Kan lokalsamfund i mindre byer hjælpe flygtninge?

Ifølge flere borgmestre kan flygtninge være en ressource for yderområder og landområder ved at bidrage til at holde befolkningstallet oppe, og holde skole og købmand i gang. I Varde siger borgmesteren. ”Hvis vi gør vores arbejde med at hjælpe flygtninge godt på vej, kan vi fremover få stor glæde af de nye borgere” (Varde Kommune, 2015). Lokalsamfundene og frivillige i de mindre byer er en vigtig del af at hjælpe flygtningene godt på vej.

Byttecentraler, hvor lokale borgere afleverer ting, som flygtninge kan bruge, er et populært tiltag.

Med støtte fra byfornyelseslovens forsøgsmidler under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har vi undersøgt flygtninges forankring i mindre byer, og hvordan lokalsamfund og andre aktører hjælper flygtningene med at falde til. Resultaterne formidles i tre Videnblade. Dette videnblad undersøger hvad lokalsamfund kan gøre for at understøtte flygtninges forankring i mindre byer. I forskningsprojektet har vi talt med aktive frivillige i 6 mindre byer fordelt på 3 kommuner (Varde, Vordingborg, Gribskov), der alle arbejder med at hjælpe flygtninge på vej.

De to andre Videnblade fokuserer på henholdsvis flygtninges forankring i hverdagslivet (nr 08.19-03) , og tilgange til samarbejde mellem frivillige, kommune og NGO’er (nr 08.19-05).

Hvem engagerer sig?

Fælles for de fleste frivillige er en baggrund indenfor skole, arbejdsmarked og socialt arbejde. Drivkraften er i høj grad den personlige interesse i at hjælpe flygtninge til at falde til i Danmark og i den lille by. Nogle frivillige har været frivillige i mange sammenhænge i den mindre by, men der er flere, som ikke nødvendigvis plejer at være en af ’Tordenskjolds soldater’, men netop er drevet af at hjælpe flygtninge til at falde til. De vil gerne bare hjælpe og deltage mere ad hoc og uforpligtende, og uden at skulle stifte forening og gå til generalforsamlinger. De fleste er pensionister.

Cafeer og håndholdt indsats

Et første skridt i det frivillige arbejde, når man opdagede, at der var kommet flygtninge til byen var typisk at arrangere en mad- eller kageaften, hvor frivillige og de flygtninge, som man kunne få fat i, mødtes. Også indsamlinger af tøj, møbler og ting var vigtige aktiviteter i flere byer. Dette blev sidenhen til tilbagevendende lektiecafeer eller socialcafeer. I nogle byer bliver sådanne cafeer afholdt hver uge, i andre kun hver tredje uge. Mange grupper oprettede en fælles elektronisk platform (facebookside eller mailtråd), hvor nyheder, ændringer, praktiske ting om cykler, møbler osv. annonceredes.

Lektie- og socialcaféer skal ifølge flere af de frivillige dog suppleres med en ’håndholdt indsats’. Det betyder, at en frivillig konkret tager kontakt til en flygtning og tager vedkommende med til eksempelvis en idrætsklub og melder dem ind, drikker kaffe sammen med dem osv. Den håndholdte indsats gør det muligt at kommunikere direkte fra person til person, men også at høre om flygtninges personlige ønsker og udfordringer, og få disse emner på agendaen i lektie- eller socialcaféen. Og ikke mindst at hjælpe med at løse de forskellige problemer den enkelte flygtning har. Café-arrangementer har størst fremmøde, hvis de er mødesteder, hvor flygtninge føler, de kan spørge om hjælp til alt fra at læse breve til at snakke om familiesammenføring og job.

At nå bredere ud

I flere af byerne arbejder man med at sætte den opsøgende indsats og velkomsten i system og bredt ud til flere. I en by har frivillige lavet gruppe-kontaktfamilier og koordinerer via en email-tråd, hvor man skriver ud, når man inviterer på middag, når man kører til fodbold eller har opdaget, at de har problemer med internettet. På den måde er man flere om at dele ansvaret, og man behøver ikke have dårlig samvittighed, hvis man nogle uger ikke har tid og overskud til at engagere sig. Som i store byer, kan det også i mindre byer være svært at hverve kontaktfamilier og specielt til de unge enlige mænd. Ved at gå sammen i grupper har man nogle at dele opgaver og sparre med.

Mange af de frivillige ønsker ikke at danne en egentlig forening, da ’der er nok foreninger og generalforsamlinger’ og synes at fx en facebook gruppe er mere fleksibel. Når der dannes en forening, er det hovedsagligt for at kunne søge penge til de aktiviteter, der arrangeres.

Ifølge de erfarne frivillige er det vigtigt, at integrationsaktiviteterne ikke isolerer sig og kun bliver for flygtninge og ’os superdamer’, som en frivillig siger. De fleste ser gerne, at det bredere foreningsliv i de mindre byer bliver en vigtigere medspiller. I to byer har man arrangeret ’foreningsbørse’ i hallen og andet for at få parret flygtninge og foreninger. I flere af byerne er der nu gratis kontingent i klubberne. Hvis en idrætsklub, borgerforening eller udviklingsråd er repræsenteret i gruppen af frivillige er flygtningespørgsmålet også gerne på dagsordenen i disse fora, specielt omkring indsamling af tøj, annoncering af aktiviteter osv.

Flygtninge som ressource

Aktiviteterne med flygtninge ses ikke umiddelbart som en ressource i det strategiske arbejde om byernes udvikling. Aktiviteterne handler om at hjælpe flygtningene i deres hverdag og med at finde sig til rette i Danmark. På spørgsmålet om flygtningene kan ses som de nye bosættere, som flere af byerne arbejder på at tiltrække, er svaret ”Jo hvorfor ikke. Sådan havde vi slet ikke set på det”. I flere af byerne udtrykker frivillige, udviklingsråd, borgerforening osv., at de faktisk gerne så at de fik flere flygtninge, for de mangler børn i skolerne og foreningerne og som kunder hos den lokale købmand.

Frivillige yder en stor indsats for at hjælpe flygtninge på vej. Både tilbagevendende arrangementer for alle, og personlige opsøgende indsatser. Men det er vigtigt at forankre indsatsen så bredt som muligt i lokalsamfundet.

Så hvad skal vi gøre?

Projektet viser, at der kan opbygges et socialt understøttende netværk for flygtninge i de mindre byer, som kan være med til at øge muligheden for at flygtningene bliver i lokalområdet.

Ligheden i tilgang mellem byerne har været tilbagevendende cafe-arrangementer. Men der er forskel på, hvor bredt aktiviteterne når ud til flygtningegruppen og deres levedygtighed alt efter hvor meget opsøgende arbejde, der støtter op om deres afholdelse, og i hvor høj grad de lokale frivillige får involveret andre lokale foreninger.

De bedst fungerende cafeer er all-inclusive mødsteder med socialt samvær, lektielæsning og steder, hvor man kan få hjælp med udfordringer
En opsøgende og personlig indsats er givet godt ud, - og kan løftes i grupper, så ildsjælene ikke brænder ud
Få foreningslivet med for at styrke tilknytningen til byen
Se flygtningene som en ressource i byens bredere udvikling

Videnblad nr.: 08.19-04
Forfattere: Lise Herslund, Dorthe Hedensted Lund og Karina Sehested

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt