Dato: 01-09-2007 | Videnblad nr. 05.07-07 Emne: Konvertering til naturnær drift

Konvertering af gran: Hugst for 60 ankertræer

Videnbladet omhandler en konkret hugstmodel til konvertering af granbevoksninger til naturnær drift. Modellen er primært møntet på rødgran og sitkagran, men kan tilsvarende bruges for andre nåletræarter – herunder ædelgran, douglas og grandis. Modellen er specielt egnet i yngre bevoksninger hvor stormfaldsrisikoen på sigt vurderes høj.

Formål

Denne hugst har til formål at skabe stabile rødgranbevoksninger med et indslag af løvtræ på lokaliteter, hvor den potentielle stabilitet vurderes lav pga. jordbundsforhold og eksposition, samtidig med der produceres ved af til dels ringe kvalitet. Stabiliteten opnås ved at hugge tidligt og stærkt for bestemte træer (ankertræer) i bevoksningen, således at de udvikler sig til dybtkronede individer, som antager status af solitærtræer med en stor grad af enkeltræsstabilitet.

Ankertræernes primære formål er at udgøre et stabiliserende skelet, sikre skovklimaet samt at fungere som frøkilder. Den potentielle værdiproduktion af disse træer ofres på bekostning af et ønske om stabilitet og langsigtede foryngelsesmuligheder. De stabile ankertræer giver mulighed for, at der kan opretholdes et skovklima i betydelig længere tid end ved den traditionelle drift. Dette har stor betydning for fleksibiliteten i driften af de fremtidige skovsystemer bl.a. med hensyn til metode og tidspunkt for skovens foryngelse. I produktionsrummet mellem ankertræerne er formålet at hugge for kvalitet og dermed sikre værdiproduktion.

Metode

Forudsat der er indlagt spor, udvælges 60 - 80 ankertræer pr. ha. For at skabe mest mulig stabilitet i bevoksningen udvælges ankertræerne blandt de største træer på arealet, samtidig med at der tages højde for, at disse træer fordeles jævnt over arealet. I denne model foreslås det at udpege 60 ankertræer, men da erfaringsgrundlaget med ankertræprincippet er begrænset, beror tallet på et skøn. Forekommer der løvtræ eller andre stabile arter i bevoksningen, udpeges et passende indslag af disse som ankertræer.

I de efterfølgende hugster fjernes træerne rundt om ankertræerne, mens der i den øvrige bevoksning hugges svagt fra oven. Når træerne i bevoksningsmellemrummene nærmer sig den ønskede måldiameter, afvikles de gradvist. Derimod bliver ankertræerne som udgangspunkt stående for at sikre den fortsatte bevoksningsstabilitet. For at undgå for store hugstudtag, og derved destabilisere bevoksningen, kan måldiameteren sættes op. Hugsten for ankertræerne fører til, at der akkumuleres store vedmasser i disse - vedmasser af en generel dårlig kvalitet (grovkvistet, store årringe).

Når det meste af den øvrige bestand er afviklet, og der har indfundet sig en varieret naturlig foryngelse eventuelt suppleret med gruppevis indplantning, kan ankertræerne afvikles. Principperne med udvælgelse af ankertræer kan finde anvendelse  såvel på fattige som på bedre lokaliteter.

Kulturmodeller

Den anførte hugst skaber optimale forudsætninger for udnyttelse af den naturlige foryngelse. Man kan dog også forestille sig, at ankertræerne benyttes som skærm. Afhængig af lokalitet og tilstræbt skovudviklingstype kan følgende kulturmodeller finde anvendelse:

  • Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst (se Videnblad 5.7-15)
  • Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg (se Videnblad 5.7-16)
  • Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af løvtræ (se Videnblad 5.7-17)
  • Plantning af løv og nål under skærm (se Videnblad 5.7-18)

Modelkørsel og bevoksningssimulation

Den følgende illustration viser modelkørslen for konverteringsmodellen gennemført med enkelttræ-simulationsprogrammet SILVAdk baseret på en 24-årig rødgranbevoksning i Grib Skov (bonitet 1). Målet er her en eksempelvis konvertering til skovudviklingstype 14 – Bøg og gran. Programmet er kombineret med et illustrationsprogram, hvor udvalgte transekter »tegnes« ud fra et billedarkiv med enkelttræer (Andres Busse Nielsen).

Eksempel på konvertering af en rødgranbevoksning
Eksempel på konvertering af en rødgranbevoksning

Kilder:

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.



Videnblad nr.: 05.07-07
Forfatter: J. Bo Larsen