Skadevoldere på amerikanske juletræsarter: Balsam- og klippegran

Balsamgran (Abies balsamea) og klippegran (A. lasiocarpa) har været afprøvet i flere proveniensforsøg i Danmark. Balsamgran er kendetegnet ved god højdevækst, mens klippegran er karakteriseret ved langsommere vækst og en slank form. Formklipning af balsamgran juletræer anses som nødvendigt i USA (figur 1), men kunne formentligt også øge udbyttet i Danmark (se Videnblade nr. 3.4-10 til 3.4-17).

I Østrig fremhæves A. balsamea for sin nøjsomhed, frosttålsomhed og væksthastighed, samt at den er egnet til formklipning (Herzog, 1996). A. lasiocarpa betragtes som en juletræsart med store muligheder i Norge og Østrig, fordi den klarer sig godt i højtliggende, kølige områder (Froland et al, 1989; Herzog, 1996). Dette gælder måske specielt varieteten arizona, som nok også er den mest velegnede til juletræsproduktion i Danmark.

Balsamgran har en god nålefasthed efter fældning, hvis den sættes i vand, men mange træer taber nåle under tørre forhold. Klippegrans nålefasthed er rimelig, men nogle træer taber nåle, selv hvis de sættes i vand. (Videnblad nr. 3.1-18).

Der er meget få erfaringer med skade­dyr på klippegran og balsamgran under danske forhold, men det er nok de Abies arter, som har flest proble­mer, især med forskellige bladlus. Herudover angribes balsamgran af nåletræspindemide (Oligonychus ununguis), se Videnblad nr. 5.5-2 og 5.5-16.

Almindelig ædelgranlus

Alm. ædelgranlus (Dreyfusia nordmanniana) er som bekendt en alvorlig skadevolder på nordmannsgran, hvor lusenes sugning giver en karakteristisk krumning af årskuddets nåle (Videnblad nr. 5.5-4).

Fra Norge angives, at klippegran er udsat for angreb af alm. ædelgranlus (Kjæraas, 1989), og i polske forsøg var to bevoksninger med klippegran kraftigt angrebet. Typiske sympto­mer var tørre toppe og mindsket højdetilvækst (Videnblad nr. 3.4-19). I de samme forsøg havde balsamgran massive angreb af alm. ædelgranlus, men ikke så voldsomme symptomer som klippegran og frasergran. Der er ikke erfaringer med angreb fra de danske proveniensforsøg.

Ulden ædelgranlus

Bladlusarten Mindarus abietinus er kendt fra både Europa og Nordamerika (USA og Canada). I USA kaldes arten »balsam twig aphid«, hvilket antyder dens forekomst på balsamgran. Udover balsamgran er arten især fundet på frasergran. Andre værter er klippegran, grandis, concolor, hvidgran (Picea glauca) og blågran (P. pungens).

I Danmark giver ulden ædelgranlus især kraftige skader på alm. ædelgran, men kan også findes på nordmannsgran (Harding & Ravn, 1999). I polske forsøg optrådte arten først og fremmest på grandis (Videnblad nr. 3.4-19). Skaden på Abies balsa­mea i USA er især en vridning af skud eller nåle, så den hvide underside bliver synlig (figur 2). Desuden følges angrebet ofte af sodskimmel, dvs. sorte belægninger på nåle og skud. Se nærmere i Videnblad nr. 5.5-24.

Sibirisk ædelgranlus

Denne bladlus (Aphrastasia pectinatae) er endnu ikke fundet i Danmark, men er konstateret i Norge, bl.a. på klippegran og balsamgran. Modsat andre bladlus angriber sibirisk ædelgranlus også nobilis, hvilket gør den til et frygtet, potentielt skadedyr i dansk pyntegrøntproduktion (Videnblad nr. 5.5-14).

Ædelgranstammelus

Bladlusarten Dreyfusia (Adelges) picea blev indslæbt til USA fra Europa for ca. 100 år siden. Her fik den navnet »Balsam woolly adelgid«, fordi den i første omgang angreb balsamgran. Bladlusene er dækket af et tykt, hvidt, tottet vokslag, heraf det amerikanske tilnavn »uldne (wooly) bladlus« (figur 3).

Amerikanske Abies arter angribes ofte kraftigt, mens europæiske arter er mindre modtagelige. I juletræsdyrkningen er skadevolderen et alvorligt problem i lavlandet vest for Cascadebjergene i det nordvestlige USA (se Videnblad nr. 5.5-16).

I polske forsøg forekom D. picea på alle de anvendte Abies arter, herunder klippegran og balsamgran (Hansen et al. 2001). I Danmark er set skader efter ædelgranstammelus i proveniensforsøg med balsamgran, hvor 50 % af træerne var angrebet. Derimod er der ikke set væsentlige skader i de danske forsøg med klippegran. Der er heller ikke oplysninger om problemer fra Norge og Østrig.

Konklusion

Vurderes klippegran og balsamgran ud fra forventningerne til modtagelighed for skadevoldere, kan dyrkning af disse arter ikke umiddelbart anbefales i Danmark. Forudsætningen for en vellykket juletræskultur vil i hvert fald være, at omfanget af bladlusangreb følges tæt.

I forhold til ædelgranstammelus er bekæmpelse ikke muligt i øjeblikket pga. manglen på godkendte midler. Derimod kan alm. ædelgranlus bekæmpes, og herved rammes også ulden ædelgranlus, hvis sprøjtningen sker om foråret (se Videnblade nr. 5.5-4 til 5.5-7 samt 5.5-21 og 5.5-24).

Hvis insektangrebene i de to arter bliver lige så kraftige som i USA, må produktion af klippegran og balsam­gran anses som betænkelig pga. det omfattende behov for plantebeskyttelse.

Litteratur

Chastagner, C. (ed) 1997: Christmas Tree Diseases, Insects, & Disorders in the Pacific Northwest: Identification and Management. Washington State University, 154 sider.
Froland, Å., Gislerud, O., Haug, G., Rønshof, E. 1989: Treslag og plantemateriale for juletræer og pyntegrønt i Norge. PS Nåledrys 10: 24-30.
Hansen, O.K., Ravn; H.P., Matkowski, A. 2001: Polske erfaringer i forbindelse med forskning i alternative juletræsarter. PAF projektrapport, Skov & Landskab.
Harding, S., Ravn, H.P. 1999: Skovbrugets skadedyr 1998. Skoven 4: 169-172.
Herzog, W. (oversat Jacobsen, J.S.) 1996: Erfaringer med alternative ædelgranarter til juletræsproduktion i Østrig. PS Nåledrys 28: 38-41.
Kjæraas, P.O. 1989: Dyrkning og omsetning af juletræer. Lantbruksforlaget.

Videnblad nr.: 05.05-25
Forfattere: Hans Peter Ravn og Iben M. Thomsen