Kvalitetsaspekter ved splitgødskning på sandjord

I forhold til de lerede jordbundstyper har sandjorderne en ringere evne til at tilbageholde og lagre næringsstofferne samt en dårligere vandholdende evne, hvilket under de gældende gødningsnormer tilsammen gør gødningsplanlægning langt mere krævende på disse lettere jordbundstyper. Derfor har mange producenter valgt at udbringe gødningen flere gange henover vækstsæsonen (splitgødskning) for at forøge tilgængeligheden og udnytte kvælstofkvoten optimalt. Trods disse tiltag er det stadigvæk ofte vanskeligt at opnå den rette juletræskvalitet.

Forsøget

I forsøget indgik syv gødningsbehandlinger med NPK 14-3-15 samt en ubehandlet kontrol (tabel 1). Opgørelser af alle træers totalhøjde, topskudslængde, antal knopper på topskuddet, antal grene i øverste grenkrans, antallet af internodieskud (mellemgrene), nålefarve, nålelængde, skadesniveau og juletræsegenthed fandt sted efter hver vækstsæson.

Tabel 1. Gødningsbehandlinger på Klelund-lokaliteten. I de gråtonede rækker blev der foretaget stofbalanceundersøgelser. Dosis og totaltilførslen er angivet som kg N/ha/år.

Træernes vækst

Gødningsbehandlingerne førte ikke til forskelle i topskudslængden for nogen træstørrelser (figur 1). Kun kontrolbehandlingen uden gødning faldt markant ud med den mindste topskudsvækst for alle træstørrelser. Der var ingen sikker forskel mellem de øvrige behandlinger, men en svag tendens til, at behandlingerne med høj dosis gav det største vækstrespons.

Figur 1. Topskudslængden for træer inddelt i tre højdeklasser. Gødningsbehandlingerne forklares i tabel 1.

Nålefarve 

I lighed med topskudslængderne var der kun mindre forskelle i nålefarven mellem behandlingerne. Kun kontrolbehandlingen faldt markant ud med en dårlig farve. En væsentlig årsag kan være den til tider store mængde ukrudt, der har optaget og omfordelt N i løbet af vækstperioden. De fleste behandlinger gav i gennemsnit en farve, der var tæt på den acceptable grønne farve(farveværdi=4), med en svag tendens til, at de gødskede mindre træer (35< højden < 100) havde bedre farve end de ældre, et fænomen, der i tidligere undersøgelser har været langt tydeligere. Til trods for manglende statistisk sikre forskelle mellem de enkelte behandlinger, var det typisk for doseringerne med 75 kg N/ha/år og 90 kg N/ha/år, at behandlingerne med de delte gødninger relativt set gav flere træer tæt på den gennemsnitlige grønne farve eller bedre og langt færre dårligt farvede træer (figur 2). Disse resultater peger således på, at risikoen for at få meget dårligt farvede træer på sandjord mindskes ved splitgødskning.

Figur 2. Relativ og absolut fordeling af antal træer på de målte farveværdier i de viste behandlinger. Alle behandlinger modtager 90 kg N/ha/år. Behandling 5 er en ren forårsgødning, mens behandling 10 og 12 er splitgødninger delt henholdsvis to og tre gange (se tabel 1). Farveskalaen går fra 0-7. Farve 1 er det gule træ. Farve 4 er den gennemsnitlige acceptable grønne farve, og farve 7 er det mørkegrønne træ.

Antal internodier (mellemgrene)

Antallet af internodiegrene mellem første og anden grenkrans steg markant i alle behandlinger med stigende træstørrelse. Mindre træer med en højde mellem 35 og 100 cm havde typisk to internodier i de gødskede behandlinger, mens antallet hos de største træer mellem 175 og 225 cm var øget til typisk syv. Som for farven mindsker man risikoen for at opnå få eller ingen internodiegrene ved splitgødskning. Således øges antallet af træer med to internodiegrene eller derunder fra ca. 40 %, hvor gødningen er delt i tre, til knapt 55 % ved ren forårsgødskning. I den ubehandlede kontrol har næsten 60 % af alle træerne to eller færre internodiegrene.

Konklusion

I alle gødningsbehandlinger blev der opnået en tilstrækkelig, men ikke en rigtig god juletræskvalitet, både hvad angik 

topskudsvækst, form og farve. Mens der var svage tendenser til øget vækst, bedre farve og flere internodiegrene med øgede gødningsmængder, så kunne der ikke konstateres forskelle i kvalitet og vækst mellem de rene forårsbehandlinger og splitbehandlingerne. Dog var der en tendens til

1. at splitgødskning mindskede risikoen for at få dårligt farvede træer
2. øget risiko for få internodiegrene, jo mindre delt gødskningen var.

Set i lyset af tidligere undersøgelser på andre jordbundstyper, hvor splitbehandling har givet en bedre juletræskvalitet og en mindre miljøbelastning har resultaterne været overraskende. Årsagen tillægges især et stort ukrudtstryk og en beskeden gødningsdosering i forhold til behovet hos de fleste træer. Den anden ombæring spiltgødskningen i juni måned vurderes også at have ligget for tidligt til at give afgørende forskelle mellem de rene forårsgødninger og splitgødskningen. Endelig har gødningsbehandlingerne fulgt kvælstofnormerne stringent med faste årlige udbringninger, det vil sige, at der ikke har været en aldersmæssig justering af doseringen. Normen er således muligvis utilstrækkelig til produktion af juletræer med rigtig høj kvalitet, når der bredgødskes med 100 kg N/ha/år i salgsklare træer. I kulturer med løbende indplantning bør man derfor punktgødske, så den enkelte plante får den rette gødningstildeling, og det anbefales fortsat at splitgødske på sandede jorder, især hvis ukrudtbekæmpelsen er rimelig effektiv.

Videnblad nr.: 05.09-44
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen og Morten Ingerslev