Klimatilpasning Kokkedal (2). Fra vision til handling

Figur 1. Der er en tro på, at projektet kan leve op til sit formål: at give en ny fortælling til Kokkedal og skabe sociale løft. Usserød Å. Foto: Dorthe H. Lund.

Visionsarbejdet og den fælles fortælling om projektet, som blev skabt i første fase (se Videnblad 8.2-15), skal stå sin prøve. Når det skal ske på tværs af en partnerkreds med hver deres interesser og budget, kræver det en effektiv organisering, koordinering og et godt samarbejde mellem de forskelige aktører. Fredensborg Kommune er kerneaktøren, der har indgået formelle aftaler med hver af de øvrige partnere. Derfor er det også i overvejende grad Fredensborg Kommune, som skal sikre den nødvendige koordination mellem de tre bygherrer, dvs. kommunen selv og to boligselskaber, Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt Fredensborg Forsyning.

Vedligeholde og opbygge relationer og tillid

I projektet har der været et utal af møder og samarbejdsfora i den første fase, som dannede grundlag for fælles arbejde. Her har deltagerne opbygget kendskab til hinanden. I næste fase skal forskellige delprojekter og arbejdsopgaver laves, hvor ikke alle skal involveres. Det betyder, at der kan gå længere tid mellem, at parterne ser hinanden og får talt sammen. Kommunens projektleder har forsøgt at imødegå, at parterne glider fra hinanden ved at bruge meget tid på ”at gå på besøg og drikke kaffe”. Projektlederen har set det som en helt central opgave hele tiden at holde alle parter orienterede om projektets status og at bevare de gode relationer. Også selvom den enkelte part ikke er involveret på det tidspunkt. Den stadige relationsopbygning og -pleje er et afgørende instrument til at løse konflikter og håndtere interesseforskelle, som der altid er i projekter med mange aktører og parter.

Fastholde fælles forståelse

Erfaringen fra Klimatilpasning Kokkedal viser, at fastholdelsen af den fælles forståelse i høj grad er baseret på, at deltagerne kender og har tillid til hinanden. Denne form for koordinering mellem parterne er dermed langt hen ad vejen personbåren. Ved personudskiftning skal dette bygges op igen, hvilket tager tid. Spørgsmålet er, hvordan man i langvarige projekter hos kommune og rådgivere kan tage højde for dette? 

I projektet foregår en stor del af dialogen og koordineringen uformelt og løbende, hvor man ikke skriver ned, hvad man har talt om, eller hvad man har aftalt. Eftersom man ikke kan forvente at den helt samme personkreds fastholdes gennem et langvarigt projektforløb, er det vigtigt at skabe procedurer for at fastholde viden om aftaler, indgåede kompromiser, procesforløb og den ’fælles historie’. Enten skal man engang imellem nedskrive disse ting, eller man skal holde løbende opsamlingsmøder, hvor alle parter bliver holdt fast på den fælles historie. 

Men personudskiftning kan også være en fordel i nogle situationer. Det kan være med til at få løst ’gamle’ konflikter og modsætninger, som også kan være personbårne. Det kan give friske øjne på fastlåste situationer og kan være med til at sikre, at netværk ikke lukker sig for meget om sig selv, hvilket kan være et problem i netværksstyring. 

Skabe ligeværdighed

I et samarbejde af denne komplekse karakter er det nødvendigt at understrege alle parter som nødvendige og ligeværdige. Alle behøver ikke at være en del af alle formelle organiseringer. Men det er vigtigt, at der opbygges en følelse af at være en vigtig bidragyder i forhold til, at projektet kan gennemføres. Det kan ske både i formelle organer og ved festlige lejligheder og uformelt ved hele tiden at inddrage, lytte og orientere på alle niveauer i de involverede organisationer.

Strategiske valg og prioriteringer

Der er ingen tvivl om, at økonomi er en vigtig parameter, når der skal laves anlægsprojekter, og at økonomi generelt kan være en konfliktårsag mellem parter i et samarbejde. De fælles strategiske prioriteringer i projektet er i høj grad foretaget i de økonomiske diskussioner. I sidste ende er og bliver de økonomiske afvejninger et forhandlingsspørgsmål, som man uvægerligt støder på i samstyringsprocesser. Her er organisationernes forskellige interesser kommet tydeligst til udtryk. Det vil altid være sådan. Det vigtige er dog, at man har opbygget så stærke relationer og fælles forståelser, at man kan forhandle om tingene i gensidig respekt og forståelse for, hvorfor noget er vigtigt for en part, mens det ikke nødvendigvis er ligeså vigtigt for andre. Det ser ud til at være lykkedes langt hen af vejen i Kokkedal, eftersom parterne giver udtryk for, at de forstår de andre parters holdninger, uden dog nødvendigvis at være enige i dem. 

Figur 2. Projektet resulterede blandet andet i et nyt regnvandsbassin i ådalen med en bro henover. Beboerne er rigtig glade for broen og bruger den meget. Foto: Dorthe H. Lund.

Forventninger og realitet

I Klimatilpasning Kokkedal er der foretaget prioriteringer i omsætningen af vision til praksis. Visionen i konkurrencefasen var meget orienteret mod det innovative i hele tilgangen. Det skabte gennem konkurrencen nogle fascinationsbilleder, som viste sig ikke at kunne holde i virkeligheden, bl.a. fordi vandet ikke løb, som man havde skitseret under konkurrencen. Desuden er integrerede klimatilpasningsprojekter med merværdi langt mere komplekse, end man antog i starten af projektet, hvor der stort set ikke var erfaringer med den type projekter. 

Alle parter har haft større forventninger til, hvor innovative og omfattende de vandtekniske elementer ville blive, end det der har vist sig muligt. Det på trods af, at rådgiverne efter eget udsagn har haft et nært og godt samarbejde, hvor de har udviklet projektet sammen. Parterne er dog enige i, at det innovative skal findes i den samlede omdannelse af området og de effekter, det forhåbentlig får på de sociale forhold. Aktørerne har generelt accepteret, at realiterne var anderledes end forudsætningerne. Det må man bare forholde sig til og justere projektet i henhold til. Set i lyset af den læring, de har været igennem, er der stadig optimisme og tro på, at projektet kan leve op til sit formål: at give en ny fortælling til Kokkedal og skabe sociale løft. 

Kilde:
Lund, D.H. & Sehested, K. (2016) Klimatilpasning i Kokkedal. Fra vision til handling. Evalueringsnotat 2.

Videnblad nr.: 08.02-16
Forfattere: Sara Folvig, Dorthe Hedensted Lund og Karina Sehested