Handlingsplaner for udslidte pyntegrøntarealer
Figur 1. Der kan stadig være værdier tilbage i kulturen, og man bør ikke konvertere for tidligt. En plejeomkostning på ca. 7.400 kr./ha, svarende til to års kulturpleje kan i flere tilfælde være en god investering i at sikre indtægter fra juletræer og klippegrønt. Konvertering kan derfor med fordel udskydes.
Valgmuligheder
Projektarealet, som ligger nær Århus, er på ca. 4 ha og bestod ved projektstart af ni parceller med nordmannsgran. Mellem hver parcel var plantet en række rødel. Både nordmannsgran og rødel er plantet i 1995. Efter omdriften, hvor der var udtaget et begrænset antal træer, er der umiddelbart fire valgmuligheder for den fremtidige arealanvendelse. De to første er en konvertering, mens de to sidste under én eller anden form forsøger at bevare kulturen.
- Knusning og nyplantning af nordmannsgran
- Knusning, fræsning og tilbageførsel til landbrugsareal
- Lad kulturen gro til nåleskov
- 11. time optimering (høst af klippegrønt og toptræer)
En økonomisk vurdering af de fire ovenstående alternativer er naturligvis vanskelig, idet formål og forudsætninger i hver enkelt alternativ er vidt forskellig.
Knusning og nyplantning af nordmannsgran
Denne valgmulighed er den normale for de ejere, der fortsat ønsker at være juletræsproducenter. Priserne på juletræer har været på vej op siden 2005 efter at have været faldende i perioden 1998 til 2004. I branchen forventes det, at denne positive udvikling vil være gældende i hvert fald i de næste 5-6 år. Laves der en gennemsnitlig økonomisk beregning, viser denne et årligt dækningsbidrag på ca. 6.500 kr./ha ved en udbytteprocent på 70, en gennemsnitlig salgspris på 60 kr./træ og en forrentning på 6 %. Udgiften til knusning ligger på 3.000-6.000 kr./ha, hvortil kommer gentilplantning.
Knusning, fræsning og tilbageførsel til landbrugsareal
I den nationale reserve er der afsat midler til at få tildelt gratis betalingsrettigheder, når et juletræsareal konverteres tilbage til almindelig landbrug, og drives som sådan i mindst 5 år. I 2006 svarede enkeltbetalingsstøtten til 2.295,08 kr./ha/år. Hertil kommer jagtlejen, og bevares de indre læhegn, vil jagtlejen ligge i den høje ende på skønsvis 500-700 kr./ ha/år. Fræsningen af stødene, der er en betingelse i reglerne, koster 6.000-10.000 kr., men herefter kan der dyrkes de almindelige landbrugsafgrøder, eller arealet kan udlægges til græs. Uden nye afgrøder vil der være break-even efter 4 år, mens det fremtidige dækningsbidrag ved fornyet landbrugsmæssig omdrift vil variere fra afgrøde til afgrøde. Det er jo også afhængig af den enkelte ejendoms bemanding, maskiner osv.
Lad kulturen gro til nåleskov
Med denne valgmulighed undgås kulturplejeomkostning, og der ses stort på behovet for arealindtægter bortset fra eventuel jagtleje, der forsigtigt skønnes til 300-500 kr./ha/år. Arealet vil med tiden vokse sig til en nåletræsplantage, og der vil ske indvandring af pionértræarter som eksempelvis hyld, tjørn, birk, ær og eg. Arealet vil have en høj rekreativ værdi, idet det vil fremstå indbydende for en naturgæst. Råvildt og fasaner vælger ofte udslidte juletræsarealer som levested.
11. time optimering
Den sidste valgmulighed forudsætter, at der gennemføres kulturpleje, så indtægter fra potentielle juletræer og klippegrønt kan optimeres. Det vil i praksis betyde, at der skal gennemføres motormanuel kulturpleje, så der kan lysnes for de juletræer, der er værd at satse på efter en til to vækstsæsoner. Typisk bør man kun regne med at kunne produceres træer af ringere kvalitet, hvorimod grøntets kvalitet ofte vil være udmærket. Satses der på en længere periode med klippegrøntproduktion, kan kvaliteten forbedres gennem udtynding og bevoksningspleje.
I det følgende fokuseres udelukkende på de økonomiske muligheder ved »11. times optimering«, idet det er vores erfaring, at man savner beslutningsværktøjer i denne situation.
På forsøgsarealet blev der udpeget fire forsøgsparceller (A-D), som blev udvalgt efter rest træernes antal og beskaffenhed (tabel 1). Med udgangspunkt i de fire konkrete forsøgsparceller kunne man med status i 2006 udregne forskellige modeller til den videre arealanvendelse. Grundlaget for vurderingen er at bevare kulturerne i to år for de tre forsøgsparcellers vedkommende (A-C) og i ca. 10 år i den fjerde parcel (D).
Tabel 1 Forsøgsparcellernes udgangspunkter og nøgletal i 2006.
Konklusionerne i tabellen skal udelukkende ses i forhold til landbrugsstøttebeløbet, og her viser det sig, at det i mange tilfælde kan være en fordel at vente et par år, før man konverterer arealet. Som tommelfingerregel kan man sige, at der skal være mindst 800-1200 træer/ha for at en 11. time optimering er lønsom, og der bør ligeledes være mindst 400 træer i det sidste høstår. I forhold til valgmulighed 1 (nåleskov) vil der dog alt andet lige opnås et højere økonomisk bidrag ved både »11. time optimeringen« og direkte konvertering til landbrugsjord. En konvertering til normal landbrugsdrift (valgmulighed 2) eller genplantning med nordmannsgran (valgmulighed 1) vil i en række tilfælde vil kunne konkurrere med forsøgsparcel B og D i ovennævnte tabel. Derimod skal arealet kunne anvendes til sukkerroer eller anden specialafgrøde med en høj værdi for økonomisk at kunne konkurrere med forsøgsparcel C.
Værdi og ejerglæde
Der kan være store rekreative interesser knyttet til et udslidt juletræsareal. Juletræer lukker hurtigere sammen og danner hurtigt et »skovklima« sammenlignet med en løvtræskultur af samme alder. Det giver gode naturoplevelser, og som jagtområde er det godt. På projektarealet skete en konvertering tilbage til landbrugsdrift, men med hensyn til naturen og de rekreative interesser skal anbefalingen være at overveje nøje, hvilken funktion og hvilken indtjening et udslidt juletræsareal skal have fremover.
Videnblad nr.: 09.01-03
Forfattere: Erik Poulstrup og Kaj Østergaard
