Afprøvning af hegnsklipper til nedklipning af grønt

Figur 2. Nedklipning af grønt med hegnsklipper.

Baggrund 

Nedklipning af grønt fra højder over 3 meter kræver brug af stangsaks eller lift. Ifølge tidligere undersøgelser øges omkostningerne ved klipning med stangsaks med ca. 15 % og ved klipning fra lift med ca. 45 % i forhold til klipning med håndsaks fra jord. – Med den forventede øgede mængde klippegrønt fremover, vil der være behov for udvikling/afprøvning af klippeudstyr, som kan rationalisere nedklipning af grønt og medvirke til at forbedre økonomien i klippegrøntproduktionen. Derfor blev der i klippesæsonen 2006 foretaget afprøvning med nedklipning af grønt vha. en hegnsklipper.

Valg af hegnsklipper

Efter gennemgang af kravspecifikationer med flere producenter og forhandlere, blev det klart, at der til opgaven skulle anvendes et aggregat med rundsavsklinge(r). Da Elkærs Maskinsalg tidligere har udviklet specialmontager til bær- og frugtproducenter, var det oplagt at anvende et aggregat fra denne producent med henblik på en efterfølgende modificering på baggrund af forsøgsresultaterne. Det valgte aggregat var en Elkær Hegnsklipper HS 2300 (figur 1).

Afprøvning

Figur 1. Elkær Hegnsklipper HS 2300, der blev brugt som prototype i de indledende undersøgelser

Afprøvningen blev foretaget i en nobilisklippekultur på Frijsenborg primært med det formål at afprøve princippet og registrere, om 

• der blev forskåret for meget af det tilbagesiddende grønt,
• der blev forskåret for meget af det grønt,
• der blev klippet ned, der kunne opnås en acceptabel præstation.

Hegnsklipperen var frontmonteret på en New Holland TM 150. Klippehovedet sad på en kranarm med en rækkevidde i højden på 8 m og 6,5 m i bredden (figur 2). Kranarm og klippehoved kunne begge vinkle 90 grader trinløst til én side. Efter indkøring i en del af bevoksningen, blev gennemført to forsøg med forskellige nedklipningsmønstre:

• Nedklipning i én retning, svarende til beskæring af træerne i 180 grader af omkredsen.
• Nedklipning i to retninger, svarende til beskæring af træerne i 240 grader af omkredsen.

Klippehovedet var ikke tilstrækkelig smidigt til, at nedklipningen i to retninger kunne foretages fra samme opstilling. Det krævede for megen manøvrering med traktoren, hvorfor denne metode blev udeladt fra de egentlige tidsstudier. Der blev i næsten alle tilfælde klippet fra oven af og ned, og traktoren bakkede igennem bevoksningen for at undgå at køre i det nedklippede grønt på sporet. Herefter blev gennemført to tidsstudier på i alt 59 træer i bevoksningen. De nedklippede mængder blev registreret og sorteret.

Forskæring af tilbagesiddende grønt

På 11 tilfældigt udvalgte træer blev registreret, hvor mange af de tilbagesiddende grene, der havde skader efter behandling med hegnsklipperen. Hvor der var klippet fra en retning, havde ca. 5 % af de tilbagesiddende grene alvorlige skader. Hvor der var klippet fra to retninger, havde ca. 7 % af de tilbagesiddende grene alvorlige skader. En stor del af de registrerede skader kan tilskrives, at der blev benyttet et standardaggregat med 3 klinger, hvor det typisk var de 2 yderste klinger, der forårsagede skaderne.

Forskæring af nedklippet grønt

Tilsvarende blev skader som følge af nedklipningen målt på det nedklippede grønt fra de samme træer. Hvor der var klippet fra en side, havde 6,5 % af grøntet skader hidrørende fra nedklipningen. Hvor der var klippet fra to sider, havde 5 % af grøntet skader hidrørende fra nedklipningen.

Forskellen skyldtes primært, at der ved første indgreb blev forskåret en del grønt for at klippehovedet kunne komme ind til stammen. - Igen må det tilskrives det anvendte standardaggregat med 3 klinger. Når der klippes anden gang, er der fri adgang til grenene tæt på stammen.

Præstationer og økonomi

Studierne er gennemført som frekvensstudier med 30 sekunders interval og gav følgende fordeling af operationstiden:

• 25 % Kørsel i bevoksning/flytning
• 44 % Nedklipning
• 31 % Manøvrering af klipper

Præstationen var ca. 50 træer/time, og den nedklippede mængde pr. træ var i gennemsnit 8,6 kg. Det gav en præstation på ca. 430 kg/time i ren produktionstid. Indregnes 30 % i tillægstid, bliver præstationen ca. 330 kg/time. Det vurderes, at en ændring af kran og klippehoved vil indebære, at der kan klippes væsentlig flere træer pr opstilling. Således vil klipning til begge sider i kørselsretningen medføre en forøgelse af operationstiden til nedklipning fra de nuværende 44 % til anslået over 60 %. I tabel 1 vises simulerede klippepræstationer/ omkostninger ved klipning op 8 meter i en bevoksning, hvor gennemsnitsmængden pr træ er sat til 10 kg grønt. Af de relative omkostninger fremgår, at der selv med øgede omkostninger til sortering ved brug af hegnsklipper vil være mulighed besparelser og under alle omstændigheder væsentlige præstationsforøgelser.

Konklusion

Forsøget viste, at det er muligt at nedklippe grønt med en hegnsklipper uden nævneværdig forskæring af produktionsapparatet på de stående træer og tilsvarende uden nævneværdig forskæring af det nedklippede grønt. Samtidig indikerer de opnåede  præstationer med en standardmonteret hegnsklipper, at der ved forbedringer af udstyret kan opnås præstationer, der gør anvendelse af en hegnsklipper konkurrencedygtig med brugen af stangsaks og lift til nedklipning af grønt i højder op til 10 meter. Desuden vil brugen af hegnsklipper indebære, at tætte skørter i kulturerne billigt kan klippes med henblik på at få lys og luft i kulturen og derved forebygge algedannelse.

Opfølgning

Forsøget er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt og på baggrund af de foreløbige resultater arbejdes nu videre med følgende forbedringer af udstyret:

• Udskiftning af de nuværende 3 klinger på 80 cm i diameter med 1 klinge med en diameter på 1 m og monteret på et ”svaneformet” hoved med drejeled.
• Parallelføring på kranarm, så klippehovedet bevæger sig lodret op og ned og samtidig montering af automatisk opretning på klippehovedet..
• Tilt på kransøjle, så det kan holdes lodret. Evt. gyrostyret.
• Bagmonteret ophæng af kranen i lift med støtteben.

Videnblad nr.: 08.02-08
Forfatter: Frans Theilby