Dato: 13-08-2015 | Videnblad nr. 05.02-09 Emne: Internationalt plansamarbejde

Dilemmaer for energieffektiv byudvikling

Energi ligger højt på dagsordenen i EU. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) deltager i EU-projektet Planning for Energy Efficient Cities - PLEEC. Projektet undersøger potentialer for energibesparelser og effektivitet i byplanlægning i mellemstore europæiske byer. 

Tre af projekt-byerne: Eskilstuna i Sverige, Turku i Finland og Tartu i Estland illustrerer typiske dilemmaer for en energieffektiv byudvikling.

Tre af projekt-byerne: Eskilstuna i Sverige, Turku i Finland og Tartu i Estland illustrerer typiske dilemmaer for en energieffektiv byudvikling.

Byer spiller en vigtig rolle i implementeringen af energi- og klimamål. Men som projektet også viser, står byerne foran en række dilemmaer, som kan gøre det vanskeligt at arbejde for en mere energieffektiv byudvikling. 

Dilemma 1: Mellem to politiske arenaer

Eskilstuna i Sverige arbejder aktivt med energieffektivitet og klima. Kommunen har en klar ”klima-orienteret” strategi inden for deres egne kommunale aktiviteter (kommunal service, energiforsyning og offentlige virksomheder). Kommunale aktiviteter dækker dog kun en begrænset del af energiforbruget indenfor kommunens areal. Privat transport og energiforbrug i husholdninger fylder meget mere. Samtidig øges infrastrukturen af transport med muligheder for at pendle til Stockholm.  Eskilstuna bruger det aktiv til at tiltrække ny indbyggere.

Det vil sige at, selvom Eskilstuna har en bemærkelsesværdig politik og engagement om at være energi -effektiv, så har det kun en mindre effekt på kommunens  samlede energiforbrug.  Eskilstunas lokale bæredygtighedspolitik er sekundær i forhold til den økonomisk drevne udvikling,  som ændrer på regionale sammenhænge, og som derfor er primær. Energirenoveringen af bygningerne i kommunen kompenserer  for eksempel næppe for den øgede pendling.  Pendling tages dog som uundgåelig, hvor kommunen ikke har nogen indflydelse på pendling. 

Eskilstuna casen viser meget klart forskellene mellem to politiske arenaer,  som kommunen fungerer på meget klart: På den ene side kan kommunen aktivt planlægge inden for dens egne kommunale aktiviter, på den anden side kan kommunen kun agere som en aktør på et strategisk niveau. Effektiviteten af den første aktivitet er høj på grund af en omfattende ”bæredygtighedstænkning” i kommunen. Den samlede effekt af den sidstnævnte aktivitet er dog meget større.

Dilemma 2: Mellem samarbejde og konkurrence

Selvom mange kommuner er blevet sammenlagt i Finland i de sidste 10-15 år, så er det især de større byer som stadigvæk er delt op i flere kommuner. Planlægning i større byområder er desuden - på grund af et omfattende kommunalt selvstyre og ingen formelle planlægningskompetencer på regionalt niveau - svær at styre. Regional koordinering er afhængig af frivilligt samarbejde mellem kommunerne. Det er derfor - på trods af meget ambitiøse mål i energi spørgsmål - meget vanskeligt at arbejde med problemer, der krydser kommunegrænser, som fx byspredning og afhængigheden af biltransport.

Turku oplever, som mange andre finske byregioner, stor tilflytning og urbanisering. Men samtidig opleves  tendenser til byspredning og øget (typisk bil-afhængig) pendling, som går så langt som til Helsinki. 

For at koordinere byudviklingen har Turku og 13 nabokommuner udviklet en fælles vision for arealanvendelsen,  ”Structural model 2035”. Visionen definerer fælles mål for alle væsentlige aspekter af arealanvendelse (transport, byzoner, erhvervsområder etc.) og er et bemærkelsesværdigt skridt mod en fælles regional plan.

Dilemma 3: Mellem offentlig planlægning og private ejendomsrettigheder

Estlands bystruktur er præget af spredte byer og tyndt befolkede landdistrikter. Landet arbejder  derfor med begrebet ”low-density urbanized space” som byudviklingsprincip.  Begrebet indeholder ideer om bæredygtig (kompakt) bebyggelsesform og tager samtidig hensyn til den traditionelle bebyggelsesstruktur i Estland. Alligevel oplever Tartu byspredning i byens bynære områder samt en stærk vækst af bil-afhængig pendling. 

Et problem for planlæggerne i Tartu er de begrænsede handlemuligheder. Tartu kommunes areal inkluderer ikke byens omegn, og der eksisterer ingen formelle samarbejdsaftaler. Det fører til en konkurrence mellem kommunerne om investeringer og byudvikling, hvor den generelle regionale struktur ikke er prioriteret. Kommuner i Estland har desuden kun begrænset indflydelse på beslutninger for hus- og grundejere som en følge af landets transformation i 1990. Siden er de fleste huse og grunde privat ejet og beskyttet af stærke ejendomsrettigheder. Kommunen har derfor meget få midler til at gå aktivt ind i byudviklingen.

Alliancer og incitamenter

I alle tre nævnte dilemmaer er handlemuligheder inden for en energieffektiv byudvikling stærkt bestemt af planlægningssystemet, lokale magtforhold og den territorielle organisering. Derudover er kommunernes engagement i bæredygtighed og energieffektivitet afhængig af nationale politikker og prioriteter. Byerne kan ikke løse energi-spørgsmålet selv, men er nødt til at inkludere offentlige og private parter og fremme alliancer og incitamenter for en mere bæredygtig udvkling.

Befolkningstæthed i Ekilstuna, Turku og Tartu (2011). Kortene viser forskellen mellem bystuktur og kommunegrænser i de tre byer.

Befolkningstæthed i Ekilstuna, Turku og Tartu (2011). Kortene viser forskellen mellem bystuktur og kommunegrænser i de tre byer.

Videnblad nr.: 05.02-09
Forfatter: Christian Fertner

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt