Samskabelse om forankring af flygtninge

Samskabelse er blevet et populært begreb i de danske kommuner, og der er stort fokus på at inddrage civilsamfundet i den kommunale opgaveløsning inden for mange politikområder. Samskabelse i forhold til integration af flygtninge i mindre byer står også højt på dagsordenen i kommunerne. Boligplacering og integration er kommunernes opgave, men vores undersøgelse viser, at lokale frivillige spiller en stor rolle i forankring, da de kan linke til det offentlige system og hjælpe med at få det nye hverdagsliv til at fungere.

Der er behov for samarbejde og koordinering mellem kommune, lokale frivillige og andre aktører, når flygtninge skal forankres i mindre byer. Men det kan gøres på flere måder.

Med støtte fra byfornyelseslovens forsøgsmidler under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har vi undersøgt flygtninges forankring i mindre byer, og hvordan lokalsamfund og andre aktører hjælper flygtningene med at falde til. Resultaterne formidles i tre Videnblade. Dette Videnblad fokuserer på de forskellige måder, som lokalsamfund og de lokale frivillige interagerer med kommune og andre aktører på i de 6 mindre byer vi har besøgt. Hvornår og om hvilke emner opsøges samarbejde med aktører udenfor lokalsamfundet, hvordan kan det gribes an og hvad er udfordringerne?

Tre former for samskabelse?

De fleste frivillige siger, at de ofte står med mange komplicerede spørgsmål af f.eks. juridisk karakter, som de ikke ved, hvordan de skal løse. Herudover er det også selve modtagelsen af flygtninge, som de efterlyser mere samarbejde omkring. Der er dog forskel hvem uden for byen de lokale frivillige evt. opsøger. I kommunerne er flygtningearbejdet hovedsagligt et emne i beskæftigelses-, social- og i nogle tilfælde kulturforvaltninger, men ikke noget som planlæggere eller landdistriktskonsulenter er inde over.

Bottom-up tilgangen

En tilgang er, at de lokale frivillige opsøger viden hos andre lokalsamfund. I en kommune er der siden de første flygtninge kom, vokset et facebooknetværk af frivillige frem, som nu tæller mange lokalsamfund over hele kommunen, og også ud over kommunens grænser. Her kan man ifølge lokale frivillige få svar på næsten alt som jura, sociale problemer og traumer. ”Der er altid en som har stået i samme situation” siger en lokal frivillig. Da man i en mindre by først begyndte at se flygtninge på gaden og ved busstoppestedet, og gerne ville klædes på til at tage godt imod dem, var det først og fremmest frivillige fra dette netværk, der blev kontaktet. De frivillige fra den pågældende by var i tvivl om, hvem de kunne kontakte hos kommunen, og i stedet blev der arrangeret et borgermøde, hvor erfaringerne fra andre byer blev delt. Med pres fra dette netværk har denne kommune ansat en flygtningekoordinator på 12 timer om ugen. Der

er nu også blevet opbygget et samarbejde mellem flygtningekoordinatoren og lokalsamfundene om et modtagekorps, hvor der i hvert af kommunens lokalsamfund er fundet en kontaktperson, som sammen med kommunen er med i modtagelsen.

Top-down tilgangen

En anden måde er, at kommunen tager initiativet og forsøger at skabe netværk og relationer med lokalsamfund. I en kommune har man udviklet en særlig organisering, der skal understøtte samskabelse og skabe koordinering ”oppefra”. Her er først oprettet et ’frivilligforum’, hvor kommunen to gange om året orienterer om nye regler osv. til frivillige og andre, der arbejder med flygtninge. En udfordring for medarbejderne er, at det kan være svært at finde de frivillige i de små byer, når de ikke er organiseret i kendte foreninger. Senere er en ny organisering ”Nytænk Integration” etableret, som en åben politisk organisering, hvor politikere, borgere, frivillige, organisationer og flygtninge kan deltage, når de vil. Her kan alle stille forslag og komme med ideer. Det er så tanken at lægge denne organisering sammen med Integrationsrådet i kommunen for at skabe overblik og samle aktørerne. Denne kommune er meget bevidst om, at skabe koordinering oppefra og forsøge sig med nye organisatoriske løsninger, der bringer aktørerne sammen.

Civilsamfundstilgangen

Den tredje måde er, at der skabes kontakt mellem lokalsamfund og Røde Kors eller civilsamfundsorganisationer med viden og erfaring i forhold til flygtningeintegration. I en kommune, er det hovedsagligt Røde Kors i hovedbyen, som de frivillige i de mindre byer bruger, da de har erfaringer og kompetencer. ”De ved alt og inviterer os frivillige til sparring og aktiviteter hos dem to gange om året. Når en flygtning er placeret af kommunen, kommer Røde Kors også ud lokalt få dage senere for at hjælpe flygtningene på plads”. Her er det altså en national funderet NGO, der indgår i samskabelsen og hjælper de lokale i deres frivillige arbejde. I denne kommune bød den lokale afdeling af Røde Kors sig til, da flygtningestrømmen tog til, og er nu en hovedaktør i både modtagelsen af flygtninge, aktiviteter og rådgivning mm.

En kommune har afholdt et stort arrangement sammen med flygtninge og frivillige som startskud til en ny måde at samarbejde om integration på.

Den ene måde er ikke bedre end den anden

I mange mindre byer er flygtninges forankring en ny opgave. Opgaven er til dels institutionaliseret via kommune og NGO’er, men har mange facetter, hvor frivillige har en vigtige rolle at spille og det er derfor vigtigt at finde gode måder at samarbejde på i den specifikke kontekst. Fra projektet har vi lært at:

De lokale frivillige er vigtige. Hvordan rollefordelingen skal være mellem frivillige og andre aktører er ikke entydig, men fra flygtningenes perspektiv spiller de lokale frivillige en stor rolle i deres trivsel og forankring
Samskabelse om hvad? Samarbejde med andre udenfor den mindre by er nødvendigt for at få viden til de mange nye udfordringer, som flygtninge står med. Samarbejde om modtagelsen af flygtninge er også nødvendigt.
Giv jer til kende. Den lokale frivillighed, som ofte ikke er formaliseret i foreninger eller andet, er vanskelig for de kommunale medarbejdere at skabe relationer til. At kommunen får etableret kontakt til de lokalsamfund, hvor der er placeret flygtninge er godt givet ud.
Mobilisering af netværk mellem lokale frivillige. Samarbejde og samskabelse gøres lettere i situationen hvor flere lokalsamfund er mobiliseret i en fælles gruppe.
NGO’er har viden og netværk. De store NGO’er som Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp findes ude regionalt og har masser af viden. De kan være en vigtig sparringspartner for lokale frivillige og kommunen. DGI har også viden og midler.
En vej ind i kommunen – evt en flygtningekoordinator. De lokale frivillige finder det ofte svært at finde ud af, hvem de skal kontakte i kommunen, men det kan løses ved at have en koordinator.
Husk at inddrage kommunale landdistriktsmedarbejdere og planlæggere. Hvis flygtninge også skal ses som en ressource i udviklingen i de mindre byer, - så tænkt placering af flygtninge bredt. Det er ikke bare et socialt projekt, men kan også være et potentiale for udvikling i kommunens mindre byer. Inddrag planlæggere eller landdistriktsmedarbejdere.