Årsrytmen i nordmannsgran - Knopperne
Formproblemer i nordmannsgran og nobilis har ofte at gøre med knoppernes vækstpotentiale. Typiske eksempler er topskud, som vokser for lidt eller for meget, eller sideskud, som bliver for lange i forhold til træets højde. Hvordan påvirkes knoppernes vækstpotentiale? Hvornår kunne man eventuelt gribe ind? Hvorfor blev skuddene så lange i år? Viden om knoppernes årscyklus er en vigtig forudsætning for svar på disse spørgsmål.
Knopperne anlægges
Så snart det unge skud begynder at folde sig ud, går vækstpunktet i spidsen af skuddet i gang med at beskytte sig. Der dannes knopskæl fra maj til slutningen af juni, og ca. ved solhverv kan man ikke blot se skællene uden på den nye topknop, men også på det sæt af kransknopper, som omgiver den (foto 1). Inden i er der indtil videre ingen nåle. Knopskællene er i princippet en slags blade, ligesom nålene. Omtrent ved midsommer ændrer vækstpunktet sin bladdannelsesproces, så der i stedet for skælblade nu anlægges nåle.
Et længdesnit gennem topknop og en kransknop omkring midsommer (foto 2) viser en ret stor mængde knopskæl og i midten et grønt vækstpunkt i hver knop. Herefter dannes der ikke flere knopskæl, men de vokser i størrelse, samtidig med at vækstpunktet begynder at danne en tæt spiral af bladanlæg (nåle). Mængden af bladanlæg stiger, indtil den endelig knopstørrelse med det endelige antal nåle er nået (foto 3). Knopperne er færdigdannede i alle detaljer en måneds tid efter efterårsjævndøgn. Undersøger man indholdet, ligner skudanlægget til næste år en grankogle i miniaturestørrelse med de yngste nåleanlæg placeret i toppen, nærmest vækstpunktet (foto 4). I spidsen af »koglen« er vækstpunktet klar til, efter vinterens hvileperiode, på ny at gå i gang med at danne knopskæl, idet vækstpunktet bliver spidsen af det nye skud næste forår.
Foto 1-5. Knoppernes årsrytme. Foto 1. Spidsen af et topskud i slutningen af juni, alle nåle fjernet. Den nye topknop synlig i midten, omgivet 4 kransknopper. Foto 2. Længdesnit kort tid senere gennem topknop og en kransknop (til højre). Foto 3. Tilsvarende situation i oktober, når knopperne er fyldt med nåleanlæg. Foto 4. Anlægget til næsten års skud udgør den centrale del af knoppen, her udpræpareret. Bemærk de skruestillede nåleanlæg og vækstpunktet i spidsen. Foto 5. Som 4, men efter vinterhvilen; skudanlægget klar til strækning. Fotos H.N.Rasmussen
Udspring
Om foråret er nåleanlæggene inde i knopperne tiltaget lidt i størrelse (foto 5), men næppe i antal (se nedenfor). Aktiviteten begynder med celledelinger i såvel nåleanlæg som i vækstpunktet. Knopbrydningen består i en sprængning af knopskællene, en voldsom vandoptagelse og volumenforøgelse af årsskuddet og dets nåle. På dette tidspunkt, hvor skuddene lige akkurat er fri af knopskællene, er knopanlæg til de store mellemgrene allerede at finde mellem de unge nåle.
Antallet af nåle på de nye skud i foråret 2008 var således aldeles afhængig af vækstforholdene i sommeren år 2007. Antallet af grene, som kommer til at gro frem mellem kransene i 2009, er også stærkt påvirket af vækstforholdene i sommeren 2007!
Sankthansskud
Nordmannsgran har som beskrevet præformerede knopper, det vil sige, at alle nåle til næste års skud er til stede i knopperne før vinterens komme. Det er normalt for de fleste nåletræer. Det, vi kalder sankthansskud hos nordmannsgran opstår, hvis nåledannelsen mod sædvane tager fat igen et kort stykke tid om foråret, inden skælbladene begynder at dannes. Resultatet bliver en tæt formation af nåle omkring den nye knop, og hvis det er en sideknop, har den ofte en mere eller mindre tydelig stilk, med »forårsnåle« på. Træernes tendens til sankthansskud varierer med vækstforholdene, så gode forhold øger hyppigheden.
Knoppers vækstpotentiale
Længden af det skud, som kommer ud af knoppen, afhænger dels af antallet af nåle, som anlægges i knoppen og dels af nåletætheden. At knopperne er præformerede betyder i praksis, at mindste-målet for skudlængderne i den kommende sæson er sat allerede i efteråret. Samt at skuddenes indbyrdes forhold er fastlagt i den sæson, som går forud for skudstrækningen. Balancen mellem gren-etagerne og mellem topskud og grene i det enkelte træ er allerede bestemt, når knopperne går ind i vinterhvile.
Strækningsvækst og opløst knopkrans
Den anden faktor, som spiller ind på skudlængden, er skudstrækningen, som bestemmes af vækstforhold i forår og forsommer. Strækningen af skuddet i foråret kan med rimelighed sammenlignes med udtrækning af en spiralfjeder. Antallet af nåle definerer, hvor mange vindinger, der er i fjederen. Fjederen trækkes derefter mere eller mindre langt op. På et fuldt udstrakt topskud kan man ofte se, at strækningen ikke er helt ensartet hele vejen op: der er steder på skuddet, hvor spiralen er blevet mere stejl end andre. En opløst knopkrans er resultatet af en stærk strækning af den yderste ende af topskuddet.
Strækningsvæksten i et givet forår virker næsten ens på alle skud undtagen stammen. Figur 1 viser meget nær den samme nåletæthed på fuldt udstrakte grenskud, uanset om det er nye kransgrene, hoved- eller sideskud på de laveresiddende kranse. Det vil sige, at skuddenes indbyrdes længdeforskelle er bestemt af nåletallet. Topskuddet opnår en større længde i forhold til sit nåletal ved en markant lavere nåletæthed.
Figur 1. Søjlerne viser antal nåle på topskud (rød), kransgrene (orange) samt de tre næste etagers endeskud (lysegrøn), sideskud (turkis) og tungeskud (græsgrøn). Den sorte graf viser nåletætheden på hvert skud – som det ses, har alle grene samme nåletæthed.
Hvad påvirker antallet af nåle i knoppen?
Gode vækstforhold fra højsommeren og indtil slutningen af oktober fremmer nåledannelsen. Alt, hvad der fremmer produktiviteten: solskinstimer, sommervarme, passende nedbør og gødskning, gør knopperne større. Erfaringen viser for eksempel, at de nye skud, som kommer frem i foråret efter plantning, ofte er unormalt korte. Dette må antages at hænge sammen med en svær etableringsfase i den foregående vækstsæson.
Forholdet top-grene
Forholdet mellem nye skudlængder er som nævnt fastlagt i et givet træ, i en given sæson. Men den relative tildeling af ressourcer til forskellige knopper ændrer sig gradvist med træets alder. Særligt forholdet mellem topskud og kransgrene er af stor betydning for træets fremtidige form.
Tak til
Tak til Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt for støtte til to af de projekter, som data kommer fra.
Videnblad nr.: 04.11-05
Forfatter: Hanne N. Rasmussen
