Status for danske nobilis frøplantager

En række danske nobilis frøplantager er i dag så gamle, at der kan høstes frø i kommercielle mængder. Da de fleste frøplantager kun har givet frø indenfor de seneste år, kan en sammenligning af disse frøplantagers formåen ikke ske på basis af en egent­lig afprøvning, men beregnes ud fra kendskabet til de enkelte plustræer og frøplantagernes sammensætning. I dette Videnblad gives et bud på deres indbyrdes rangordning i sammenligning med tidligere resultater for 29 danske provenienser.

Forudsætninger for beregningerne

Der er i alle forsøg brugt de samme metoder, og derfor kan plustræer og provenienser sammenlignes. Den samlede opgørelse er baseret på 17 forsøg og i alt 44.000 træer. Alle resultater præsenteres som afvigelser fra gennemsnittet i procent-point.

Træets samlede højde er opgjort i cm ca. 10 år fra plantning, og tilsvarende er gren-længden af 3-krydsvaren målt i 4. grenkrans. I forsøgene er der tillige opgjort klippe-mængder over flere år.

Der er målt kvalitetsegenskaberne farve, dækkeevne og skudtype (nålestilling). De tre egenskaber er vurderet som procent træer med henholds­vis blå farve over middel, dækkeevne over middel og en skudtype med oprette nåle over middel.

De afprøvede plustræer stammer fra to puljer; henholdsvis PS-serien og C.E.Flensborg-materialet. Der er ingen sammenfald mellem plustræer eller provenienser i de to puljer (se Videnblad 3.2-22). I hver pulje er der dog »reference« provenienser, som indgår i en fælles proveniens-serie (rapport nr. 14 og 20), hvorfor puljerne sammenlignes ved hjælp af denne.

Avlsværdier

Plustræernes avlsværdier bliver beregnet ud fra deres afkoms gennemsnitlige formåen i forsøgene. Avlsværdien er med andre ord et udtryk for det forventede udbytte, der kan opnås ved at plante afkom af et plus­træ. Avlsværdierne angives ofte som afvigelse fra gennemsnittet af den givne serie, men er i denne sammenhæng justeret, så deres gennemsnitlige niveau er kalibreret i forhold til gennemsnittet af de danske provenienser. Herved kan plustræer og frøplantagerne sammenlignes direkte med de tidligere resultater for provenienserne, tabel 1 og 2.

Resultaterne for vækst og kvalitet er for PS-serien opgjort på 11 lokaliteter, og der er ret entydige resultater på tværs af lokaliteterne for kvalitet og med klare forskelle mellem plustræernes afkom for de undersøgte egenskaber (Videnblade 3.2-19 og 3.2-20). Afprøvningen af klonerne fra FP623 C.E. Flensborg er sket i to forsøg, og der er afprøvet 75 af de 100 plustræer.

Frøplantagernes forventede formåen beregnes ud fra et vægtet gennemsnit af avlsværdierne for de plustræer, der er podet i hvert frøplantageanlæg, og det antal de hver er podet i.

Resultat for de podede frøplantager

De sammenvejede informationer om frøplantagernes potentielle formåen fremgår af tabel 1, hvor alle informa­tioner er vist som afvigelser fra gennemsnittet af danske provenienser – her estimeret som gennemsnittet af 29 danske frøkilder (Videnblad 3.2-17, og Nielsen 2003). Angivelserne er sammenlignelige med værdierne for provenienserne i tabel 2.

FP.261 Rold og FP.271 Rode ligger begge på niveau med eller en lille smule bedre end FP.623 mht. blå farve, mens FP.252 er klart mere blå. Den meget blå farve i FP.252 følges med en stærk stigning i andelen af træer med oprette skud – mange tandbørste-typer, lidt længere grene og hurtigere vækst, hvilket også afspejler sig i større klippeudbytte.

Når FP.623 anvendes som sammenligningsgrundlag i tabel 1, skal det pointeres, at denne var den klart mest blå frøkilde i afprøvningen af 29 danske frøkilder, efterfulgt af F.681 Mølleskoven. FP.623 var i proveniensforsøget tillige blandt de moderat voksende og havde en grenlængde i den kortere ende af proveniens spektret, se tabel 2.

En varedeklaration

Resultaterne i tabel 1 og 2 kan bruges til at vurdere det fremtidige valg af nobilis materiale. De fleste dyrkere af nobilis har allerede lokale erfaringer med, hvordan specifikke provenienser gror på deres ejendom. Her er det muligt at sammenligne ens »egne« provenienser med, hvad andre frøkilder kan præstere. Ønsker man kortere grene, eller skal farven være mere blå, eller skal mængden op? Indbyrdes sammenligninger af provenienser og frøplantager kan klarlægge muligheder.

Oversigten i tabel 2 er baseret på gennemsnit af 4 lokaliteter. For vækst og udbytte er der nogen forskel mellem proveniensernes præstationer på gode hhv. mere sandede jorder, især som følge af problemer med for lange grene - se også Videnblad 3.2-17 og rapport nr. 20.

Konklusioner

De her skitserede niveauer for de enkelte frøplantager er et statusbillede for den aktuelle sammensætning. Frøplantagerne er forskellige, og de faktiske niveauer for frøplantagerne afspejler også den anvendte strategi ved udvælgelsen. Yderligere forbedring kan opnås via tynding eller særplukning, se Videnblad 3.2-22.

Generelt er der opnået væsentlige forbedringer i andelen af træer med blå eller meget blå farve i forhold til de almindelige danske provenienser. Selvom der har været et ønske om forbedring af dækkeevnen, er dette kun sket i mindre omfang, idet denne egenskab tilsyneladende er svær at forbedre gennem forædling, og især uden at det koster på farven.

Kilder

Jøhnk, N.; Madsen, S.F.; Nielsen, U.B. 2000: Juletræsproduktion med danske nobilisprovenienser. Pyntegrøntserien nr. 14. Skov & Landskab, Hørsholm. 65s.
Nielsen, U.B. 2003: Valg af danske nobilis provenienser til produktion af klippegrønt. Pyntegrøntserien nr. 20. Skov & Landskab, Hørsholm. 68s. ill.

Tak

De her viste resultater rækker mere end 30 år tilbage i tiden. Der har været tale om et uformelt, men tæt samarbejde mellem frøplantageejere, klippegrøntdyrkere og forskningen på Skov & Landskab. Denne seneste samlende opgørelse er finansieret af PAF. Der er en særlig tak til forsøgsværterne – især for en helt uforlignelig indsats med vejning af klippeudbytter. 

Videnblad nr.: 03.02-21
Forfatter: Ulrik Braüner Nielsen