Dato: 25-08-2016 | Videnblad nr. 05.02-15 Emne: Internationalt plansamarbejde

De bynære landbrugsområder (2) Byrandsundersøgelsen 2014

Hovedmotivet for erhvervelse af landbrugsejendomme er for en tredjedels vedkommende, at der er tale om et godt sted at bo. 20 pct. har haft landbrugsproduktion som et væsentligt motiv for at erhverve ejendommen, og ca. 20 pct. angiver en blanding af disse to begrundelser.

Dette Videnblad er en fortsættelse af  Videnblad nr. 05.02.14, De bynære landbrugsområder (1).

Rekreativ brug af arealerne

Antallet af ejendomme, hvor der drives jagt, har været stigende i de sydlige områder, som ellers tidligere lå på et lavt niveau. Arealet, der drives jagt på, er mindsket i de nordlige områder. Udlejning af jagtarealer synes at være stagnerende eller faldende i alle de undersøgte områder.

Oplevelse af færdsel på de undersøgte ejendomme er tiltaget i de sydlige og centrale områder, så disse områder efterhånden er på niveau med de nordlige områder. Gener fra færdsel opleves dog stadig mest i de nordlige områder.

Andet erhverv end landbrug på ejendommen

Andelen af ejendomme, hvor der er registreret andet erhverv end landbrug, er steget på tværs af alle undersøgelsesområder. Det er undersøgt hvorvidt anden erhvervsmæssig aktivitet blev bragt med til ejendommen eller startet i forbindelse med erhvervelsen eller senere. Her svarede 36 %, at de i forvejen var involveret i andet erhverv og flyttede denne aktivitet med til ejendommen. En anden stor gruppe har oprindeligt købt ejendommen uden plan om at starte virksomhed og er efterfølgende blevet inspireret til at starte virksomhed på ejendommen.

Denne tendens understøttes af, at der er registreret færre tomme bygninger i det centrale område i forhold til tidligere. Tomme bygninger i andre områder kan naturligvis skyldes, at der ikke er overensstemmelse mellem den tilgængelige bygningsmasse og krav og ønsker i forbindelse med udnyttelsen af bygningerne.

Oplevelser af bynærhed og konflikt

Oplevelser af bynærhed er udtalt i alle områder, mens oplevelsen af forandringer blandt de interviewede er mest udtalt i områderne tæt på København: Sengeløse og Smørumnedre, men også i Solrød. I Solrød og Smørumnedre påvirkes lodsejerne aktuelt af anlægsprojekter i form af ny jernbane og motorvej. Som hovedkonklusion er det opfattelsen, at landbrugsdrift er besværliggjort i områderne, men få oplever naboklager over landbrugsdriften eller andre aktiviteter (lugt- og støjgener, eller støjgener fra jagt/jagttræning). En del af det, der opfattes som vanskelige forhold for landbrugsdrift hidrører fra generel lovgivning, som ikke knytter sig til de bynære miljøer. 

Om undersøgelsen
Kernen i undersøgelsen er interview med ejere af 168 landbrugsejendomme i caseområderne omkring Ganløse, Solrød Strand, Kirke Hyllinge, Vejby, Asminderød, Tune, Smørumnedre og Sengeløse.

I alt blev 157 personer interviewet om landbrugsdrift og anden anvendelse af deres ejendom(me), svarende til en deltagelse på 79 %.

I opgørelse og beskrivelse af data skelnes der mellem nordlige (Ganløse, Vejby og Asminderød), sydlige (Solrød Strand, Kirke Hyllinge og Tune) og centrale områder (Smørumnedre og Sengeløse).

Motiver for at bo på landet

Undersøgelsen viser, at hovedmotivet for erhvervelse af landbrugsejendomme i områderne er, at der er tale om et godt sted at bo (33 pct.), mens ca. 20 pct. har haft landbrugsproduktion som et væsentligt motiv for at erhverve ejendommen, og ca. 20 pct. angiver en blanding af disse to begrundelser. Umiddelbart efterlader det et indtryk af, at mange prioriterer bosætningsfunktionen, men at der stadig er en del der ønsker at drive landbrug og dermed bidrager til at opretholde en landbrugsproduktion i de bynære områder. Andre begrundelser omfatter arveforhold, hobby og anden erhvervsmæssig virksomhed. 

Hvad bringer fremtiden?

Umiddelbart peger undersøgelsens resultater på, at de undersøgte ejendomme har flere funktioner, som kan sammentænkes i forhold til fremtidens varetagelse af interesser blandt lodsejere og beboere. Dette kombineret med oplevet og iagttaget bynærhed, er centralt at indarbejde i fremtidig planlægning for at undgå konflikter og fremme de mange og diverse muligheder. Centralt er imidlertid også, at der er en høj grad af polarisering mellem områderne, og en øget dynamik i forhold til den forrige undersøgelse fra 2004, og at vi ser eksempler på både den synlige og den ’usynlige’ byvækst i områderne.


Kilder:
Ogstrup, S., og Primdahl, J.1996. Bynære landbrugsområder i hovedstadsregionen 1994.Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Copenhagen.

Primdahl, J., Busck, A.G., and Lindemann. C. Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen 2004: udvikling i landbrug, landskab og bebyggelse 1984-2004. (Peri-urban agricultural areas in Greater Copenhagen 2004). Forest & Landscape Research, vol. 37, Center for Skov, Landskab og Planlægning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Copenhagen.

Pape, J., Primdahl, J., 1985. Bynære landbrugsområder (Peri-urban agriculture). Working paper. Hovedstadsrådet, København.


Videnblad nr.: 05.02-15
Forfattere: Se sidepanel

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt