Udbredelse og skadebedømmelse af gråsnuder i juletræer og klippegrønt

Udbredelse af gråsnuder i Danmark kan vurderes ud fra indberetninger om skader. En vurdering af gråsnuders tilstedeværelse i bevoksninger kan ske enten ved at finde insekterne via bankeprøver eller via observation af skader på topskud.

Figur 1. Den enkleste metode til vurdering af risiko for angreb af gråsnuder er at holde øje med nålegnav på topknop og endeskud. Det er som regel hér de første angreb ses, og først senere forekommer gnav på grenkranse og sidegrene længene på træet. Som vejledende bekæmpelsestærskel foreslås gnav på 50 % af toppene. Længst til højre ses gnav fra sidste vækstsæson, mens dette års topskud er gået fri. Fotos: Hans Peter Ravn

Udbredelse af gråsnuder i Danmark

Der er rapporteret forekomst af gråsnuder over næsten hele Danmark. En rundspørge hos skovdistrikter og juletræsdyrkere i 1999-2004 viste store sæsonmæssige variationer i forekomsten af disse skadevoldere.

Gråsnuder observeres hyppigt som skadevoldere på nordmannsgran og nobilis. En gennemgang af ca. 60 henvendelser vedr. gråsnuder fra det forstzoologiske forespørgselskartotek på Institut for Økologi (LIFE) siden 1957 viste også angreb på bl.a. contortafyr, rødgran, grandis, tsuga, sitkagran, lærk, omorika og eg.

De fleste henvendelser kom i efteråret (september-november), men også i foråret og den tidlige sommer (juni) havde der været forespørgsler. Hovedparten af henvendelserne stammede fra Jylland, mens kun Bornholm, Lolland-Falster og Møn var uden forespørgsler om gråsnudeproblemer.

Der findes ikke noget entydigt billede af, i hvilke situationer de tætteste angreb forekommer. Det er dog observeret, at i forbindelse med oprydning efter stormfald kan der forekomme omfattende angreb på nyplantede nordmannsgran. Undersøgelser på flere arealer viste, at de største tætheder af gråsnuder typisk forekom på de nyplantede træer nærmest kvasdynger af rødgran med relativt friske nåle.

De kraftige angreb på nyplantningerne skyldes antageligt, at nålemassen på arealet var aftaget væsentligt i forbindelse med oprydningen efter stormfaldet. Gråsnuderne har så været henvist til at kaste sig over de nyplantede træer – og forekom derfor hér med tætheder op til 35 gråsnuder pr. plante.

Der var til gengæld ikke noget, der tydede på, at sammensætningen af urtevegetationen eller træarten på de omgivende arealer (løvtræ/rødgran) havde nogen særlig betydning for fordelingen af gråsnudeforekomsten.

Bedømmelsesmetoder

Skaderne fra de voksne gråsnuder gnav opstår forår og efterår, men opdages ofte først ved klipningen i oktober-november. Da et ødelæggende omfang ikke sker på et øjeblik, kan der være god grund til at holde øje med begyndende skader. Visuel bedømmelse af tætheden af biller kan være vanskelig, da billerne gemmer sig om dagen. Det blev undersøgt, om anvendelse af bankeprøver kunne lette bedømmelsen.

En bankeprøve udføres med en bankepind og en hvid bakke og er en simpel, standardiseret stikprøvemetode for insekter på træer. I undersøgelsen blev bankeprøverne så vidt muligt taget fra de øverste grenkranse, hvor gråsnuderne formodes at opholde sig i de største tætheder. For hver bankeprøve blev antallet af gråsnuder opgjort og sammenholdt med omfanget af gnav på træets topskud og nåleskadernes omfang.

Resultat af bankeprøve

Der var ikke nogen klar sammenhæng mellem antallet af gråsnuder i bankeprøven og skaden på topskuddet (figur 2). Resultaterne fra nyplantede nordmannsgran indikerer, at de mere alvorlige skader optræder ved mere end 5 gråsnuder pr. træ. Samme tendens kan ikke genfindes i resultaterne fra større nobilis (figur 2).

Bankeprøver fra træer med 40 cm skade på topskuddet havde lige så mange gråsnuder i den øverste grenkrans som træer med 10 og 20 cm skade på topskuddet. Træer uden skader på topskuddet havde generelt få eller slet ingen gråsnuder, men samtidig blev der også registreret træer med kraftige skader og en lav forekomst af snudebiller.

Figur 2. Resultat af bankeprøver fra to forskellige skovdistrikter. Antallet af gråsnuder er sammenholdt med et skadesindeks for a) nyplantede nordmannsgran (2000) og b) 3-4 m høje nobilis (2003-2004). Nåleskadernes omfang blev vurderet efter et 4-trins skadeindeks: 0 = ingen, 1= let, 2= middel eller 3 = kraftig skade. I nobilis blev antallet af gråsnuder desuden sammenholdt med omfanget af gnav på topskuddet (c).

I nobilisbevoksningerne var træerne 3-4 m høje, så bankeprøverne måtte tages fra de nedre grenkranse, hvilket kan være årsag til den uklare sammenhæng mellem skadens omfang og antallet af gråsnuder. Dette illustrerer bankeprøvens svaghed, idet den kun er velegnet til træer, hvor de øverste grenkranse er indenfor rækkevidde.

Det har heller ikke været muligt at fastlægge en egentlig bekæmpelsestærskel eller et ’skadesnivau’, f.eks. 5 gråsnuder pr. træ (figur 2), der kunne angive grænsen for, hvornår gråsnuder optræder så talrigt, at de anretter betydelige skader på træerne.

Topskudsvurdering 

Observationer af skadebilledet i nobilisbevoksningerne viser, at gråsnuderne starter deres angreb på topskuddet og bevæger sig nedefter i træet. Det vil derfor oftest være tilstrækkeligt at bedømme skaderne ved en langt mere simpel metode, hvor antallet af begnavede og ikke-begnavede topskud tælles op uden hensyn til det aktuelle antal gråsnuder (figur 1).

Mangler der nåle på mere end 50 % af topskuddene, er der grund til at skærpe opmærksomheden. Som ved andre skadegørere kan det være hensigtsmæssigt at gøre sig et notat over tidspunkt, omfang og lokalisering af det observerede gnav. På denne måde vil den enkelte producent hurtigt kunne danne sig et indtryk af:

• hvor i bevoksningen skaderne er hyppigst,
• om der er en udvikling i skaden fra år til år,
• hvornår det kritiske niveau er nået. Dvs. hvornår gnavet fra topskuddet når ned til de grene, der skal klippes.

Konklusioner

Bankeprøven vurderes at være usikker som bedømmelsesmetode. Den mest enkle metode vil være at holde øje med nåletab under topskuddets endeknop. Der vil i reglen forekomme omfattende nåletab på topskuddet, før skaderne når et alvorligt omfang på grenkransene nedenfor. Som et bud på en vejledende skadetærskel foreslås 50 % af topskud med manglende nåle.

Referencer

Nielsen, C.; Ravn H.P. 2007: Gråsnuder i juletræer og pyntegrønt. Slutrapport for PAF-projekt 1999-0028. Skov & Landska (KU). 15 s.

Tak

Tak til forsøgsværter og andre der har bidraget med oplysninger. Tak til Institut for Økologi, KU, for samarbejde og adgang til den forstzoologiske forespørgselsdatabase.

Videnblad nr.: 05.05-03
Forfattere: Charlotte Deleuran Nielsen og Hans Peter Ravn