Konvertering af gran: Systematisk strukturhugst

Videnbladet omhandler en konkret hugstmodel til konvertering af granbevoksninger til naturnær drift. Modellen er primært møntet på rødgran og sitkagran, men kan tilsvarende bruges for andre nåletræarter - herunder ædelgran, douglas og grandis. Modellen er specielt egnet i store ensartede bevoksningskomplekser og hvor stormfaldsrisikoen er begrænset.

Formål

Den systematiske strukturhugst har til formål at skabe strukturel variation i bevoksningen ved at differentiere hugststyrken systematisk over arealet. Herved skabes der mulighed for en gruppevis/stribevis foryngelse. Modellen kan i kombination med andre modeller bruges ved konvertering af store ensartede granarealer, hvor der på en systematisk og derved effektiv måde ønskes skabt strukturdifferentiering. Modellen er således specielt tilpasset maskinskovningens behov for enkle og rationelle løsninger.

Metode

Hugsten differentieres mellem sporene i bevoksningen, således at hugststyrken veksler mellem en B-hugst langs det ene spor og en D-hugst langs det andet (ca. 80% hhv. 50% af den potentielle grundflade). For at skabe strukturel variation på arealet hugges B-hugsten fra oven og D-hugsten fra neden. Midt mellem hvert spor er der et fem meter bredt bælte uden hugst. Herved opstår der varierende bælter alternerende Dhugst - A-hugst - B-hugst - A-hugst - D-hugst - osv. Forekommer der indblandingsarter f.eks. birk, skovfyr og ædelgran, hugges der for disse, forudsat de er vitale. Indblandingsarterne understøtter bl.a. strukturudvikling, naturindhold og stabilitet i bevoksningen.

Når et passende antal træer har opnået den tilstræbte diameter, begynder afviklingen af bevoksningen gennem måldiameterhugst. Hvis hugstudbyttet bliver for stort, kan måldiameteren justeres opad.

Som det fremgår af illustrationen fra modelkørslen, opstår der hurtigt systematisk strukturvariation over arealet, hvilket skaber mulighed for en tilsvarende tids- og artsmæssig uddifferentiering af foryngelsen. Denne varierede hugstform kan opnås på andre måder end den her angivne ved at kombinere andre hugstmodeller over arealet mellem skovningssporene.

Kulturmodeller

Den anførte hugst skaber optimale forudsætninger for udnyttelse af naturlig foryngelse samt tidlig indplantning af ønskede arter. Afhængig af lokalitet og tilstræbt skovudviklingstype kan følgende kulturmodeller finde anvendelse:

Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst (se Videnblad 5.7.15)
Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg (se Videnblad 5.7.16)
Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af løvtræ (se Videnblad 5.7.17)

Modelkørsel og bevoksningssimulation

Den følgende illustration viser modelkørslen for konverteringsmodellen gennemført med enkelttræ-simulationsprogramet SILVAdk baseret på en 48-årig rødgranbevoksning i Hoverdal Plantage, Klosterheden (bonitet 4). Målet er her eksempelvis en konvertering til skovudviklingstype 61 – Douglasgran, rødgran og bøg. Programmet er kombineret med et illustrationsprogram, hvor udvalgte transekter »tegnes« ud fra et billedarkiv med enkelttræer (Andres Busse Nielsen).