Konvertering af nåletræsbevoksninger

Dette videnblad behandler de generelle principper for konvertering af nåletræsbevoksninger, mens de følgende 7 videnblade (5.7-03 til 5.7-09) giver eksempler på konkrete modeller. Ved valg af strategi for konvertering af nåletræsbevoksninger er stabiliteten i udgangsbevoksningen af central betydning. Stabiliteten er afhængig af en række faktorer herunder bevoksningens generelle stormudsathed (eksposition), rodudviklingen (jordens dybgrundethed) og enkelttræets stabilitet bedømt ud fra kronedybden. Som en tommelfingerregel skal kroneprocenten (den grønne krones andel af træhøjden) være over 50, for at bevoksningen kan forventes at være stabil i konverteringsfasen.

Spontan foryngelse i stormfaldshuller — Eksempel på passiv strategi: Spontan foryngelse af ædelgran, rødgran, birk, lærk og røn i stormfaldshuller i en rødgranbevoksning, Klosterheden Statsskovdistrikt. Foto: J. B. Larsen

Passive og aktive strategier

Udviser bevoksningen en høj grad af stabilitet, kan man anvende en passiv strategi, der i vid udstrækning udnytter bevoksningens produktionspotentiale ved overgang til måldiameterhugst uden at miste mulighederne for konvertering. Omstillingsfasen kan tilsvarende strække sig over et langt tidsrum under udnyttelse af systemets egne regenerationskræfter (naturlig foryngelse) suppleret med punktvis indplantning af ”nye” arter i opståede huller. Den passive strategi er således en ideel fremgangsmåde til at etablere stabile blandingsbevoksninger samtidig med, at de eksisterende monokulturer af f.eks. rødgran udnyttes økonomisk optimalt.

Aktive strategier anvendes i potentielt eller aktuelt ustabile bevoksninger, der ønskes bibeholdt i forbindelse med etablering af foryngelse. Ved denne fremgangsmåde anvendes overetagen til at sikre optimale vækstbetingelser for foryngelsen. Den gamle bevoksnings primære funktion er således at sikre skovklimaet ved at regulere temperaturudsving, lysintensitet, luftfugtighed og vindhastighed, så foryngelsens vækstbetingelser optimeres.

For sådanne potentielt ustabile bevoksninger der endnu ikke har nået en højde, der gør dem aktuelt stormudsatte (under ca. 14 m), gælder det om at føre en aktiv hugst for at fremme stabilitet og strukturvariation. Dette kan ske dels ved en tidlig skærmstilling eller ved en hugst for udvalgte ankertræer. Skærm- og kulisseforyngelse, forkultur og gruppevis foryngelse, hvor der hugges aktivt for foryngelsen, er også eksempler på aktive strategier. Fælles for disse fremgangsmåder er, at en del af den potentielle produktion i overetagen delvist ofres til fordel for foryngelsen.

I mange tilfælde vil den eneste mulige/realistiske fremgangsmåde ved foryngelse af ustabile rødgranbevoksninger dog være en egentlig afdrift. I de situationer hvor renafdrift må anvendes, vil der dog i langt de fleste tilfælde være mulighed for at indblande træarter som f.eks. skovfyr, lærk og birk i foryngelsen, der på længere sigt kan skabe bedre muligheder for at opretholde et stabilt skovklima og dermed øge den skovdyrkningsmæssige handlefrihed.

Foryngelse i skærmstilling — Eksempel på aktiv strategi: Skærmstilling er en gennemafprøvet konverteringsstrategi. Her er en rødgranskærm underplantet med nu 9-årig bøg. Klosterheden Statsskovdistrikt. Foto: J. B. Larsen

Generelle principper for behandling/konvertering af granbevoksninger

(indgang ved aktuel bevoksningshøjde)

Udgangsbevoksning: Rødgran, sitkagran, (ædelgran, grandis, douglas)

Op til 12 m overhøjde

Her sikres den fremtidige kvalitet og stabilitet af enkelttræet. Generelt slækkes på kravene om kvalitet gennem en stærkere hugststyrke med tiltagende usikkerhed mht. bevoksningens fremtidige stabilitet. Desuden kan eventuelle indblandingsarter fremmes (bøg, birk, eg, røn douglas mv.). I helt unge ukomplette kulturer er der mulighed for gruppevis indbringelse af andre arter (berigelsesplantning i forhold til udlagt skovudviklingstype).

På grund af den endnu store handlefrihed kan alle konverteringsmodeller i princippet komme på tale. Af økonomiske hensyn vil det dog være hensigtsmæssigt at stile mod en passiv tilgang til konverteringen (hugst fra oven med eller uden valg af fremtidstræer).

Fra 12 til 18 m overhøjde

I denne fase sikres stabile og vitale fremtidstræer eller grupper af fremtidstræer. Indblandingsarter fremmes konsekvent, og hvor disse er sjældne fremmes de uanset kvalitet. Stiles mod en passiv konvertering fremmes bevoksningsstrukturen, kvaliteten og diametervariationen ved konsekvent hugst fra oven af de kvalitativt dårligste individer – uanset deres placering. Udvælgelse af ankertræer hhv. fremtidstræer sker i denne fase, hvorefter der hugges fra oven til fremme af disse. Er målet en skærmstilling hugges traditionelt fra neden med henblik på senere skærmstillingshugster. I store homogene bevoksninger (plantager) vil en forceret strukturhugst i henhold til sporsystemet kunne komme på tale.

Over 18 m overhøjde

Her udgør bevoksningshøjden en generel stormfaldsrisiko, og udviklingen er så langt fremskredet, at det grundlæggende er for sent at gennemføre stabiliserende hugster. Valget af konverterings- metode afhænger derfor af den aktuelle stabilitet bedømt ud fra kronedybde og lokalitet.

Stabile bevoksninger: Dvs., bevoksninger på dybtgrundede, beskyttede lokaliteter med stor diameterspredning og dybe kroner (kroneandel på dominerende træer over 50%).

Her er der fortsat mulighed for at anvende en passiv konvertering, dvs. hugst fra oven i forbindelse med måldiameterhugst og langsom indbringelse af foryngelsen (i forhold til udlagt skovudviklings-type) hhv. selvforyngelse i grupper. En skærmstilling vil ligeledes kunne komme på tale.

Ustabile bevoksninger: Dvs., svagt huggede bevoksninger på fladgrundede, eksponerede lokaliteter med opknebne kroner.

Her vil hugstindgreb med henblik på en langsom konvertering være forbundet med en alt for stor stormfaldsrisiko. Sådanne bevoksninger hugges ikke eller kun svagt indtil endelig afdrift. Denne afdrift bør gennemføres således, at skovklimaet og eventuel allerede opstået foryngelse så vidt det er muligt beskyttes, dvs. mindre afdrifter hhv. rand- og kulisseforyngelse. Nyplantning foretages med udgangspunkt i den udlagte skovudviklingstype under inddragelse af eventuel forforyngelse.