Kommunernes klimatilpasning I

Kommunerne har særligt gode muligheder for at fremme tilpasningen til de aktuelle og fremtidige klimaændringer gennem indsatser inden for en række specifikke emner. Dette er resultatet af Videncenter for Klimatilpasnings spørgeskemaundersøgelse og et forskningsprojekt ved Skov & Landskab.

Konkrete oversvømmelseshændelser, som fx på Lyngbyvejen i København, kan få kommuner til at tilpasse sig til effekter af klimaforandringer. Foto: Thomas Sick Nielsen.

I projektet ’Klimatilpasning i danske kommuner’ er der udarbejdet et emnekatalog.

Hovedemnerne er:

A. Kortlægning og analyser
B. Strategier og planer
C. Implementering
D. Viden og samarbejde.

Hovedemne A omtales i dette Videnblad. De øvrige tre hovedemner omtales i det efterfølgende Videnblad 08.02-04.

Sådan kan emnekataloget anvendes

Emnekataloget kan fungere som inspiration for kommunernes arbejde, og det kan anvendes som checkliste for de klimaansvarlige i kommunerne. Emnekataloget kan endvidere anvendes til at følge og evaluere den kommunale klimatilpasningsindsats både internt og udadtil. Det giver eksempelvis kommunalpolitikere, staten, borgere og virksomheder mulighed for at se, hvad der sker. Her er det dog vigtigt at have den enkelte kommunes særlige udfordringer og muligheder for øje.

Emnekataloget er i Skov & Landskabs projekt anvendt som grundlag for undersøgelse, analyser og karakteristik af kommunernes klimatilpasningsindsats.

Hovedemnerne kan betragtes som milepæle i kommunernes proces hen imod en tilpasning til klimaændringer. Størstedelen af de enkelte emner vil være relevante for samtlige danske kommuner dog med forskellig vægtning som følge af lokale forskelle i klimaudfordringer og rammebetingelser.

I en del kommuner forløber processen som en udvikling fra kortlægning og analyse over strategi og plan til implementering. Af lokale årsager starter processen i andre kommuner med implementering af tekniske tiltag, som kommunen derefter følger op på med ændring af strategier og planer. Eksempelvis har nogle kommuner på grund af voldsomme, uforudsete oversvømmelser igangsat omfattende anlægsarbejder uden forudgående analyser og planlægning.

Introduktion til klimatilpasning i de danske kommuner

Klimaændringer gør det nødvendigt at tilpasse vores byer og landskaber og måden, vi anvender og forvalter dem på. Klimatilpasning må ske i et samspil mellem initiativer fra myndigheder, private borgere, virksomheder og organisationer.

Kommunerne har en vigtig rolle at spille i den aktuelle og fremtidige klimatilpasning.

I 2010 gennemførte Videncenter for klimatilpasning en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner.

Undersøgelsens resultater er blevet anvendt af Skov & Landskab i en analyse for at give overblik og inspiration. Projektet er beskrevet i rapporten ’Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik’.

Datamaterialet til Skov & Landskabs projekt er dels hentet fra Videncentrets spørgeskemaundersøgelse, dels fra dansk og international litteratur, samt drøftelser med forskere og forvaltere inden for området. Endelig stammer materialet fra en gennemgang af ti udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier samt interviews med de klimaansvarlige fra fem kommuner og deres forsyningsselskaber i løbet af 2010.

Projektets vidensbase er i løbet af 2011 blevet udbygget gennem interviews med de ansvarshavende politikere inden for klimatilpasning i otte kommuner og deres forsyningsselskaber.

Resultaterne af undersøgelsen beskrives i fem Videnblade:

Videnblad nr 8.2-3 Kommunernes klimatilpasning - de vigtigste emner I
Videnblad nr 8.2-4 Kommunernes klimatilpasning - de vigtigste emner II
Videnblad nr 8.2-5 En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes klimatilpasning
Videnblad nr 8.2-6 Strategier for kommunernes klimatilpasning
Videnblad nr 8.2-7 Udfordringer for kommunernes klimatilpasning.

A. Kortlægning og analyser

Kortlægning af truede arealer og anlæg

Det er vigtigt at kortlægge arealer og anlæg, som er truet af oversvømmelser, kysterosion og tørke-hedeø-effekter.

I første omgang drejer det sig om arealer, byggeri og forsynings-/trafikanlæg, som erfaringsmæssigt og i et kort udviklingsperspektiv er udsat for oversvømmelser og erosion.

Øgede nedbørsmængder og vindpåvirkning giver opstuvede vandmasser i vandløb, i kloakker/spildevandsanlæg og i kystfarvande med oversvømmelser og erosion til følge. Det er derfor vigtigt med status for lokalisering af truede arealer og anlæg, terrænforhold, oversvømmelseshyppighed, kloaksystemers kapacitet osv.

Herudover kan kortlægningen omfatte de arealer og anlæg, som på længere sigt risikerer at blive påvirket af klimaændringer. Ændringer såsom de forventede, forøgede nedbørsmængder, ekstreme vejrhændelser og temperaturstigninger samt havspejlsstigninger og grundvandsændringer. Her kan kommunens kortlægning tage afsæt i et eller flere klimascenarier.

Kortlægning af sårbare arealer og risikoanalyser
Blandt de arealer og anlæg, som bliver påvirket af aktuelle og fremtidige klimaændringer, vil nogle være mere sårbare end andre. Nogle begrundet i beskyttelsesværdier såsom bosætning, sundhed og rekreation, økosystemer, bevaringsværdige landskaber og kulturarv. Andre begrundet i de investeringer, som er bundet hertil.

Kortlægning af sårbare arealer
Såvel på kort som på længere sigt, vil være et vigtigt indspil til kommuneplanlægningen og andre planer samt til investeringer og beredskab fra myndighedernes, borgernes, virksomhedernes og forsikringsselskabernes side.

Det er vigtigt at kortlægge arealer og anlæg, som er truet af oversvømmelser, kysterosion eller tørke/hedeø-effekter. Foto stillet til rådighed af Ribe Kommune.

Risikoanalyser
kan belyse den forventede klimapåvirkning af diverse parter og sektorer med henblik på at definere handlemuligheder/-behov og foretage en samfundsøkonomisk vurdering heraf (økonomisk, socialt, miljømæssigt, juridisk). Synergier og konflikter med forskellige områder (fx byudvikling, natur, sundhed, beredskab og forsikring) kan afdækkes, ligesom kommunens og fx husejernes og jordbrugernes muligheder for at forebygge og begrænse klimarelaterede skader kan analyseres.

Hovedemnerne B. Strategier og planer, C. Implementering og D. Viden og samarbejde er beskrevet i næste Videnblad nr. 8.2-4. Kommunernes klimatilpasning - de vigtigste emner II

Kilder:
Hellesen, Thomas; Lund, Dorthe Hedensted; Nellemann, Vibeke; Sehested, Karina. 2010: Klimatilpasning i de danske kommuner - et overblik. Arbejdsrapport nr. 121/2010 revideret, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg.
Lund, Dorthe Hedensted. 2010: Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier. Arbejdsrapport nr. 120/2010 revideret. Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg.
FNs klimascenarier.

Videnblad nr.: 08.02-03
Forfattere: Vibeke Nellemann, Thomas Hellesen, Dorthe Hedensted Lund og Karina Sehested