Dato: 01-12-2006 | Videnblad nr. 06.03-17 Emne: Reparationsklip og topskudsregulering

Mistet topskud i nordmannsgran

Hvordan udbedres skaden bedst?

Forsøg med at fortætte nordmannsgranjuletræer gennem en afklipning af topskuddet viser, at dette ikke er en brugbar metode, da kun hvert andet træ sætter en ny top året efter. Forsøgene viser også, at man skal fjerne 50 % af længden på alle grene i øverste grenkrans for at undgå, at krans- og mellemgrene rejser sig, når toppen forsvinder, og at bredderegulering er nødvendig, når toppen fjernes/reguleres for at opnå et salgbart træ.

Tabel 1. Behandlinger i forsøget med fortætning ved Rønnede. Behandlingerne foregik i 2003, og træerne var 120-150 cm på behandlingstidspunktet.

Tabel 2. Hyppighed af ny top i 2004 (%) ved de forskellige behandlinger. Led 1=ubehandlet, led 2-11=21. juni 2003, led 12-21=6. juli 2003 og led 22-23= sommerklip 2003.

Tabel 2. Hyppighed af ny top i 2004 (%) ved de forskellige behandlinger. Led 1=ubehandlet, led 2-11=21. juni 2003, led 12-21=6. juli 2003 og led 22-23= sommerklip 2003.

Manglende topskud forekommer ofte, hvor topknoppen ikke bryder, eller hvor en fugl helt eller delvist har knækket toppen af. Ud over tabet af et års tilvækst fører tabet af træets top til deklassering/kassation, hvis der ikke gribes ind med regulering og udbedring – ofte gennem flere år. Som led i et forsøg med fortætning af nordmannsgranjuletræer blev der afprøvet forskellige måder til at fremprovokere en ny top på, og samtidigt forhindre konkurrence fra krans- og mellemgrene (tabel 1). Ideen bag forsøget var således, at man ved at fjerne topskuddet helt ville få en ny central top fra en knop i eller omkring snitstedet i det følgende år. Det var således planen, at de behandlede træer skulle blive mindre i højden men tættere at se på i øjenhøjde.

Nyt topskud

Blandt de 420 træer, som fik fjernet toppen helt, satte kun ca. 55 % af træerne en ny top et år efter behandlingen. Forsøgsresultaterne viser altså, at afklipning af toppen IKKE kan anbefales som metode til fortætning af nordmannsgranjuletræer, da kun hvert andet træ sætter en top året efter. Der var endvidere en stor og uforklarlig variation mellem de forskellige behandlingers evne til at danne en ny top. Således var der ingen sammenhæng mellem behandlingstidspunktet og dannelsen af en ny top, ligesom graden af afklipning i øverste grenkrans heller ikke udviste en sammenhæng med dannelsen af en ny top (tabel 2).

Rejste grene

Når et træ mister topskuddet, prøver de fleste producenter at reparere skaden, og der anvendes i praksis forskellige »skoler«/metoder til at fremme udviklingen af en ny top og samtidigt forhindre eventuelle kransgrene i at rejse sig. For at imødekomme rejste kransgrene, der vil kandidere til den ledige plads som top, afklippes kransgrenene ofte helt eller delvist.

For at fastlægge den optimale reduk­tion af grenene i den øverste krans blev der i forsøgene afprøvet afklipning af 0 %, 5 %, 50 % og 100 % af længden på grenene i øverste grenkrans samtidigt med fjernelsen af toppen.

Forsøgene viste, at når toppen fjernes helt, vil rejsningen af krans- og mellemgrene afhænge af den reduktion, som foretages på kransgrenene. Uanset behandlingstidspunktet for klipningen vil en reduktion af grenene i øverste grenkrans på 50 % (led 6, 7, 8, 16, 17, 18) give mindre rejsning af kransgrenene end en reduktion på 5 % (led 3, 4, 5, 13, 14, 15) eller en reduktion på 0 % - ingen afklipning (led 2 og 12). En total fjernelse af øverste grenkrans (led 9, 10, 11, 19 20, 21) resulterede i en kraftig rejsning af mellemgrenene (figur 1 - orange søjler). Har et træ mistet toppen, og ønsker man at begrænse rejsningen af krans- og mellemgrene, skal man derfor reducere længden af kransgrenene med 50 % – reduceres mindre får man en kraftig rejsning af kransgrenene, reduceres mere opnås en kraftig rejsning af mellemgrenene. Ved den fuldstændige afklipning mister man endvidere placeringen af grenkransen, da den nye grenkrans ofte får en mere diffus placering.

En delvis afklipning af toppen om sommeren gav kun mindre rejsninger af kransgrenene og en moderat rejsning af mellemgrenene (led 22 og 23), og man opnåede endvidere en bedre endeknopdannelse (figur 2 og 3).

Figur 1. Gennemsnitlige værdier for rejsning af krans- og mellemgrene. En gennemsnitlig værdi nær 3 indikerer, at stort set alle træer har haft en stor rejsning at en eller flere grene.

Figur 1. Gennemsnitlige værdier for rejsning af krans- og mellemgrene. En gennemsnitlig værdi nær 3 indikerer, at stort set alle træer har haft en stor rejsning at en eller flere grene.

Figur 2. Resultatet af en vellykket sommer klipning.

Figur 2. Resultatet af en vellykket sommer klipning.

Figur 3. Der kommer ofte mere end én top­skudskandidat ved sommerklipning – de »ekstra« knopper skal reguleres følgende år.

Figur 3. Der kommer ofte mere end én top­skudskandidat ved sommerklipning – de »ekstra« knopper skal reguleres følgende år.

Bredderegulering

Forsøgene viste også, at der var behov for at bredderegulere træerne, når man har fjernet toppen uanset afklipningsintensiteten i øverste grenkrans. Breddereguleringen med saks er mere omkostningskrævende end regulering med hækklipper, men snitfladerne camoufleres hurtigere efter saksen, og ergonomien er trods alt bedre ved brugen af saks end ved brugen af hækklipper. Bredderegulering med saks synes mest velegnet ved den anbefalede afklipningsintensitet på 50 %, særligt ved den tidlige klipning i juni. Særligt ved bredderegulering med hækklipper er der året efter behandlingen synlige sår, fordi det ikke kan undgås, at nåle bliver klippet over. Samtidig er det et mere groft indgreb end anvendelse af saks, og det kan ikke undgås, at der sidder grenstabbe tilbage uden knopper. Forventningen er, at sådanne »skader« vil blive overvokset, såfremt træet får mulighed for at vokse i 2 vækstsæsoner efter breddereguleringen.

Litteratur

Christensen, Bent K. & Matkowski, Andrzej, 2004: Fortætning og lagring, PS Nåledrys nr. 47 s. 35-38, Frederiksberg.
Christensen, Claus Jerram, Matkowski, Andrzej og Østergaard, Kaj, 2006:  Afrapportering af projekterne 2003-0010 og 2004-0031 om fortætning af åbne juletræer, Slutrapport til PAF.

Tak

Undersøgelserne om fortætning af åbne juletræer er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og pyntegrønt.



Videnblad nr.: 06.03-17
Forfattere: Claus Jerram Christensen og Andrzej Matkowski