Dato: 15-01-2013 | Videnblad nr. 05.01-02 Emne: Regional udvikling

Talenternes geografi I

Regional udvikling i Danmark

Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for, at byerne og regionerne kan forblive konkurrencedygtige i en global økonomi. Det er gennem talent, at ny viden, ideer og innovation opstår og derfor bliver talenterne afgørende for virksomhedernes og derved også for byernes og regionernes mulighed for at klare sig økonomisk i fremtiden.

Overrækkelse af eksamensbevis på Kunstakademiet. Talent er den del af arbejdsstyrken, som især beskæftiger sig med produktion, distribution og brug af viden. Den bliver i litteraturen for det meste defineret som den del af den aktive arbejdsstyrke, der har en lang videregående uddannelse, det vil sige over bachelorniveau. Foto: Bibi Plum

Overrækkelse af eksamensbevis på Kunstakademiet. Talent er den del af arbejdsstyrken, som især beskæftiger sig med produktion, distribution og brug af viden. Den bliver i litteraturen for det meste defineret som den del af den aktive arbejdsstyrke, der har en lang videregående uddannelse, det vil sige over bachelorniveau. Foto: Bibi Plum

Globaliseringen har medvirket til at skabe øget konkurrence bl.a. på baggrund af større konkurrence mellem globale aktører herunder en konkurrence fra lavomkostningsområder. Et af modtrækkene har været et øget fokus på kvalitet og innovation i form af nye produkter og produktionsformer i Europa.

Det vil sige at. samfundsøkonomien de seneste tiår i højere grad end tidligere er vidensbaseret. Fremkomsten af en vidensøkonomi i Danmark, det vil sige en økonomi, der er baseret på produktion, distribution og brug af viden og information, har medført et større fokus på arbejdskraftens kompetencer og kvalifikationer.

Især er der kommet større fokus på den innovative del af arbejdsstyrken, som i litteraturen bliver beskrevet som talent. Talent er den del af arbejdsstyrken, som især beskæftiger sig med produktion, distribution og brug af viden. Den bliver i litteraturen for det meste defineret som den del af den aktive arbejdsstyrke, der har en lang videregående uddannelse, det vil sige over bachelorniveau.

Richard Florida har med sit kreative klasse begreb dog udvidet forståelse af talent således at talentmassen i hans terminologi kategoriseres efter kreative jobfunktioner snarere end uddannelsesniveau. Grundet mere robuste data arbejder vi dog oftest med den traditionelle forståelse og definerer talent på basis af uddannelsesniveau.

Det økonomisk, geografiske forskningsfelt har på den baggrund gennemgået en transformation de seneste ti år fra hovedsageligt et videnskabeligt fokus på virksomhedernes lokaliseringspræferencer til i langt højere grad at inddrage et nyt fokus omkring arbejdskraften.

Det skyldes, at arbejdskraften nu anses som værende en mere mobil ressource, der er selektiv i dens lokaliseringspræferencer. Der er blevet argumenteret for, at talenterne har særlige præferencer for urbane herlighedsværdiger. Og derfor, at talenterne har deres egen geografi og derigennem medvirker til at skabe de nuværende geografiske uligheder.

Det er denne udvikling, som dette og det følgende Videnblad beskriver.

Danmarks økonomiske geografi

Danmarks økonomiske geografi har ændret sig drastisk de seneste årtier. I dag er økonomien domineret af en service- og vidensøkonomi, hvor nye erhverv og økonomiske aktiviteter har set dagens lys, mens andre mere traditionelle erhverv fx inden for industrien har mistet deres økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning.

Det er især storbyerne, som har oplevet en økonomisk vækst, og finanskrisen har medført et yderligere pres på de byer og regioner, som bl.a. er domineret af industri.

Det gør sig gældende, at erhvervsudviklingen i Danmark de sidste 10-15 år har bestået af en yderligere beskæftigelsesnedgang i landbrug og industri samt en stagnation og svag tilbagegang i en række mere traditionelle serviceerhverv, som transport, bank og forsikring.

Imens har en række erhvervsserviceerhverv - både vidensintensive erhverv samt aktiviteter som rengøring og vagtfunktioner sammen med handel, underholdning og kulturøkonomien været drivkraften i beskæftigelsesvæksten.

København og Østjylland

Væksten har været markant frem til krisen og været koncentreret i de to byregioner, København og Østjylland (det østjyske bybånd). Østjylland består af 17 nye kommuner fra Randers i nord til Kolding i syd, mens byregion København i denne analyse svarer til det tidligere HUR-område, som i høj grad er dækkende for den funktionelle byregion. Der er vigtige forskelle og ligheder mellem de to byregioner, København og Østjylland, og mellem de to byregioner og resten af Danmark.

For det første er der en række sektorer, som stort set har samme betydning i de to byregioner og resten af Danmark. Det gælder handel og den offentlige sektor. For det andet er der i sammenligning med især byregion København en række markante forskelle i erhvervsprofilen i 2006.

Hvor Østjyllands erhvervsprofil ligner Danmark som helhed, skiller den østjyske region sig ud i forhold til hovedstadsregionen på en række centrale områder. Den vigtigste er dog, at industrien er klart mere koncentreret i Østjylland (og resten af Danmark) end i byregion København. Til sidst har en række centrale serviceerhverv ikke helt samme tyngde i Østjylland som i København. Det gælder de mere traditionelle serviceerhverv, som transport og især bank og forsikring, hvor førstnævnte har været i vækst, mens sidstnævnte kun oplevede beskedne vækstrater.

Det gælder også væksterhvervene inden for erhvervsservice, som IT-service, forskning og udvikling og anden forretningsservice, hvor København stadig fremstår som det nationale center, og hvor Østjylland har større tyngde end resten af Danmark. Således har der gennem vækstperioden fra starten af 1990’erne og frem til krisen været en betydelig vækst i de store urbane områder.

Dette og Videnblad 5.1.3 er baseret på igangværende forskning omkring talent og regional udvikling.

Kilder:
Hansen, H. K. and Winther, L. (2012) The Urban Turn. Cities, talent and knowledge in Denmark. Aarhus University Press: Aarhus.



Videnblad nr.: 05.01-02
Forfattere: Høgni Kalsø Hansen og Lars Winther

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt