Træhvepse og vednedbrydende svampe i klippegrøntbevoksninger

Opstamning og klipning af pyntegrønt er i princippet en såring af træerne, som kan give adgang for barksvampe og vednedbrydende svampe. Hvis træerne er stressede og udskiller harpiks, kan de desuden tiltrække insekter som f.eks. træhvepse. Rådangreb i splinten og dermed nedsat forsyning af vand og næringsstoffer til kronen kan blive resultatet, hvis sår på stammen giver anledning til udtørring af veddet samt insektangreb og svampeinfektioner.

Figur 1. Hunnen af kæmpe-træhveps (Urocerus gigas) genkendes let på sin gule og sorte bagkrop. Foto: IJØ arkiv

Træhvepse

De to mest almindelige arter af træhvepse i Danmark er kæmpe-træhvepsen (Urocerus gigas) og blå træhveps (Sirex juvencus). Den første art genkendes let på sin gule og sorte bagkrop (figur 1), mens blå træhveps har hunner med metalskinnede blåsort krop. Træhvepse er store insekter, typisk 1,5 - 4 cm lange. Hannerne er mindre, har rødlige farver og ses sjældent.

Begge arter flyver i juli-august og lægger deres æg i nyfældede stammer eller stående træer, som er stressede eller har store sår. I Europa og Nordamerika regnes træhvepse som sekundære skadevoldere.

De omtalte træhvepses larver gnaver gange i splinten af nåletræer. Deres udvikling tager normalt 2-3 år, men kan forlænges, hvis træet tørrer ud, f.eks. fordi det fældes og oparbejdes til tømmer. Udboringshuller fra de voksne træhvepse genkendes let på deres cirkelrunde form (figur 2).

Figur 2. Cirkelrunde udboringshuller i forskellig størrelse viser, at træhvepse har forladt stammen ud gennem overfladen af det sår, som i sin tid tiltrak den æglæggende hun. Foto: IJØ arkiv

Symbiose

Når træhvepsene kan leve i ved, er det fordi de lever i symbiose med en vednedbrydende svamp af slægten Amylostereum. Kæmpe-træhvepsen bærer A. chailletii, som på dansk hedder granlædersvamp (figur 3), mens blå træhveps har symbiose med A. areolatum, brunviolet granlædersvamp.

Figur 3. Gran-lædersvamp (Amylostereum chailletii) på en nordmannsgranstamme, som har ligget i en klippegrøntbevoksning flere år efter udtynding. Udboringshullet fra en træhveps (rød pil) afslører, at svampen er kommet ind via æglægning. Voksested på bark og de flade frugtlegemer, hvor kun den sporeproducerende underside er synlig, er typisk for mange lædersvamp-arter. Foto: Iben M. Thomsen

Træhvepsehunnerne har svampen i nogle specielle beholdere i bagkroppen, og hun placerer sporer fra svampen, samtidig med at hun lægger æg. Hun injicerer også slim, som er let giftigt overfor træet og bidrager til at udtørre splinten. Svampen vokser ud i veddet og forårsager en rødlig misfarvning, der kun langsomt udvikler sig til et råd.

Larverne spiser af svampens mycelium i veddet og får på den måde de enzymer, som kan nedbryde træets bestanddele, ned i tarmkanalen. De kan derfor selv omdanne det ved, de spiser, til kulhydrater om end ikke nær så effektivt som svampene selv.

Forveksling af svampe

I en del lærebøger og håndbøger om insekter og svampe ses den misforståelse, at træhvepsenes partner er blødende lædersvamp (Stereum sanguinolentum), der også forekommer hyppigt som vednedbrydende svamp i sårede nåletræer. Blødende lædersvamp smitter imidlertid selv træerne med sine sporer og har ingen insektpartner (vektor).

Blødende lædersvamps frugtlegemer ligner den mest almindelige art, granlædersvamp (A. chailletii). De to svampe optræder også de samme steder nemlig på barken eller endefladen af stammestykker efterladt i skoven. Den eneste tydelige forskel er, at S. sanguinolentum rødfarves, når man kradser i frugtlegemets sporeproducerende overflade (figur 4).

Figur 4. Frugtlegemer af blødende lædersvamp på gammelt stød. Når man ridser i det friske, fugtige væv, udskilles en rød væske, heraf svampens navn. Foto: Iben M. Thomsen

Værtplanter

De fleste nåletræer kan være værter for de to træhvepsearter, som er mest almindelige i Danmark. Således er de fundet på både Picea, Pinus, Abies samt lærk og douglasgran, men især rødgran synes at være en foretrukken vært. For dyrkere af klippegrønt er det værd at bemærke, at nobilis, nordmannsgran og bornmuellergran optræder på værtlisten for kæmpe-træhvepsen, mens alm. ædelgran er en velkendt vært for begge træhvepse.

I Danmark har vi obseveret udflyvningshuller fra træhvepse på fældede træer i nordmannsgran klippegrøntbevoksninger. Det vides ikke, om træhvepsene har lagt æg i de stående træer, eller om de har opsøgt efterladte stammer, som er fældet i forbindelse med udtynding af bevoksningen. Der er dog ingen tvivl om, at opstamning af træer, som medfører et harpiksflåd, vil tiltrække træhvepse. Hvis træerne samtidig er stressede pga. højt udtag af grønt eller andre faktorer, f.eks. stammelus eller tørke, kan træhvepsene have held med at etablere afkom i de stående træer.

Modforholdsregler

Vi har ikke eksempler på, at stående træer i klippegrøntbevoksninger har haft problemer med træhvepse. Eftersom stammer fra pyntegrøntbevoksninger normalt ikke udnyttes til tømmer ved tyndinger og afdrift, betyder det ikke noget, hvis veddet er misfarvet af svampen, og at der er træhvepselarver til stede.

På den anden side kendes der et eksempel på, at blødende lædersvamp gav anledning til omfattende rådangreb på en klippegrøntbevoksning (Koch, 1986). Eftersom etablering og rådudvikling af Stereum og Amylostereum minder meget om hinanden, kunne et tilsvarende skadebillede sagtens opstå ved angreb af træhvepse. Blot med den ekstra skade som larvernes gnav påfører stammeveddet.

Den bedste forholdsregel mod angreb af blødende lædersvamp er at efterlade grønne kviste på stabbe efter pyntegrøntklipning. Den foretrukne produktionsform med skørt på træerne, dvs. at bevare grønne grenkranse efter det første klip af grønt, er således en fordel mht. at undgå en sårparasit som Stereum. Hvorvidt det også er effektivt mod træhvepseangreb vides ikke, men jo mere vitalt et træ er, des mindre risiko for at det opsøges af træhvepse.

Desuden kan man overveje at fjerne de fældede stammer fra bevoksningen efter udtynding. Dermed undgår man at opformere en lokal population af træhvepsene, som kan risikere at gå på de stående træer i mangel af bedre. Stammerne kan bortskaffes inden 1. juli, så de ikke påflyves, dette vil også have en effekt på andre insekter f.eks. barkbiller. Alternativt skal stammerne blot væk inden for to år, så den nye generation fjernes inden udflyvning.

Litteratur

Koch J. 1986. Grøntkvistning og råd. Skoven 18(2): 68-69.
Thomsen, I.M. 1993. Træhvepse og svampe - en skadelig kombination. Skoven 25(6/7): 266-269.
Thomsen, I.M.; Koch, J. 1993. Amylostereum areolatum og A. chailletii - to ejendommelige rådsvampe på nåletræ i Danmark. Svampe 26: 23-25.

Videnblad nr.: 05.05-38
Forfattere: Iben M. Thomsen og Susanne Harding