Skader på nordmannsgran nåle
I august 2003 viste der sig helt uventet omfattende skader på nordmannsgran, som var behandlet med alternative midler mod alm. ædelgranlus i maj-juni. Symptomerne bestod i lys misfarvning af nålene og beskadigede voksstriber på nåleundersiden.
Siden 1995 har en række alternative bekæmpelsesmidler været afprøvet og på denne baggrund opnået off-label godkendelse til bekæmpelse af alm. ædelgranlus i nordmannsgran. Ved alle forudgående forsøg var der ikke forekommet tegn på skadevirkning, men i august 2003 opstod der skader hos et antal pyntegrøntproducerende statsskovdistrikter.
Tabel 1. Undersiden af nordmannsgran-nåle set i elektronmikroskop. Bemærk de strukturelle ændringer i vokslaget. Tv. ubehandlet (×5000) og th. Florina Prof (×5000). Tak til Bjarke Veierskov; Institut for Plantebiologi, KVL for vejledning og lån af mikroskop.
Figur 1. Misfarvningen af nålene ses umiddelbart på de pottede nordmannsgran. To væksthusplanter: én ubehandlet (tv.) og én sprøjtet med Florina (th.).
Væksthusforsøg
I væksthusforsøg med pottede nordmannsgran blev det forsøgt at fremprovokere tilsvarende skader under forskellige tørke- og temperaturstressforhold. Der var to niveauer af temperaturpåvirkning og to niveauer af vanding. Planterne blev behandlet med seks sprøjtemidler (se tabel 1) i ligelig fordeling mellem de fire kombinationer af temperatur- og vanding og stod tilfældigt fordelt imellem hinanden. Sprøjtning fandt sted efter at planternes knopper alle var brudt. Alle midlerne havde i tidligere forsøg vist en effekt i bekæmpelse af alm. ædelgranlus.
Forandringer på nålenes underside
Behandlingerne resulterede i sikre forskelle i farveændring på nålenes underside. Især for Florina Prof. var ændringerne omfattende, idet gennemsnitligt 90 % af nålenes underside havde farveændringer. Men også Emulsion 1, Tanaco insektsæbe og Duxon Insektsæbe skilte sig klart ud fra Spruzit Eco, IT-Cypermethrin og den ubehandlede kontrol. Spruzit Eco havde endvidere større udbredelse af farveændringer end IT-Cypermethrin og den ubehandlede kontrolgruppe, men havde lave værdier i forhold til de øvrige alternative bekæmpelsesmidler. For Florina Prof fandtes også signifikant effekt på undersiden af 2. års-nålene.
 |
|
| Figur 2. Undersiden af nordmannsgran-nåle set i elektronmikroskop. Bemærk de strukturelle ændringer i vokslaget. Tv. ubehandlet (×5000) og th. Florina Prof (×5000). Tak til Bjarke Veierskov; Institut for Plantebiologi, KVL for vejledning og lån af mikroskop. |
Hverken placering/temperatur (væksthus vs. udenfor) eller vandingsforhold havde alene indflydelse på mængden af voksforandringer på nålenes underside, men der var tendens til interaktion mellem de to, således at forandringer i vokslaget var større hos planter udsat for kombinationen af varme- og tørkestress end for planter ved udendørs temperatur og normal vanding.
Farveændring på nålenes overside
De forskellige behandlinger medførte tydelige forskelle i nålefarven, hvor træer behandlet med Florina Prof., Tanaco Insektsæbe og Emulsion 1 havde lysere nåle end de øvrige behandlinger (figur 1). Spruzit Eco, Duxon Insektsæbe og IT-Cypermethrin havde ikke negativ effekt på farven på nålenes overside. Træer placeret udendørs havde lysere nåle end træer placeret i væksthus, og i modsætning til forandringerne i vokslaget på nålenes underside var effekten af placering på nålefarven entydig for alle behandlinger. Planter udsat for tørke havde ligeledes klart lysere nåle end planter med normal vanding.
Elektronmikroskopi
Skader i form af gule nåle var forbundet med forandringer i vokslaget på nålenes underside, og elektron-mikroskopi bekræftede, at voksen på nålenes underside påvirkes stærkt af flere af midlerne. Således blev voksens fine struktur nedbrudt og fik et grødlignende udseende ved behandling med Florina Prof., som er det eneste middel, hvor vokslaget er fuldstændigt og entydigt beskadiget (figur 2). Emulsion 1, Duxon Insektsæbe og Spruzit ECO gav pletvis skadevirkning.
Andre metoder
Undersøgelse af planternes evne til at udnytte lys til fotosyntese viste sikre behandlingsforskelle og især et højt stressniveau ved behandling med Florina Prof.
Undersøgelse af oxidationsniveauet i nålenes proteiner understøtter ikke hypotesen om at nålene solskades på grund af ændringer i vokslaget. Dette stemmer også overens med dataindsamlinger, som viser, at skader har optrådt ligeligt på træer i skygge og på træer fuldt eksponeret for solen (Ravn, 2004).
Analyse af næringsstofferne i nålene afslørede ikke tegn på, at næringsstofniveauet indvirkede på eller blev påvirket af svidningen fra den afprøvede sprøjtning. Der var heller ikke variation i vandindholdet mellem skaderamte nåle og normale nåle.
Vejrforhold
Ved sprøjtningen i 2003 gik der lang tid mellem behandlingen og de observerede skader. Det drejer sig derfor ikke om ’svidninger’ i almindelig forstand fra aggressive opløsningsmidler eller herbicid sprøjterester i sprøjtetanken. Denne type skader ses som regel 1- 2 uger efter behandlingen. Skadebilledet tyder snarere på, at behandlingerne har gjort træerne modtagelige for en påvirkning udefra. I væksthusforsøget havde træer, udsat for ekstreme vejrforhold svarende til sommeren 2003, mere omfattende skader fra sprøjtemidlerne, og kombinationen af tørke og høje temperaturer syntes at forstærke skadebilledet. Skader i form af lyse nåle havde en klar sammenhæng med forandringer i nålenes underside, men vejrforholdene havde imidlertid ikke i sig selv en effekt på vokslaget. Dette sandsynliggør, at mens voksskader forekommer som resultat af behandlingen, forekommer gule nåle som resultat af voksskaden og vejrliget. Forsøget understøtter derfor, at de ekstreme vejrforhold i 2003 havde betydning for de omfattende skader.
Midler
Florina Prof. har vist at kunne forårsage misfarvning af nåle, også uden ekstremt vejrlig. Særligt er dette middels omfattende effekt på vokslaget på nålens underside tydelig. På den baggrund anbefales det ikke at benytte midlet eller lignende paraffinolier til bekæmpelse af ædelgranlus på nordmannsgran.
De testede sæbe-opløsninger Emulsion 1, Duxon Insektsæbe og Tanaco Insektsæbe forårsagede ligeledes vejrafhængig misfarvning af nåle, men i mere begrænset omfang. Ved store tætheder af ædelgranlus umiddelbart før skudbrydning er et disse off-label godkendte midler stadig en mulighed. Behandlingen skal i så fald udføres før skudbrydning, og de anbefalede doseringer overholdes.
Spruzit ECO var det eneste alternative bekæmpelsesmiddel mod ædelgranlus, som i 2004-forsøgene ikke viste tendens til at misfarve nålene, trods visse forandringer i vokslaget på nålenes underside. Før der er mere viden om dette middels bekæmpende og skadevirkende effekter, er det for tidligt at anbefale midlet.
Konklusion
Undersøgelserne af de afprøvede midlers skadelige effekt på nålene underbygger teorien om, at det er midlernes beskadigelse af nålenes vokslag, der gør træerne disponerede for klimatiske skader. Da skaderne ikke forekommer ved behandling før udspring, må det anbefales, at de alternative, sæbebaserede midler anvendes på dette tidspunkt.
Litteratur
Lisborg, T.; Ravn, H.P.; Veierskov, B. 2006: Hvorfor de alternative bekæmpelsesmidler mod alm. ædelgranlus gav svidninger i 2003. Nåledrys 55: 18-22
Ravn, H. P. 2004: Dokumentation af effekten af alternative midler mod alm. ædelgranlus. Rapport til Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt. Skov & Landskab. 9 pp.
Videnblad nr.: 05.05-23
Thomas Lisborg og Hans Peter Ravn
