Ahornsodbark – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Videntjenesten > Rådgivning > Spørgsmål og svar > Park og Landskab > Ahornsodbark

Dato: 30-07-2010 Emne: Svampe

Ahornsodbark

Spørgsmål

Jeg har hørt, at man nogle steder i Tyskland, f.eks. Køln, fælder en masse ahorn pga. af en svampesygdom, som står barken ihjel. Hvad er det for en sygdom, og kunne den blive et problem i Danmark ?

Svar

Symptomer på Cryptostroma corticale er sort, sprækket bark og misfarvninger i veddet.

Symptomer på Cryptostroma corticale er sort, sprækket bark og misfarvninger i veddet.

Denne svampesygdom har fået det danske navn ahornsodbark svarende til det engelske Sooty bark disease of Sycamore. Svampens latinske betegnelse er Cryptostroma corticale. Hovedvært er ahorn arter, i Europa især ær (Acer pseudoplatanus). Vi har endnu ikke set sygdommen i Danmark.

Den britiske opslagsbog (Strouts & Winter 2000: Diagnosis of ill health in trees, s 257-258) angiver, at svampen er en endofyt, dvs. den sidder symptomløst i veddet, indtil træet svækkes af andre årsager, typisk kraftig sommertørke og varme. Herefter breder svampen sig til splint, kambium og bark, hvilket giver visnesymptomer i kronen, død bark og råd i veddet, som vist på billedet.

I Butin (Tree Diseases and Disorders, 1995 s 132-133) er svampen beskrevet som en saprofyt, der breder sig fra ved til bark. Butin skriver også, at udbrud udløses af varme og tørre somre, samt at svampesporerne kan udløse astma.

Døde ahorn med mørk, affaldende bark, det forreste træ er knækket.

Døde ahorn med mørk, affaldende bark, det forreste træ er knækket.

Svampen antages at stamme fra USA, hvor den optræder på nordamerikanske Acer-arter. Sygdommen blev konstateret i London i slutningen af 2. verdenskrig. Allerede da sygdommen først blev beskrevet (Gregory and Waller 1951), gjorde forfatterne opmærksom på dens status som invasiv og risikoen for spredning.

De mener i øvrigt også, at infektion sker gennem små sår (afbrækkede grene), og i det tilfælde kunne beskæring af vejtræer formentlig være med til at sprede svampen, hvis man ikke desinficerer sit værktøj mellem hvert træ. Jeg kan dog ikke finde kilder som nævner dette som en spredningsmulighed.

Derimod er der en ældre engelsk artikel, som beskriver, at grå egern tilsyneladende spiser af svampens sporepuder. Da de jo også skræller bark af friske træer, kunne de måske fungere som vektorer i de dele af Europa, hvor det grå egern er introduceret, selvfølgelig især Storbritannien. Igen er det en teori, som ikke er bekræftet.

I Tyskland udstyres mandskab med beskyttelsesdragter, da svampens sporer kan give vejrtrækningsproblemer.

I Tyskland udstyres mandskab med beskyttelsesdragter, da svampens sporer kan give vejrtrækningsproblemer.

Dette er klart en af de (invasive) svampearter, som kunne blive et problem på bytræer, hvis vi får varmere og tørrere somre i Danmark. Om sygdommen ville blive et problem i skovbruget, er nok mere tvivlsomt.

Udover at svampen dræber træerne, kan dens sporer som nævnt give allergi og astma. I Tyskland har mandskabet således beskyttelses-udstyr på, når de skal fælde angrebne træer. I Køln er der sendt pressemeddelelse ud, som bl.a. advarer mod at bruge veddet fra syge træer som brænde, da kløvning og håndtering vil frigøre store sporemængder.

Foto venligst udlånt af J. Dietrich, Tyskland.