Gren- og vanriskapning af eg

Dette Videnblad er baseret på en analyse af den aktuelle metodik på Trolleholm Gods i Skåne i 2006. Forfatteren har betydelig erfaring med arbejdets praktiske udførelse og har suppleret sin undersøgelse med interview af danske driftsledere, der praktiserer pleje af udvalgte hovedtræer i egebevoksninger.

Metodebeskrivelse

Trolleholm har haft et regulært grenog vanriskapningsprogram i eg siden 1985. Ifølge den aktuelle version af programmet udvælges ca. 100 pr. ha nogenlunde jævnt fordelte hovedtræer ved en bevoksningsalder på ca. 30 år. Hovedtræernes diameter i brysthøjde er på dette tidspunkt 14-18 cm. Hovedtræernes renbul øges herefter gradvis til 8 meter ved tre grenkapninger, der udføres ved aldrene 30, 35 og 40 år. Herefter inspiceres stammerne årligt, og om nødvendigt vanriskappes renbullen. Det forventes i øjeblikket, at tyndingen af disse egebevoksninger skal ophøre ved ca. 70 år, og at slutbestanden til den tid vil bestå af ca. 80 hovedtræer pr. ha. Det antages, at det kan være nødvendigt at vanriskappe hovedtræerne indtil ca. 10 år før de høstes.

Arbejdets udførelse

Redskaber til gren- og vanriskapning. — Velegnede redskaber til gren- og vanriskapning. Det krumme, selvmadende savblad er dobbelttandet og skærer både ved træk og stød. Savbladet ender i en krog, der forhindrer saven i at glide ud af savsporet og kan bruges til at hænge saven fra sig på en gren. Bemærk at vanrisjernet er tveægget og dermed kan bruges både i stød og træk. Præstationen og arbejdets kvalitet er meget afhængig af, at redskabet holdes skarpt.

Ved udvælgelsen af hovedtræer bliver bevoksningen gennemgået fra 2 sider. Hovedtræerne markeres midlertidigt med plastbånd. Efter 1. grenkapning påmales en ring med hvid spraymaling. Efter 3. grenkapning revideres de udvalgte hovedtræer. Ved revisionen bortvælges i gns. ca. 15 træer, som har pådraget sig skader eller som ikke mere vurderes at være blandt de herskende i bevoksningen. På de resterende hovedtræer erstattes den hvide markering nu af en vejrbestandig gul akrylmaling. Efterfølgende skal markeringerne opmales hvert 5.-10. år afhængig barkens afrensning, træets vækst, lysindfaldet mv.

Til grenkapningen anvendes en speciel grensav monteret på en kulfiberteleskopstang, eller ved første grenkapning blot på et ca. 60 cm langt træskaft, jf. figur 1. Ved grenkapningen kappes lavtsiddende grene først. Grenene afsaves så tæt på grenkraven som muligt uden at såre denne. Tunge grene bør først afsaves ca. 0,5 meter fra stammen. Det skal tilstræbes ikke at afsave grene, hvis tykkelse er over 5 cm. Ved den enkelte grenkapning bør den levende krone maksimalt reduceres med 1/3 incl. eventuel afsavning af tveger i kronen. Arbejdet udføres traditionelt om vinteren, men kan udføres året rundt, idet barken dog er særlig løstsiddende i april, maj og juni.

De årlige inspektioner og vanriskapninger kan med fordel udføres i august. På det tidspunkt har vanrisene blade, hvorved de er lettere at se. Vanris, der bryder frem senere på året, vil normalt nedvisnes af den første nattefrost. I store bevoksninger markeres de inspicerede træer med hvidt kridt, hvorved gangtiden reduceres. Vanriskapningen foretages normalt med et seglformet skær monteret på en kulfiberteleskopstang, jf. fig. 1.

Præstationsanalyse

Tidsforbruget til grenkapningen er fundet dels ved hjælp af konkrete tidsstudier og dels på baggrund af distriktets driftsstatistik. Tidsforbruget til vanriskapning er opgjort på grundlag af skovarbejdernes detaljerede timesedler til lønregnskabet igennem de seneste fire år. I materialet indgår henholdsvis 9.970 træer til grenkapning og 5.364 træer til vanriskapningen. Det bemærkes at arbejdet i hele perioden er udført af de samme personer, og at arbejdet er aflønnet med timeløn. De angivne tidsforbrug er totaltid, d.v.s. tid til arbejdsoperationen, gangtid imellem træerne, transport imellem bevoksninger samt uformelle pauser, jf, tabel 1.

Tabel 1. Gennemsnitligt tidsforbrug pr. træ ved grenkapning og vanriskapning. Der grenkappes ca.100 træer/ha, hvoraf sandsynligvis kun ca. 80 skal stå til høst. Anden grenkapning (ved ca. 35 år) tager her længere tid end tredje, da der normalt opstammes flere meter ved dette indgreb. Timeomkostningen (200 kr) er administrationens skøn for timeløn + soc. omk. mv. i 2006. Hertil kommer mindre udgifter til udstyr, materialer og kørselspenge.

	Tid pr træ	Omkostning / time	Omkostning pr. træ
1. grenkapning	0,069 time (4 min. 08 sek.)	200 kr	13,80 kr
2. grenkapning	0,120 time (7 min. 12 sek.)	200 kr	24,00 kr
3. grenkapning	0,090 time (5 min. 24 sek.)	200 kr	18,00 kr
Årlig vanriskapning	0,043 time (2 min. 35 sek.)	200 kr	8,60 kr/år

Muligheder for rationalisering

Med de benyttede redskaber kan der fra jorden næppe opkappes forsvarligt til mere end ca. 8 m højde. Brug af stiger nedsætter præstationen betydeligt.

Kun en mindre del af det samlede tidsforbrug er egentlig operationstid. Gangtiden med redskabet imellem hovedtræerne påvirkes markant, såfremt en underetage eller en grupperet bevoksnings-struktur generer udsyn og færdslen. Tydeligt afmærkede træer på nogenlunde regelmæssig afstand letter eftersøgningen.

Transporttiden imellem bevoksningerne, dvs. gang til og fra bil, op- og nedpakning af redskaber samt kørsel, er i denne undersøgelse summarisk opgjort til ca. 30 min. pr. bevoksning. Bevoksningernes størrelse var i gns. 1,25 ha og deres indbyrdes afstand normal for et godsskovbrug. Det må på den baggrund umiddelbart frarådes at påbegynde hovedtræspleje i små og isoleret beliggende bevoksninger.

Ved vurdering af hovedtræerne i 67 bevoksninger viste det sig, at der ved den årlige vanriskapning ofte overspringes enkelte træer i hver bevoksning. Ved vanriskapning hver 2. år kan der derfor på enkelte træer vokse indtil 4-årige kviste og dermed opstå betydende knastspor i veddet.

Hovedtræpleje i et større antal bevoksninger kræver at der etableres en rationel og sikker procedure for registrering og lagring af de årlige plejetiltag.