Mekaniske vækstreguleringsmetoder og naturligt auxin

Resultater fra en analyse over året i udvalgte dele af unge nordmannsgran er gengivet i Videnblad 6.3-20. Ny viden om skuddets naturlige auxin-niveauer og balancer giver stof til eftertanke om virkningen af de kendte vækstreguleringsmetoder såvel som mulighederne for udvikling af nye. Dette gælder både kemiske og mekaniske vækstreguleringsmetoder.

Naturligt auxin i nordmannsgran

Figur 1. Auxinstrømmen i et typisk nåletræs­topskud. Auxin eksporteres fra nålene og fra væv i stammen selv og føres nedad i kambiet og det yngste ledningsvæv. De mange kilder, som bidrager til strømmen, giver stigende koncentration nedad.

Kort fortalt kommer det naturlige auxin (IAA) fra mange kilder, nålene såvel som syntesevæv i stammen. Herfra ledes det i en nedadgående strøm på langs ad skuddet. Naturlige koncentrationer af auxin i plantevæv er små. En stigende auxingradient nedad i topskuddet er påvist i andre nåletræer og harmonerer med vores målinger i nordmannsgran (se Videnblad 6.3-20, fig. 1). Gradienten kan opstå ved, at de mange auxinkilder, som ungt stængelvæv og nåle, alle bidrager til en aktivt nedadgående bevægelse. På samme måde som en flod med mange tilløb bliver mere og mere vandførende nedstrøms, se skematisk på figur 1.

Nåleafpilning

Nåleafpilning er et effektivt (men efterhånden ikke så udbredt) mekanisk vækstreguleringsmiddel. Ligesom med kemisk vækstregulering er tidlig behandling mest effektiv, og fjernelse af flere nåle øger virkningen. Målinger i balsamfyr viser, at det indre auxin i topskuddet falder, hvis nålene fjernes, og det støtter antagelsen af nålene som auxinkilder.

Hvis ikke alle nåle skal fjernes, ved vi, at det mest effektive er at fjerne dem øverst på skuddet. Dette er logisk, når auxinet bevæger sig nedad i skuddet (fig. 1). Fjernelse af de øverste nåle vil påvirke hele skuddets strækning, mens fjernelse af de nedre kun har effekt på den nederste halvdel; denne sidstnævnte behandling kan så at sige ikke »mærkes« i vævet højere oppe.

Dårlig knopudvikling er en af nåleafpilningsmetodens svagheder, og det er velkendt, at man skal sørge for at bevare nålene nær ved knopper. Dels kan de unge knopanlæg blive skadet rent fysisk, dels er det nærliggende, at deres forsyning med vand, sukker og næringssalte forringes. Nålene fremmer ved deres transpiration væskestrømmen op gennem skuddet, og deres eksport af auxin er med til at kanalisere udviklingen af lednings­væv.

Nåleafpilning påvirker topskuddets tykkelsesvækst. Dette er også en indikation på nålenes auxinproduktion og eksport. Der, hvor nålene blev fjernet, vil man senere kunne se, at skuddet er slankere.

Såring

Flere forskellige metoder til vækstregulering er baseret på såring, og ho­ved­virkningsmåden turde i de fleste tilfælde være udvikling af stresshormonet ethylen. Stabsåring (Videnblad 6.3-6) er en meget indgribende metode, og det handler først og fremmest om at såre barken på stammens nedre del. Ganske vist fjernes de nedre grene også, men det synes ikke at være afgørende, om det er en eller flere kranse. Når formindskelsen af træets produktionsapparat åbenbart ikke spiller den store rolle, kan det skyldes, at disse grene mest forsyner sig selv og kun bidrager beskedent til træets samlede husholdning.

Såring af stammen højere oppe er blevet standardiseret ved udviklingen af Top-Stop tangen (Videnblad 6.3-11). Den placerer veldefinerede ar på det forveddede topskud og hæmmer dermed det fremvoksende skud. Metoden er blevet en populær meka­nisk vækstregulering. Behandlingstidspunktet er afgørende for virkningens størrelse, og behandlingen er additiv, altså stærkere virkning af flere »klip«, samtidig eller spredt over tid, sammenlignet med få.

Metoden bygger sandsynligvis på træets sårreaktion (ethylen), men samtidig kan der også ved brug af Top-Stop tangen være en hæmning af næringsforsyningen til det unge skud, i og med at sivævet bliver delvist afbrudt i det et år gamle stammeskud, som behandles. Derimod sker der næppe noget afgørende med det unge topskuds auxinbalance, men det er ikke undersøgt.

Alternative metoder

Auxin er tilsyneladende fællesnævneren for flere topskudsbegrænsende indgreb, som erhvervet hidtil har anvendt med succes, foruden nåleafpilning også behandling med NAA (Videnblad 6.3-20). Derfor er det nærliggende at se mere på auxins naturlige regulering og mulighederne for at gribe ind i denne. Der kendes flere kemiske stoffer, som hæmmer auxinsyntese eller -transport.

Ethylenvirkningen, som viser sig i flere metoder, kan man opnå i rendyrket form i Cerone-behandling, som også praktisk har været anvendt til vækstregulering af topskud. Cerone er et produkt, som frigør luftarten ethylen. Virkningen af en behandling er ofte stærk og svær at kontrollere, med uheldige sideeffekter som rejste sidegrene. Så måske er det bedre at lade træet selv udvikle ethylen i fysiologisk tålelige mængder.

Endelig kan man tænke i retning af en tredje hormongruppe, cytokininerne, som påvirker knopsætning og knopvækst. Knoppens størrelse er proportional med antallet af nåleanlæg, og denne størrelse er igen styrende for længden af det skud, som siden vokser frem.

Fremtidsperspektiver

Selvom kemisk-hormonel manipulation kan vise vejen til nye vækstregu­leringsmetoder, løber man desværre nemt ind i godkendelsesproblemer, hvis der skal arbejdes i større skala med stoffer, som enten er miljøfremmede eller anvendes i naturfremmede koncentrationer. Hvis metoderne på længere sigt skal accepteres, må de formentlig forfines i retning af minimalt spild og individuel dosering til hvert træ.

Hvorvidt dette vil være rentabelt afhænger jo af, hvilke andre muligheder, der viser sig for løsning af form­problemer i juletræsproduktionen. Allerede i dag doseres den kemiske vækstregulering individuelt og foregår ofte i flere runder, som bekendt med betydelige omkostninger.

Litteratur

Christensen, B.K. 2000: Topskudsregulering med hormonmidlet Cerone. Nåle­drys 31: 15-16.
Christmann, A.; Christmann, J.; Schiller, P. 1996: Phytohormones in needles of healthy and declining silver fir (Abies alba Mill.): Indole-3-acetic acid. Trees 10: 331-338.
Rasmussen, H.N. 2009: Vækstreguleringsmetoder og naturligt auxin. Nåle­drys 69: 38-41.
Rasmussen, H.N.; Veierskov, B.; Hansen-Møller, J.; Nørbæk, R.; Nielsen, U.B. 2009: Cytokinin profiles in the conifer tree Abies nordmanniana: Root-shoot relations in a year-round perspective. Journal of Plant Growth Regulation 28: 154-166.
Sundberg, B.; Little, C.H.A. 1987: Effect of defoliation on tracheid production and the level of indole-3-acetic acid in Abies balsamea shoots. Physiologia Plantarum 71: 430-435.

Undersøgelsen, der ligger bag dette Videnblad og Videnblad 6.3-20, er støttet af Villum Kann Rasmussen fonden.

Videnblad nr.: 06.03-21
Forfatter: Hanne N. Rasmussen