandleren skal argumentere for, hvorfor én ejer er beliggende i et område med mål om at beskytte landskabskarakteren (lyserød signatur), mens naboen på den anden side af skellet er beliggende i et område med mål om at vedligeholde/forbedre landskabskarakteren (blå og lilla signatur), se Figur 1.

Konklusion

Landskabskarakterkortlægning er omfattende og tidskrævende, men giver også et meget anvendeligt resultat – et resultat som både giver perspektiv i den overordnede planlægning, og som samtidig kan anvendes direkte i enkeltsagsbehandlingen. I enkeltsagsbehandling er kortlægningen blevet konkret anvendt til miljøgodkendelser af husdyrbrug og i projektopdraget for et nyt byudviklingsområde. Det er dog i skrivende stund uvist, hvilket aftryk kortlægningen vil komme til at sætte på den konkrete udformning af det fremtidige byområde.

Videnblad nr.: 09.04-20
Forfattere: Sol Strømbo Hansen, Anton Stahl Olafsson og Ole Hjorth Caspersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt