Dato: 28-10-2010 | Videnblad nr. 05.09-48 Emne: Gødskning

Stofkredsløb i nobilis klippegrønt

Måling af tilførsel og tab af nærings­stoffer i højproduktive nobilis klippebevoksninger viser, at produktionen har en tilstrækkelig stoflig bæredygtighed, hvor dyrkningsgrundlaget ikke forringes. Udtaget af næringsstoffer kompenseres med gødskningen samtidig med, at udvaskningen af miljøbelastende næringsstoffer som kvælstof er lille.

Jordbunden - en bankbog af næringsstoffer

Ved klipning af grene i nobilis-bevoksninger fjernes store mængder næringsstoffer, som skal erstattes, hvis dyrkningsgrundlaget ikke skal forringes. Jorden kan betragtes som en bankbog, hvor der løbende indsættes og hæves næringstoffer. De store beløb, der indsættes løbende sker gennem den atmosfæriske deposition og gødskning, mens de store udtræk sker i form af udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen og udtag af næringsstoffer med klippegrønthøsten.

Der trækkes også på bankbogen, når træerne vokser, fordi træerne optager næringsstoffer fra jorden.

Undersøgelsen

I perioden 2006 til 2009 indgik 17 behandlinger i en gødningsundersøgelse, men kun fire behandlinger på to lokaliteter (Næsbyholm og Vestjyllands Statsskovdistrikt) indgik i input/outputundersøgelserne:

  • 0 kg N/ha/år. Kontrolbehandling uden gødskning.
  • 75 kg N/ha/år. Forårsgødskning i april med NPK 23-3-7,
  • 75 kg N/ha/år. Splitgødskning med NPK 23-3-7, 45 kg N/ha/år i april, 30 kg N/ha/år i juni,
  • 105 kg N/ha/år Forårsgødskning i april med NPK 23-3-7

Nøgletal for bevoksningerne fremgår af Videnblad nr. 5.9-47.

På hver lokalitet er der etableret en klimastation, der måler de vigtigste klimaparametre til måling af vandkredsløbet i bevoksningerne. Nedsivningen af vand bestemmes via hydrologiske modeller, der bl.a. bestemmer jordens fugtighed og udvaskningen fra rodzonen.

Det indsamlede jordvand og nedbør analyseres kemisk (pH, ledningsevne, Ca, Mg, Na, K, Mn, Fe, Cl, SO4-S, NO3-N, NH4-N og total N). På alle lokaliteter er udtaget af næringsstoffer med klippegrøntet også blevet målt. Sammenstilling af nedsivningen fra vandbalancemodellerne og de kemiske analyser har muliggjort opstilling af næringsstofkredsløbene i klippebevoksningerne.

Input og output

Deposition + gødskning udgør de vigtigste input, mens udvaskningen ud af rodzonen sammen med udtaget med klippet udgør de vigtigste output (figur 1). Sammenstillingen er foretaget i selve den træbevoksede og gødskede del af bevoksningen og er derfor ikke korrigeret for spor (ca. 20 %)

Figur 1. Næringsstofbalancer i højproduktive klippebevoksninger på Vestjylland Statsskov-distrikt og Næsbyholm i behandlingen med forårsgødskning i april med NPK 23-3-7, 75 kg N/ha/år. Figuren bygger på gennemsnitstal for de hydrologiske år 2006/2007, 2007/2008 samt 2008/2009.

Figur 1. Næringsstofbalancer i højproduktive klippebevoksninger på Vestjylland Statsskov-distrikt og Næsbyholm i behandlingen med forårsgødskning i april med NPK 23-3-7, 75 kg N/ha/år. Figuren bygger på gennemsnitstal for de hydrologiske år 2006/2007, 2007/2008 samt 2008/2009.



Kvælstof (N)

Depositionen tilfører i underkanten af 20 kg N/ha/år til begge bevoksninger. Sammen med gødskningen på 75 kg N/ha/år giver dette i begge bevoksninger et input på over 95 kg N/ha/år, som langt overstiger output, hvor udvaskningsandelen i begge bevoksninger kun udgør ganske få kg N/ha/år. Begge bevoksningers optag af N kan estimeres til ca. 90 kg N/ha/år. Klippet, der fjernes fra økosystemerne, udgør på årsbasis ca. 20 kg N/ha/år på Vestjyllands Statsskovdistrikt, mens det udgør knapt 30 kg N/ha/år på Næsbyholm.

Fosfor (P)

Den atmosfæriske deposition og udvaskning af P er beskeden i skovbevoksninger. Nettooptagelsen af P kan estimeres til at være på ca. 11 kg P/ha/år som gennemsnit for de tre bevoksninger. Normgødskes der med NPK 23-3-7, så tilføres der mindre P (8,5 kg P/ha/år), end hvad træerne optager. Differencen tilføres formodentligt gennem forvitring og mineralisering.

Kalium (K)

K tilføres i beskedne mængder med depositionen, mest i Vestjylland og mindst på Næsbyholm. Under krone­taget er fluxen (strømmen) af K dog meget større end over kronetaget. Det skyldes, at K i stort omfang udvaskes fra træernes nåle. Kredsløbet af K er hurtigt, da K er meget mobilt. Udvaskningen af nålene kompenseres ofte af et effektivt rodoptag. Beskedne udvasknings­mængder, navnlig på Næsbyholm, peger på, at dette også gælder i de to klippebevoksninger. Den større udvaskning af K i Vestjylland må tillægges den sandede jords større udvasknings-potentiale i kombination med en større nedbør.

Som for P kan nettooptagelsen af K estimeres til at være på ca. 50 kg K/ha/år. Der fjernes i gennemsnit knapt 25 kg K/ha/år fra de tre økosystemer med klippet.

Kalcium (Ca)

Der mistes mere Ca, end der tilføres. Især er udvaskningen stor, og dette tab overstiger udtaget med klippegrønt mange gange. Denne forskel mellem tilførsel og tab kan på sigt være uholdbar, fordi jordens frugtbarhed kan påvirkes. De store tab af Ca er også en indikator for et faldende pH i jorden, som i længden kan påvirke tilgængeligheden af andre næringsstoffer.

Magnesium (Mg)

Tilførslen af Mg med den atmosfæriske deposition og med gødskningen er kun lidt større end tabet gennem udtaget af klippegrønt og udvaskning. Som for P og K kan nettooptagelsen af Mg estimeres til at være på ca. 6,0 kg Mg/ha/år, tæt på hvad der tilføres med gødningen i NPK 23-3-7. Der fjernes i gennemsnit for de tre økosystemer 3,1 kg Mg/ha/år med klippet.

Svovl (S)

Tabet af svovl er stort på den vestjyske lokalitet, hvor der tabes 10 kg S/ha/år mere end tilførslen. Forklaringen skyldes formodentlig tilførsel af store mængder svovl (30 kg S/ha/år i 2 år) før forsøgets opstart. Svovl er meget mobil og bør kun tilføres i netop de mængder, der skal til for at kompensere udtaget med klippegrønt.

Nettooptagelsen af svovl kan estimeres til at være tæt på 7 kg S/ha/år for de tre bevoksninger i gennemsnit, mens der fjernes ca. 3,3 kg/ha/år.

Øget gødskning giver øget tab af kvælstof

Figur 2. Udvaskningen af kvælstof i fire forsøgsbehandlinger på to forsøgslokaliteter. De angivne doseringer henviser til kg N/ha/år.

Figur 2. Udvaskningen af kvælstof i fire forsøgsbehandlinger på to forsøgslokaliteter. De angivne doseringer henviser til kg N/ha/år.

Meget tyder på, at tabet af N med udvaskningen øges betragteligt, når doseringen af N øges ud over de 75 kg N/ha/år. På Vestjylland fordobles udvaskningen, og på Næsbyholm ti-dobles udvaskningen (figur 2), når tilførslen øges til 105 kg N/ha/år.

Konklusion og anbefalinger

Undersøgelsen i de tre bevoksninger peger på, at højproduktive nobilisbevoksninger, der normgødskes med 75 kg N/ha/år, kompenseres for tabet af næringsstoffer med klippeudtaget. Samtidig er miljøbelastningen gennem udvaskning af N minimal. Resultaterne viser også, at tilførslen af N suppleres mærkbart gennem en deposition på ca. 20 kg N/ha/år.

Normdoseringen af N med 75 kg N/ha/år virker optimal i de to intensivt undersøgte forsøgsbevoksninger. Er udtaget større, som på forsøgslokaliteten på Holckenhavn, kan denne dosering være i underkanten i forhold til den almindelige tilvækst.

Tabet af Ca både med udtag af klippegrønt og udvaskning kan være meget betydeligt. På næringsfattige lokaliteter, hvor forvitringen er lille, bør udtaget kompenseres gennem kalkning.

Både analyser af stofkredsløb og udtag af næringsstoffer med klippegrøntet peger på, at de optimale gødningstyper bør ligge så tæt op af sammensætningen NPK 25-2-15, som muligt.


Videnblad nr.: 05.09-48
Forfattere: Lars Bo Pedersen og Claus Jerram Christensen