Ny bioaskebekendtgørelse

Videnbladet giver et overblik over de væsentlige dele i den nye Bioaskebekendtgørelse fra 15. august 2008. Det er ikke alle detaljer, der omtales, og derfor er det vigtigt at læse hele bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning, når man i praksis skal håndtere flisaske. Som følge af behovet for mere CO2 neutral energi bliver stadigt mere skovflis brændt af på de danske (kraft)varmeværker. Hovedparten af den flisaske, der produceres bliver i dag deponeret, men ved at sprede asken i bl.a. juletræsbevoks­ninger kan asken blive genanvendt og en betydelig del af næringsstofbehovet blive dækket samtidigt.

Behov for næringsstoffer

Høsten i en 10-årig omdrift med nord­mannsgranjuletræer medfører en eksport af næringsstoffer på omtrent: 450 kg kvælstof/ha, 45 kg fosfor/ha, 265 kg kalium/ha, 40 kg svovl/ha, 45 kg magnesium/ha og 360 kg kalcium/ha fra de dyrkede arealer, afhængig af især planteafstand og jordbund. Der findes ikke lignende tal for klip i nobilis, men næringsstofbehovet undersøges pt. i højproduktive nobilis klippebevoksninger tre steder i landet.

Flisasken indeholder ikke kvælstof af betydning, da kvælstof under forbræn­dingen omdannes til kvælstofoxider, som ryger ud gennem skorstenen. Gødskning med flisaske skal derfor især i juletræsbevoksninger suppleres med kvælstof. Næringsstofferne vil ofte frigives langsommere fra flisas­ken end fra de traditionelle uorganiske handelsgødninger. Dette betyder, at der er en flerårig gødskningsvirkning i flisasken. For nobilis klippebevoksninger peger ovenstående undersøgel­ser på, at behovet for kvælstof ikke er så stort. Derfor kunne flisasken være et billigt og velegnet gødningsprodukt i denne produktion.

Den mængde aske, der skal til for at erstatte de fjernede næringsstoffer, afhænger af askens næringsindhold. Dette kan variere betydeligt. Nærings­­indholdet i et ton flisaske vil ofte ligge indenfor intervallerne; 80-300 kg kalcium, 8-50 kg magnesium, 20-100 kg kalium og 8-30 kg fosfor. Det kan derfor være svært at komme med et velkvalificeret bud på hvor meget aske, der bør tilføres over en juletræs­omdrift, for at imødekomme træernes gødningsbehov. Hvis man derimod har en analyse af askens næringsindhold, er det noget lettere at bestemme doseringen. Hvis vi for eksemplets skyld tager udgangspunkt i et ton gennemsnitsaske vil det ca. indeholde 60 kg kalium og 20 kg fosfor. Totalt set bør der således tilføres ca. 4 eller 11 ton gennemsnitsaske over en juletræsomdrift for at imødekomme træernes gødningsbehov for henholds­vis fosfor og kalium. For at undgå overdosering af det næringsstof, som der er mindst behov for, skal man dosere efter dette næringsstof. I dette tilfælde altså fosfor med 4 ton pr. omdrift. Det frarådes generelt at tilføre større mængder aske af én gang, da det kan skubbe voldsomt til nærings­stofbalancen og dermed udsætte træerne for inducerede mangler af andre næringsstoffer. Desuden vil det jf. den nye bioaske-bekendtgørelse typisk være forbudt at sprede mere end 3 ton/ha i skov og 5 ton/ha på landbrugsjord. Undersøgelser ved Skov & Landskab viser dog, at man kun bør udbringe 5-600 kg aske/ha fordelt på 2 udbringninger

Den forrige bekendtgørelse om bio­aske begrænsede ofte doseringen til 1 ton tør aske pr. ha over en periode på 10 år. Det betød, at der skulle spre­des aske af flere omgange for at dæk­ke næringsbehovet. Denne praksis var dyr, og medførte at asken ikke blev spredt, og at behovet for gødsk­­ning ikke blev tilgodeset i skoven.

I den nye bekendtgørelse er der væsentligt bedre muligheder for at sprede aske. Doseringen er nu fastsat ud fra askens indhold af cadmium og fosfor. Samtidig skal koncentrationen af visse andre tungmetaller (kviksølv, nikkel, bly og krom) være lavere end bekendtgørelsens grænseværdier. I den nye bekendtgørelse må flisaske spredes på landbrugsarealer. Spredes asken på skovjord er der stillet krav om forbehandling, så reaktiviteten (ledningsevnen i aske/vand) dæmpes.

Hvis aske, der skal spredes i skov, har et tilstrækkeligt lavt indhold af cadmium, andre tungmetaller og fosfor, og asken har en reaktivitet, der er acceptabel, så er det nu tilladt at sprede op til 3 ton tør flisaske pr. ha pr. 10 år. Dog maksimalt 3 spredninger af 3 ton pr. 75 år i skov. Det kunne for­deles som 1 ton omkring år 3-4 og 2 ton omkring år 7-8. Hvis asken skal spredes på landbrugsjord (eller f.eks. planteskoler) skal indholdet af cadmium, andre næringsstoffer og fosfor også afstemmes efter loven. Man må her så maksimalt sprede 5 tons pr. hektar pr. 5 år.

Asken skal hærdes

I bioaskebekendtgørelsen kræves det, at flisaske til spredning i skove skal hærdes. Vi anbefaler også en hærdning af den aske, der spredes mellem jule­træer på landbrugsjord. Hærdningen giver mulighed for at sprede aske i en dosis, der i højere grad stemmer med behovet for næringsstoffer. Samtidig undgår man uheldige effekter på træ­erne og det omgivende miljø, da »frisk« ubehandlet flisaske er stærkt basisk. Hærdningen består af en række kemiske processer, som forløber af sig selv, når asken kommer i kontakt med vand og luft. For at sikre, at asken er hærdet tilstrækkeligt til at und­gå de uønskede effekter, skal askens reaktivitet testes. Reaktivitetstesten udføres ved at måle ledningsevnen i en aske-vand-blanding. En lav ledningsevne viser, at asken ikke er meget reaktiv.

Flisasken er dog fritaget for analyse af ledningsevne, hvis den er pelleteret, således at mere end 95 % af asken er bundet i piller med mere end 4 mm i diameter. Asken har samme virkning som kalk og spredning af aske kan i et vist omfang erstatte kalkning.

Tungmetaller

Biomasse indeholder lave koncentra­tioner af tungmetaller. De stammer fra skovjorden og luftforurening og optages helt natur­ligt ved træernes vækst. Ved forbræn­ding opkoncentreres tungmetallerne imidlertid i asken. I den nye bekendt­gørelse er der stadig fastsat grænseværdier for koncentrationen af tung­metallerne kviksølv, bly, nikkel, krom og cadmium i asken. Der er dog sket væsentlige lempelser for koncentrationen af bly og cadmium. De hævede grænseværdier for tungmetallerne, især cadmium og bly, er nok den ændring i den nye Bioaskebekendtgørelse, der får størst betydning for recirkuleringen af aske og næringsstoffer til skoven.

Giftige organiske forbindelser

Flisaske indeholder organiske giftstoffer, som dannes ved en ufuldstændig forbrænding. En gruppe af disse stoffer, de polyaromatiske kulbrinter (PAH’erne), har fået særlig opmærksomhed. I den nye bekendtgørelse om bioaske er der stillet krav til PAH-analyser. Det er dog sådan, at værker, som måler et tilstrækkeligt lavt niveau af kulilte i røggassen, er undtaget. Begrundelsen er, at et lavt kulilte-indhold i røggassen er tegn på en god forbrænding, hvorved PAH’er kun dannes i ubetydelige mængder. Hvis kulilte­indholdet er højt, er der risiko for, at værket producerer en aske med et højt indhold af PAH pga. en ufuldstændig forbrænding.

Analyse og deklaration

I den nye bekendtgørelse er der trykt en blanket til deklaration af asken. Blanketten kan fungere som huskeseddel, så deklarationen er fyldestgørende. Deklarationen skal følge bioasken, og skovejere, der har spredt aske, skal opbevare deklarationen og indberette askespredningen til Miljøstyrelsen via internettet.

Skilt eller hegn

I den forrige bekendtgørelse om bio­aske var der et krav om skiltning eller hegning i 3 måneder efter askespredning. I den nye bekendtgørelse er kravet lavet om, så hegning eller skiltning kun er nødvendig i bær/svampesæsonen og slet ikke nødvendig, hvis asken er forbehandlet/pelleteret, så den ikke støver under spredning.

Følger med tiden

Bioaskebekendtgørelsen er fremtidssikret ved at bestå af en række grund­principper i selve bekendtgørelsen samt en række metoder og fortolkninger i henholdsvis et metodeblad og en vejledning. De sidstnævnte kan justeres i takt med, at ny viden dukker op.

Find nærmeste kraft(varme)værk

I dag deponeres flisaske ofte mod en betydelig afgift. Derfor må man formode, at kraft(varme)værkerne vil være interesseret i et samarbejde omkring afsætning og udbringning af flisaske i pyntegrøntbevoksninger. Nærmeste flisfyrede kraft(varme)værk kan findes via www.danskfjernvarme.dk.

Kilder

Miljøministeriet, 2008: Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (Bioaskebekendtgørelse). Bekendtgørelse nr.: 818 af 21/07/2008.
Pedersen, L. B. og Christensen, C. J., 2005: Vækstmodel for nordmansgranjuletræer – Biomasse og optagelse af næringsstoffer. Skov & Landskab, Pyntegrøntserien nr. 22-2005.

Mere information

Bioaskebekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2008) findes på retsinformation.dk (nr. 818 af 21.7.2008 – søg på bioaske).
Vejledningen findes på Miljøstyrelsen > Affald > Affaldsfraktioner > Bioaske.
Nærmeste flisfyrede kraft(varme)værk kan findes via Dansk Fjernvarme

Videnblad nr.: 09.04-05
Forfattere: Morten Ingerslev, Simon Skov, Lars Bo Pedersen og Claus Jerram Christensen