Betydningen af læhegn for ædelgranlus og nyttedyr i nordmannsgran

Som rådgiver for juletræsdyrkere bliver man ofte mødt af spørgsmålet, »Hvad skal jeg plante i mine læhegn, så jeg gavner nyttedyrene mest muligt og hæmmer skadedyrene?« I et projekt om forekomst af skadedyr og nyttedyr på økologiske og konventionelt dyrkede nordmannsgran blev betydningen af læhegn og andre omgivende faktorer undersøgt.

Projektet formål

Projektets primære formål var at afdække, om der er flere naturlige fjender af alm. ædelgranlus (Dreyfusia nordmannianae) i økologiske kulturer end i kulturer med konventionel pesticidanvendelse. Metode og resultater er beskrevet i Videnblad 5.5-33.

Samtidig blev det undersøgt, om nogen af de øvrige dyrkningsforhold (geografisk placering, jordbundsforhold, eksponering, bunddækkevegetation, skærmtræer, læhegn m.v.) i juletræskulturen har betydning for tilstedeværelsen af naturlige fjender af alm. ædelgranlus.

Forekomst af ædelgranlus

Der var i gennemsnit flere ædelgranlus i de økologiske plantager i forhold til de konventionelle. Nogle økologiske lokaliteter havde ingen eller få angreb, men de fleste havde meget høje tætheder af ædelgranlus. De konventionelle plantager havde en mere ensartet tæthed af ædelgranlus, selvom enkelte lokaliteter havde lige så mange angrebne træer som de økologiske.

Læhegn havde en effekt på mængden af ædelgranlus. Der var færrest tæt på læhegnene, flere ædelgranlus i en afstand af 1-2 gange læhegnshøjden, og flest midt på arealet. Forskellen er ikke stor, og når der regnes på gennemsnit, er forskellen ikke signifikant pga. den store variation (figur 1 og 2). Hvis der i stedet regnes på datamaterialet ud fra driftsform og lokalitet, så er den ovenfor beskrevne forskel på tætheden af ædelgranlus i forhold til afstand fra læhegnet lige akkurat signifikant.

Figur 1. Angreb af alm. ædelgranlus i tre afstande fra læhegnet. Række 1 er lige ved siden af læhegnet. Række 2 er i en afstand af 1-2 gange læhegnshøjden. Række 3 er midt på arealet. Gennemsnit for samtlige optællinger i 2001, hvor der blev registreret +/÷ forekomst af ædelgranlus (skala 0-1). Røde søjler = konventionelle; grønne søjler = økologiske. På grund af den store variation (angivet med lodrette streger) er der ikke signifikant forskel, trods den tydelige tendens som bekræftes ved analyse af data på lokalitetsniveau.

Figur 2. Angreb af alm. ædelgranlus i tre afstande fra læhegnet (se figur 1). Gennemsnit for samtlige prøver i 2002, hvor skalaen 0-5 blev anvendt (røde søjler = konventionelle; grønne søjler = økologiske). På grund af den store variation (angivet med lodrette streger) er der ikke signifikant forskel, trods den tydelige tendens på de økologiske arealer, som bekræftes ved analyse af data på lokalitetsniveau.

Nyttedyr

De fleste organismegrupper forekom i størst antal i selve læhegnene og med lavere hyppighed ude i juletræskulturen. Denne fordeling afhang dog i nogen grad af dyrkningsform, idet f.eks. rovbiller var mindst lige så hyppige på nordmannsgranerne som i læhegnet på de økologiske arealer, men havde aftagende hyppighed på de konventionelle (figur 3). Generelt forekommer de vigtige potentielle naturlige fjender hyppigst i eller tæt på læhegnene, uanset dyrkningsform. For visse grupper kan man se en aftagende hyppighed med afstanden til læhegnet, f.eks. snyltehvepse. I 2002 var der på økologiske arealer et stigende antal mariehøns med større afstand fra læhegnet – måske som respons på stigende bladlustæthed – men dog stadig flest mariehøns i læhegnet.

Sammenhængen mellem faunaen i læhegnene og på nordmannsgranarealerne er generelt svag. Faunaen i læhegn med nåletræer har en faunasammensætning, som ligner faunasammensætningen på juletræsarealerne. Faunaen i løvhegnene og navnlig løvskove op til arealerne afviger betydeligt fra faunaen på nordmannsgranerne. Dette indikerer et potentiale for at vælge læhegnenes træartssammensætning, så skadedyrenes naturlige reguleringsmekanismer bedre kan udnyttes.

Figur 3. Et eksempel på hvorledes fund af en insektfamilie fordeler sig i prøverne: Antallet af rovbiller (Staphylinidae) i bankeprøverne fra begge år og begge arealtyper. I begge år er der flere rovbiller på de økologiske arealer i forhold til de konventionelle. I læhegnene er det omvendt.

Andre faktorer

Af andre faktorer som geografisk placering, jordbundsforhold, eksponering og bunddækkevegetation var der ingen, der havde signifikant betydning for antallet af skadedyr og nyttedyr.

Dette til trods for at der var en markant forskel på floradiversiteten, hvor de økologisk dyrkede arealer havde en betydeligt rigere flora. Analyser af floraen viser i øvrigt, at der ikke som følge af valget af lokaliteter er skævhed i forhold til jordbundsforhold, fugtighed osv.

Træernes kvalitet – målt som åbenhed i toppen og farvefejl – viser, at de konventionelle træer er noget mere åbne i toppen. Gulfarvning er derimod noget mere udtalt på de økologiske juletræer.

Forslag til gode læhegnsplanter

Projektet viser ikke direkte hvilke læhegnsplanter, der er gode at plante af hensyn til nyttedyrene. Det spørgsmål, der indleder Videnbladet, kan derfor ikke besvares med stor videnskabelig vægt. Alligevel vover vi at stille et forslag til plantevalg.

Forslaget er baseret på følgende kriterier:

1. Planterne kan fungere som gode nektar- og pollenkilder sæsonen igennem. Flere af de insekter, hvis larver er nyttedyr, har som voksne brug for nektar og pollen.
2. Der kan forekomme skadedyr på læhegnsplanterne, som har naturlige fjender fælles med skadedyrene i juletræerne (såvel NGR som NOB).
3. Erfaringen viser, at disse læhegnsplanter udgør gode tilflugtssteder for populationer af nyttedyr.

Dette giver anledning til denne anbefalingsliste for nobilis og nordmannsgran: Eg, røn, troldnød, enebær, Prunus-arter, æble, mirabel, hyld, rose, pil, el, tørst.

Som undervegetation: Tidsel, kamille, nælde.

Desuden kan spredt indblanding af sitkagran, hvidgran eller blågran antages at være nyttigt, idet den uundgåelige population af sitkalus (Elatobium abietinum) vil tiltrække og opretholde populationer af nyttedyr, som spiser bladlus.

Konklusion

Læhegn synes generelt at have en mindre, men gavnlig effekt på faunaens evne til at bekæmpe bladlus. Jo længere afstand til læhegn, des flere ædelgranlus og des færre nyttedyr. Jo større marken med juletræer er, des mindre nytte har man af læhegnene som kilde til naturlige fjender.

Perspektiverne for praksis er stadig følgende: Plant varierede læhegn, sørg for pollen- og nektarkilder, og bland gerne nåletræer ind i læhegnene. Det er vigtigt ikke at ramme de levende læhegn ved brug af pesticider i kulturen.

Litteratur

Ravn, H.P., & Riis-Nielsen, T. 2006: Skade- og nyttedyrfaunaen på økologiske og konventionelle nordmannsgranarealer. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen. Rapport nr. 100, 88 pp. Rapporten kan ses på Miljstyrelsens hjemmeside
Projektet blev støttet økonomisk af pesticidafgiftsmidlerne – indbetalt af jordbrugerne og administreret af Miljøstyrelsen.

Videnblad nr.: 05.05-34
Forfattere: Hans Peter Ravn og Torben Riis-Nielsen