LAR, leg og læring i skolegården

Når det regner, bruges grøften på Lindebjergskolen som en flod, hvor pinde, ’skibe’ og legetøj kan flyde. I tørvejr bruges den til skjul og huler. Foto: Rikke Marie Aaskov

Når man etablerer LAR-anlæg, er det en god idé at indtænke andre funktioner end blot regnvandshåndtering. På den måde kan anlægget også blive et rekreativt element til gavn for borgerne. I skolegårde kan LAR-anlæg stimulere leg og læring. Når regnen håndteres i render, bede og grøfter på overfladen, kan man både lege med vandet, når det er der, og med anlægget i sig selv, når det er tørvejr. Desuden har LAR et potentiale i forhold til udeundervisning, især i naturfagene. I bachelorprojektet »Leg og læring med LAR – Registrering og vurdering af skolegårde med LAR-anlæg« kortlægges mulighederne og funktionen i praksis.

Leg og læring med vand

Vand har et stort potentiale i forhold til børn og leg. Selv en lille vandpyt har tiltrækningskraft. Det samme gælder terrænspring, skæve vinkler og anderledes materialer. Derfor kan LAR-anlæg gøre skolegården til et mere spændende legested, der både stimulerer sociale aktiviteter og sanselige oplevelser. Forskning viser, at børn, som leger i et kuperet terræn, bliver fysisk stærkere og mere udholdende end børn, der leger på en plan flade. Det kan tilgodeses i LAR-anlægget, hvor grøfter, render og bassiner kan etableres som et bakket landskab.

Leg og læring spiller tæt sammen. Børn lærer hele tiden, men særligt godt når de leger. Nogle af de fælles træk er det sociale og kommunikative aspekt, fantasi og kreativitet. Legen kan blive lærerig, hvis pædagoger inspirerer med et fagligt indhold. Børnene lærer også af hinanden indbyrdes. Den legende læring er leg med aspekter af læring. Det kan f.eks. knyttes til LAR-anlægget i forbindelsen med vandets bevægelser i render, forhindringsbaner over lavninger eller pumpesystemer, der kan sætte vandet i bevægelse.

Udeundervisning

LAR-anlæg giver også mulighed for at flytte undervisningen udenfor. Udeundervisning fremmer samspillet mellem ude og inde, mellem det abstrakte og konkrete og mellem oplevelse, handling, fordybelse og forståelse. Et af formålene er at få eleverne til at bruge den teori, de har lært i klasselokalet, til at kigge på virkelige situationer. Forskning viser, at det kan have stor betydning for motivation og læring at bruge naturen og andre grønne områder i undervisningen. Bl.a. viser det såkaldte Rødkildeprojekt, at elever med udeundervisning var mere end dobbelt så aktive som andre børn. Derudover var de mere motiverede, tilfredse, skoleglade og sociale. Dog er det ikke dokumenteret, om udeundervisning har decideret læringsmæssige gevinster ift. traditionel undervisning.

Rekreativ værdi

Helt grundlæggende kan LAR-anlægget tilføre skolen et nyt grønt/blåt element, der gør skolegården mere attraktiv at opholde sig i. Børnene er i skole mange timer om dagen og tilbringer ofte en stor del af fritiden foran diverse skærme. Det øger behovet for at opholde sig udendørs i løbet af skoledagen. Det handler om frisk luft, bevægelse og om at øge omfanget af sociale og rekreative aktiviteter.

Vandkvalitet

I indretning af LAR-anlæg skal man være opmærksom på, at regnvand kan indeholde skadelige stoffer. Når børn leger med vandet, sker det, at de drikker det eller på anden vis får vand i munden. En rapport fra Naturstyrelsen vurderer dog, at vand fra tage og rene pladser kan anvendes rekreativt uden risiko for smitte eller toksiske stoffer i regnvandet. Vejvand skal derimod renses, før det tilbydes til leg. Det er afgørende, at vandet ikke indeholder smitstoffer fra mennesker. På baggrund af en række undersøgelser skønner rapporten, at regnvand kan stå i bassiner o.l. i op til et døgn. Så er der en meget lille risiko for, at mikroorganismer når at opformere sig til et skadeligt niveau.

Erfaringer fra to skoler

Projektet fandt frem til ni skoler i og i nærheden af København, som i større eller mindre grad håndterer vand fra tage og befæstelser inden for skolens eget areal – se boks. På fire skoler er LAR-anlægget et omdrejningspunkt for friarealerne, mens det andre steder kun udgør en mindre del. På to af skolerne blev LAR-anlæggets udformning og funktion undersøgt nærmere ved besøg og interviews: Lindebergskolen i Gundsølille og Brøndbyvester Skole i Brøndby.

LAR

Regnvandsteknisk fungerer anlæggene generelt godt. De håndterer den mængde regn, de skal, og vandet siver ned og forsvinder inden for en rimelig tid. På Linde­bjerg­skolen løber tagvandet i åbne render, og vandpumper kan pumpe regnvandet op fra underjordiske faskiner. Et forsinkelsesbassin er formet som den nærliggende Roskilde Fjord. Brøndbyvester Skole har bl.a. et amfiteater og en større »vandpyt«, hvor vandet kan samle sig og sive ned i de underliggende faskiner.

Det kan dog være en udfordring, at LAR-anlæg kræver mere pleje og vedligeholdelse end »almindelige« udearealer. Bassiner skal tømmes for nedfaldne blade, regnbede skal plejes osv. I projektet foreslås det, at man eventuelt kan inddrage eleverne i disse opgaver. Desuden kan det være dyrt at etablere LAR. Pengene kan dog hurtigt være tjent ind igen, når anlægget forhindrer oversvømmelse. I nogle tilfælde hindrer LAR-anlægget også oversvømmelser i nærområdet, hvilket måske kunne motivere kommunerne til at give tilskud til etableringen.

Leg

Anlæggene fungerer også godt i forhold til børnenes leg i frikvartererne og bliver både brugt i regnvejr og tørvejr. LAR-anlæggene er blevet en integreret del af skolegårdene på lige fod med mere traditionelle legeredskaber. På Lindebjergskolen består LAR-anlægget af mange forskellige dele og fylder meget i skolegården. Børnene leger mange forskellige lege og bruger stort set hele området. Når det regner, bruges grøften som en flod, hvor pinde, »skibe« og legetøj kan flyde. I tørvejr bruges den til skjul og huler. På Brøndbyvester Skole bruges den ene del af LAR-anlægget langt mest. I tør tilstand bruges den store »vandpyt« f.eks. til et lidt voldsomt boldspil, kaldet »dødsbold«, hvor vandpyttens afgrænsning også afgrænser, hvor den voldsomme leg foregår. Om vinteren bliver vandpytten brugt som skøjtebane.

LAR-anlæggene bruges ikke ret meget til læring, bl.a. fordi vandet kun er tilgængeligt kort tid ad gangen. Brøndbyvester Skole bruger af og til amfiteatret (forsinkelsesbassin) til udendørs undervisning, uden at det har noget med vand at gøre. Rikke Marie Aaskov

Læring

Ingen af de to skoler bruger LAR-anlægget ret meget til undervisning. Lærerne giver udtryk for, at de har svært ved at se potentialerne. På Lindebjergskolen er det f.eks. et problem, at mange af de planter, der kunne være interessante, går ud, fordi regnbedene ikke er våde nok. Børnenes leg slider også meget på bevoksningen. Desuden nedsives vandet ret hurtigt, da skolen af sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsker fyldte bassiner. Det betyder, at vandet ikke er tilgængeligt ret længe ad gangen. Brøndbyvester Skole har tilsvarende erfaringer, men bruger dog dele af anlægget som ramme for udeundervisning, uden at det har noget med vand at gøre. Det viser, at LAR-anlæggene nok i højere grad skal målrettes lærings- og undervisningsfunktionen.

Kilde:
Bachelorprojekt: Leg og læring med LAR. Registrering og vurdering af skolegårde med LAR-anlæg. Udarbejdet af landskabsarkitektstuderende Rikke Marie Aaskov (bnj257@alumni.ku.dk), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, maj 2015.

Videnblad nr.: 08.02-14 
Forfattere: Rikke Marie Aaskov, Marina Bergen Jensen og Tilde Tvedt