Dato: 01-07-2008 | Videnblad nr. 07.06-04 Emne: Opbevaring og lagring

Nordmannsgranjuletræer i potter

I nogle lande er juletræer i potter ganske populære, og anvendelsen er også stigende i Danmark. Et af salgsargumenterne kan være, at træet kan plantes ud efter brug. Det er dog vigtigt at være klar over begrænsninger og forudsætninger for overlevelse.

Pottede juletræer har både fordele og ulemper i forhold til afskårne træer. Fordele kan bl.a. være længere holdbarhed indendørs, nem opsætning (naturlig, stabil ’fod’ medfølger), og at træet kan plantes ud efter brug.

Imidlertid bør både producenter og forbrugere være opmærksomme på, at resultatet ikke altid bliver vellykket, medmindre visse forudsætninger er opfyldt.

Pottegroet eller ej

Der findes tre typer af nordmannsgran juletræer i potter:

  1. Pottegroede nordmannsgran, et planteskoleprodukt lavet med dobbeltpotte system.
  2. Pottet nordmannsgran, træet vokser i salgspotten, som står i jord.
  3. Salgspottet nordmannsgran, træet graves op og pottes umiddelbart inden salg.

I de sidste to tilfælde vil en stor del af rodmassen være fjernet og rod-topforholdet dermed bragt ud af balance. Udplantning vil sjældent lykkes og i hvert fald ikke for salgspottede træer.

Figur 2. Pottegroede planter har en god klump. Foto: Lotte Bjarke, LB tekst og foto.

Figur 2. Pottegroede planter har en god klump. Foto: Lotte Bjarke, LB tekst og foto.

Det pottegroede træ er dyrket i spaghnum og vejer ca. 10-12 kg ved salg. Juletræet tilbringer hele produktionstiden i potter, normalt 4-6 år efter første plantning. Planterne bliver ompottede i takt med deres vækst, dog typisk kun en eller to gange. Hver potte med juletræ anbringes i en anden, fast placeret potte (figur 1). Denne specialiserede produktionsform sikrer et intakt, men også kompakt rodnet, hvor rødderne forbliver i potten (figur 2). Produktionsanlæg omfatter vanding og gødskning via slanger, så tildelingen af næringsstoffer er kontrolleret i forhold til træernes behov.

Til pottet nordmannsgran bruges typisk almindelig jord eller en blanding af forskellige jordtyper. Dette produkt er mange steder indbegrebet af pottet nordmannsgran. Det pottede træ bliver sat i jorden og står her indtil salg. Rødderne vokser ud gennem drænhullerne på potten, og træet får herved størstedelen af sit rodsystem uden for potten. Dyrkningsmetoden er enklere, men man har ikke samme kontrol af hjælpestoffer som ved pottegroede træer. Træerne vejer det dobbelte af pottegroede træer, hvilket er af arbejdsmiljømæssigt betydning mht. tunge løft.

Ved salg graves pottetræet op, og rødderne udenfor potten skæres/ klippes af. Herved mister pottetræet op til 80 % af dets rodsystem. Træet kan overleve, men det kræver en ekstra indsats af forbrugeren. Selvom træet overlever en udplantning, vil der være en kraftig stagnation pga. den nedsatte rodmasse.

Nordamerikanske undersøgelser

I USA sælges pottede træer ofte med argumentet om, at de efter jul kan plantes ud. Et længerevarende ophold i varmen indendørs kan dog give store problemer for træer i vintertilstand. I værste fald begynder knopperne at bryde. Planterne kan blive mindre hårdføre overfor frost og deres vinterhvile forstyrret. Derfor er der forsket i pottede træers overlevelse, samt risiko for skader på nåle og knopper.

De amerikanske forsøg foregik med balsamgran (Abies balsamea), douglasgran (Pseudotsuga menziesii) og hvidgran (Picea glauca). Resultaterne kan derfor ikke umiddelbart overføres på nordmannsgran og nobilis. Men danske forsøg med varmepåvirkning om vinteren har dog givet lignende resultater for de to træarter (se Videnblad 5.8-10 og 5.8-11).

Jo længere tid i varmen

I de amerikanske forsøg var der en klar sammenhæng mellem, hvor længe de pottede træer havde været indenfor, og hvor udsatte de bagefter var for frostskader. Efter 20 dage indenfor blev 50 % eller mere af knopperne skadede, hvis træerne efterfølgende blev udsat for -18ºC eller derunder. Skader på nålene optrådte for douglasgran allerede ved -3ºC, og ved -9ºC var 50 % af nålene påvirkede. Hvidgran og balsamgran var meget mere hårdføre.

Forsøget blev udført på salgspottede og pottegroede træer. Ingen af de salgspottede træer, som havde været indenfor i varmen, overlevede efter udplantning (figur 3). Træernes udseende, indtil de døde, var også ringe. Salgspottede juletræer, som blev stående i en kølig lade, havde en rimelig overlevelse, men var stadig grimmere end pottegroede træer.

Derimod overlevede alle de pottegroede træer selv efter 20 dage inden døre, selvom det altså gav skader på knopper og nåle, dvs. påvirkede træernes udseende. Træer, der kun havde været inde i 10 dage, havde samme udseende som de træer, der stod i en kølig lade (figur 3).

Selvom træer i Danmark sjældent udsættes for så lave vintertemperaturer som i de amerikanske forsøg, må der stadig forventes skader på nåle og knopper hos pottegroede juletræer, hvis de har været indenfor længe.

Figur 3. Udseende og overlevelse hos pottegroede (pot-in-pot) og salgspottede (dug) juletræer i USA (douglasgran, hvidgran og balsamgran) efter 10 og 20 dage indendørs, samt en kontrolgruppe i en kølig lade. Jo højere score (Rating) på en skala fra 0-5, des bedre udseende. Tallet over søjlerne angiver procentdel overlevende træer. Data P. Nzokou et al.

Figur 3. Udseende og overlevelse hos pottegroede (pot-in-pot) og salgspottede (dug) juletræer i USA (douglasgran, hvidgran og balsamgran) efter 10 og 20 dage indendørs, samt en kontrolgruppe i en kølig lade. Jo højere score (Rating) på en skala fra 0-5, des bedre udseende. Tallet over søjlerne angiver procentdel overlevende træer. Data P. Nzokou et al.

Tilvænning

For pottegroede nordmannsgran anbefales langsom tilvænning til stuetemperatur ved indendørs brug af træet. Producenten foreslår, at træet placeres så langt fra varmekilde som muligt og vandes dagligt. Vandingen skal dække træernes transpiration, dvs. afgivelse af vand fra nåle, skud og knopper. På dette punkt adskiller juletræer i potter sig ikke fra de traditionelle juletræer, men risikoen for en pludselig udtørring er mindre.

Efter jul skal træet ligeledes have en langsom tilvænning til udetemperatur. Et pludseligt skifte fra varme til kulde medfører en høj risiko for skader på vækstpunkter, dvs. knopper og kambium. Sådanne skader optræder også i kulturer under naturlige vejrforhold, når en længere varmeperiode i senvinteren eller det tidlige forår følges af frost.

Jo længere ophold indendørs, des større er risikoen for skader som beskrevet ovenfor. Derfor kræves også en længere tilvænning, eller at udplantning først sker, når frostfaren er minimal. Med pottegroede træer kan udplantning sagtens vente til efter vækstsæsonens start, så længe træerne får lys og vand undervejs.

Konklusion

Pottegroede nordmannsgran overlever en efterfølgende udplantning langt bedre end pottede og salgspottede juletræer. Jo længere tid træerne har været inde i varmen, des større risiko er der for en skade på knopper og nåle, hvis de sættes udenfor, mens det er koldt. 

Forbrugeren bør forsynes med en vej­ledning om bedst mulig pasning og fremgangsmåde ved udplantning. Ellers kan skuffelsen over et mislykket resultat ødelægge oplevelsen af at have købt et ’bedre’ produkt end et afskåret juletræ.

Litteratur

Bjarke, L. 2007: Juletræer med grogaranti. Nåledrys 60: 41-44.
Nzokou P., N.J. Gooch, and B.M Cregg 2007: Survivability of containerized live Christmas trees after indoor storage. Great Lakes Christmas Tree Journal 2(4): 4-9.



Videnblad nr.: 07.06-04
Forfatter: Iben M. Thomsen og Ulrich Gejl