Grundejere og klimatilpasning

Grundejere i Danmark opfatter at de sammen med de offentlige myndigheder har et medansvar for klimatilpasning, de oplever at de har den fornødne viden til at gøre noget selv, men kun et mindretal oplever at der reelt er risiko for oversvømmelser på egen grund.

Tre forudsætninger skal, ifølge tidligere forskning, være til stede før man som grundejer er motiveret til at foretage tiltag på egen grund, som kan beskytte ejendommen mod klimabetingede oversvømmelser: Man skal føle der er en risiko for oversvømmelser, at man har et personligt ansvar, og at man er i stand til at handle så man kan imødegå skader som følge af oversvømmelser. I vores spørgeskemaundersøgelse kommer vi ind på alle tre forhold.

Diagram over "Figur 1. Vurdering af risiko for oversvømmelser af grund, kælder og bolig som følge af skybrud eller længerevarende perioder med stadig regn." — Figur 1. Vurdering af risiko for oversvømmelser af grund, kælder og bolig som følge af skybrud eller længerevarende perioder med stadig regn. N står for antal besvarelser.

Grundejernes risikoopfattelse

Tidligere danske og internationale undersøgelser har vist, at den almindelige borger og grundejer ikke føler sig særligt truet af klimaforandringer og hvad de kan afstedkomme. Selv om man bor i et område, som er udpeget som risikoområde for klimabetingede oversvømmelser føler man sig ikke særligt udsat for fremtidige oversvømmelser. Vores undersøgelse bekræfter dette billede: På trods af at 42% af respondenterne allerede har oplevet oversvømmelser af deres grund eller kælder, er der ikke nogen stærk følelse af risiko for fremtidige oversvømmelser: Kun 19% af respondenterne har overvejet oversvømmelsesrisiko ved huskøb. Selv om man har oplevet enkelte oversvømmelser, anser man ikke risikoen for, at det sker igen, som særlig stor. Kun blandt de, som har oplevet gentagne kælderoversvømmelser, er der en større andel (31%), som tror, der er en høj risiko for at det sker igen. Selv blandt dem er der nogen, der anser risikoen for endnu en oversvømmelse som lille – enten fordi der er gjort noget ved problemet, eller fordi man generelt anser sandsynligheden som lille (se figur 1).

Ud fra undersøgelsen kan man altså ikke påstå, at der er en generelt stærk trusselsopfattelse og af den grund forvente, at grundejere vil være motiverede for at bidrage til klimatilpasningen på egen grund uden yderligere incitamenter.

Diagram over spørgsmålet: "Hvor enig er du i følgende udsagn: De offentlige myndigheder og grundejerne har et fælles ansvar for at beskytte boligområder imod oversvømmelser." 1625 personer har svaret. — Figur 2. Hvor enig er du i følgende udsagn: De offentlige myndigheder og grundejerne har et fælles ansvar for at beskytte boligområder imod oversvømmelser. 1625 personer har svaret.

Føler grundejere ansvar for at klimatilpasse byområder?

Om man er motiveret til at foretage tiltag på egen grund afhænger desuden af, om man føler et personligt ansvar for problemet. I modsætning til flere af de tidligere studier mener størsteparten af grundejerne i denne undersøgelse, at offentlige myndigheder og grundejere har et fælles ansvar for at minimere risikoen for oversvømmelser (33% er helt enige, og 46% er enige, Figur 2), men at det dog i langt overvejende grad myndighederne som tilskrives ansvaret for etablering af diger, vandstandsregulering og regnvandsopsamling og -forsinkelse.

Når det drejer sig om tiltag til beskyttelse af private boliger mod oversvømmelser, anses grundejeren som den primære ansvarshaver (se figur 3), omend 17,3% mener, at de offentlige myndigheder har ansvaret. I de åbne spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen forklarer disse grundejere kommunens ansvar for beskyttelse af den private bolig med, at en af hovedårsagerne til oversvømmelsesproblemer er kommunens manglende vedligehold og tilpasning af det offentlige kloaksystem. De mener ikke at, myndighederne udviser rettidig omhu og lever op til deres pligt til at sørge for fornøden kapacitet i kloaksystemet. De offentlige myndigheder vælges også af ganske mange (38,3%) som den aktør, der har ansvaret for at vedligeholde private kloaker.

Så selvom de fleste angiver, at minimeringen af risiko for oversvømmelser i boligområder generelt er et fælles ansvar mellem offentlige myndigheder og grundejerne, kan man udlede, at de offentlige myndigheder anses som hovedansvarlig for de fleste konkrete tiltag. Grundejerne giver sig selv et medansvar for at beskytte egen bolig, for vedligehold af private kloakker og i mindre omfang for regnvandsopsamling og nedsivning. Mange angiver, at økonomisk tilskud af forskellig art eller reduktion af forsikringspræmie ville motivere dem til at håndtere regnvand.

I 2012 gennemførte Skov & Landskab en spørgeskemaundersøgelse af grundejeres holdninger og praksis i forhold til lokal håndtering af regnvand i danske byområder. I alt 6.000 grundejere fordelt over hele Danmark modtog spørgeskemaet, hvoraf 1742 grundejere besvarede spørgeskemaet helt eller delvist.

Klimatilpasning i de danske kommuner – grundejernes holdninger og praksiser: https://curis.ku.dk/ws/files/43649621/Arbejdsrapport_157_2012_Klimatilpasning.pdf

Føler grundejerne sig kompetente til at handle?

Den tredje faktor som litteraturen fortæller os, er vigtig for, at grundejere motiveres til handling er, at man føler sig i stand til at handle. Er det så tilfældet? Ja, de fleste føler sig enten velinformerede om, hvad de selv kan gøre (51%) eller ved, hvor de kan henvende sig for at få den nødvendige viden (27%). Dette gælder især, hvis man allerede har oplevet oversvømmelser af sin ejendom. Mange (55%) opsamler eller nedsiver allerede regnvand. De der ikke gør, afholder sig især fra det, fordi de ikke mener, der er nogen særlig risiko for oversvømmelser, hvor de bor, eller fordi de ikke mener, deres indsats vil have nogen betydning i det samlede billede. Altså ikke fordi de ikke har kapacitet til at handle. Blandt dem, hvor der er tale om manglende kapacitet, så handler det især om økonomi. Og her ville de kunne motiveres af økonomiske incitamenter, hvis man gerne ville have dem med.