Visne thujahække

Svar

Vi har fået en hel del spørgsmål om dette problem i både 2012 og 2013. Ud fra tilsendte fotos, materiale samt besigtigelse af to kirkegårde i Sydjylland i juni 2013, virker det umiddelbart som om der er tale om et fysiologisk problem og ikke noget smitsomt. Imidlertid blev der i 2012 set cypresbladlus (Cinara cupressi) i forbindelse med skuddød i thujahække.

Observationer

• Det er typisk ældre hække, dvs. 50-70 år gamle, men skaderne er også set i hække, som angiveligt kun var 20 år gamle.
• Jorden er ofte sandet og formodentlig næringsfattig.
• De første symptomer er typisk døde kviste eller døde skudspidser hist og pist.
• Herefter visner større partier af skuddene, evt. kun i toppen af planterne.
• Til sidst bliver hele planter eller større partier af hække gule, røde eller brune.
• I nogle tilfælde begynder planterne at skyde igen, men typisk går de helt ud.
• Udbredte visnesymptomer ses i og lige efter tørre perioder om foråret, mens spredt skuddød kan optræde i hele vækstsæsonen.

Symptomerne kan vise sig på forskellige tidspunkter om foråret og sommeren. Der er ingen tegn på svampeangreb på nåle eller skud, og i de fleste tilfælde heller ikke spor af betydende insektangreb. Dog blev der i 2012 set forekomst af cypresbladlus i forbindelse med denne type skader. Kirkegårdenes observationer viser, at mange planter med symptomer som på fotos ovenfor ofte får flere visne partier året efter og til sidst går helt ud.

Rodsystemet

Ved opgravning af døde planter viste det sig, at de alle havde et ret lille rodsystem. Typisk var rod/topforholdet, dvs. rodens omfang i forhold til den overjordiske del af planten, kun omkring 1:5 eller dårligere. Et mere normalt forhold ville nok være 1:2 eller 1:3, dvs. at roden er halv størrelse eller en tredjedel af toppen.

De fleste af finrødderne sad helt oppe i overfladen, og der var kun få større rødder med sparsomme mængder af finrødder længere nede. Til sammenligning havde en thujaplante sat året før et meget større og dybere rodsystem, idet rod/topforholdet nærmest var 1:1.

Planter, som var helt visne, havde typisk død bark på stammen lige over jordoverfladen. Man kunne desværre også finde tilsvarende død stammebark på planter, som stadig var grønne.

Man kan kaste sig ud i en masse spekulationer om de lidt ekstreme klimaforhold, vi har haft de seneste år, f.eks. de våde år i 2007 og 2011, de seneste kolde vintre og tørre forår. Andre faktorer kunne være, at hækkenes alder betyder, at de ikke kan regenerere rodsystemet så godt, eller at jorden er blevet udpint for næringsstoffer efter mange års klipning. Endelig er der jo også mulighed for, at rødderne er blevet spist eller gået til at svampeangreb el lign., men der er nu ikke umiddelbart tegn på dette, se nedenfor.

Skadevoldere

Der er ikke set betydende forekomst af insekter eller udbredt svampeangreb på nåle og skud i 2013. Døde skud i det indre af planterne kan have frugtlegemer af sekundære svampe. I et par tilfælde blev der set råd i den nedre del af stammer, men det var i sammenhæng med gamle skader på hovedroden, og råddet sad i det indre af stammen. Generelt var der ikke symptomer på rødder som kunne give mistanke om angreb af fx Phytophthora eller andre rodpatogener. Det kan dog ikke helt afvises, at den førstnævnte slægt af mikroorganismer har været involveret i drab af finrødder og stammebark i rodhalsen.

Her i foråret 2013 er cypresbladlus endnu ikke konstateret i noget væsentligt omfang, heller ikke i områder, hvor den optrådte som betydende skadevolder på thujahække sidste år. De 2 mm lange bladlus med brune længdestriber sidder gerne mange sammen på skuddene i forsommeren. Senere på sommeren vil der ofte være sorte belægninger af skimmelsvampe, som ernærer sig af bladlusenes honningdug. Indmeldinger om fund af cypresbladlus er velkomne, da vi stadig forsøger at samle erfaringer om denne art i Danmark.

Derimod blev der som nævnt i 2012 konstateret cypresbladlus (Cinara cupressi) enkelte steder i Danmark i forbindelse med udbredt skuddød i thujahække. Denne art er invasiv og har forårsaget alvorlige problemer for især cypresarter (Cupressus) og ene (Juniperus) andre steder i verden. Erfaringen med angreb af cypresbladlus på en kirkegård i Midtjylland var, at efter at der havde været problemer et par år, og nogle af hækkene var blevet udskiftet, holdt det op igen. Der er også forekommet angreb på Fyn og i Vestsjælland.

Konklusion

Der er ingen tvivl om at hovedårsagen til visnen af planter er det utilstrækkelige rodsystem, som ikke er i stand til at forsyne planterne med nok vand i tørre perioder. Derimod er det sværere at finde ud af, hvorfor rodsystemet er så lille, og hvorfor stammebarken er død. Umiddelbart skulle man tro, at planterne har haft et større og dybere rodsystem førhen, for ellers ville skaderne have vist sig langt tidligere, f.eks. i de tørre somre i 2002-03. Hovedårsagen til de visne thujahække er altså tørkeproblemer pga. et utilstrækkeligt rodsystem. Spredt skuddød og mindre visne partier kan dog også skyldes angreb af cypresbladlus. Om bladlusen er en betydende faktor i det samlede skadebillede, fx som årsag til død stammebark, er uvist, men alt hvad der bidrager til at svække hækplanterne kan have en effekt.

Uanset årsagen er konklusionen, at mange thujahække har et alvorligt problem, som ikke lige kan løses med vanding, gødskning, bladlusbekæmpelse eller andre tiltag. Selv i de tilfælde, hvor planterne skyder igen, må man forvente, at det blot er en forbigående forbedring, hvis rodsystemet ikke er forøget samtidigt. Hvis stammebarken er død ved basis af planten, udsultes rodsystemet hurtigt, eftersom transporten af kulhydrater fra nålene ned til rødderne foregår i sivævet i barken. Desuden dannes der ikke nye årringe bag den døde bark, og dette giver også vandforsyningsproblemer.

Det kan være en god idet at få lavet en jordbundsanalyse og ud fra denne udfører de nødvendige tiltag omkring tilførsel af næringsstoffer og anden jordbundsforbedring. Desuden skal man måske overveje en løbende tilførsel af langsomt omsætteligt organisk gødning som kompensation for fjernelse af de næringsholdige skuddele ved hækklipning. Endelig bør man også overveje at give planterne optimale muligheder for rodudvikling og for at bevare et stort rodsystem, fx ved ikke at grave alt for tæt på hækkene i forbindelse med urnenedsættelser og kistebegravelser. Forslaget er derfor, at thujahække med omfattende skader betragtes som udlevede og udskiftes i takt med at de dør. Hvis der kun er spredt skuddød eller udfald af enkelte planter i hækken, så se tiden an. Man kan udmærket plante thuja igen, eftersom der højst sandsynligt ikke er tale om noget smitsomt. Hvis der optræder massive angreb af cypresbladlus, eller der mod forventning kommer symptomer på Phytophthora angreb i nyplantede hække, må vi dog tage sagen op igen.