Dato: 01-01-2008 | Videnblad nr. 04.00-01 Emne: Generelt

Skovrejsning - Miljømæssige konsekvenser

Skov og Landskab har kortlagt de miljømæssige konsekvenser af skovrejsning på landbrugsjord. På lokaliteter forskellige steder i Danmark har vi undersøgt, hvordan jordbunden og bundfloraen udvikler sig, og hvordan kulstofbinding og kvælstofudvaskning forløber på kort og på lang sigt efter skovrejsning. Viden fra disse undersøgelser publiceres nu i en række af Videnblade.

Foto: Per Gundesen

Foto: Per Gundesen

I 1989 besluttede Folketinget, at det danske skovareal skulle fordobles i løbet af en skovgeneration på 80-100 år. Siden da har man arbejdet for at plante så meget ny skov som muligt. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen vurderes det, at der siden 1990 er plantet mere end 25.000 ha ny skov i Danmark.

Målene med dagens skovrejsning er bl.a. at sikre rent grund- og drikkevand, forøge lagringen af CO2 i skoven, etablere bynære skove med rekreative formål, sikre levesteder for truede dyre- og plantearter, fremme spredningen af dem i såkaldte grønne netværk samt at øge den indenlandske produktion af træ til bl.a. bioenergi.

Tidligere skovrejsning

I årtusinder var Danmark næsten helt dækket af skov. I bondestenalderen for ca. 5000 år siden tog skovrydninger og agerdyrkning til og skoven blev langsomt trængt tilbage. I slutningen af 1700-tallet var Danmarks skove næsten udryddet. Kun ca. 3 % af landets areal var dækket af skov. I 1800-tallet vendte udviklingen bl.a. med fredskovsforordningen af 1805, og der kom fart på skovrejsningen navnlig i Vestjylland, hvor store hedearealer blev tilplantet med skov. Der blev især plantet hurtigt voksende og hårdføre træarter, som rødgran og bjergfyr på de næringsfattige hedejorder. Tilplantningen er fortsat, og i 2000 var knap 12 % af Danmarks landareal dækket af skov. Formålet med tilplantningerne af de store hedearealer var hovedsageligt at producere træ og forbedre læforholdene. Vi har derfor mange erfaringer med skovrejsning i Danmark på næringsfattige hedejorder.

Dagens nye skove

De kommende nye skove rejses fortrinsvis på bynære, næringsrige jorder, der gennem årtier har væretunderlagt intensiv landbrugsdrift. Arealerne, som skal beplantes i dag, har dermed en helt anden beskaffenhed end de næringsfattige jorder, der tidligere blev rejst skov på og er også forskellige fra de gamle skovområder (tabel 1). Gødskningog kalkning af de moderne landbrugsjorder har markant ændret jordens næringsstofpuljer, så der er rigelige mængder af kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer. Derimod er der mindre kulstof i det øverste lag af jorden og dermed også dårligere vandholdende evne. Jordens pH er høj, og der kan være forhøjede niveauer af tungmetaller, som kan mobiliseres, når kalkning stopper, og pH falder efter skovrejsning. Frøbanken på landbrugsjord består overvejende af hurtigtvoksende ukrudtsarter. Det kan tage lang tid, inden de nye skove plantet på landbrugsjord nærmer sig karakteristika for gamle skove. Undersøgelser i Frankrig og USA (Koerner m.fl., 1997; Compton og Boone, 2000) viser bl.a., at jorden har en lang historisk hukommelse og forandrer sig yderst langsomt efter skovrejsning. Selv om landbruget for 100 år siden behandlede jorden meget mindre intensivt end i dag, har landbrugsjorder, der blev til skov dengang, andre karakteristika end jorder, der aldrig har været opdyrket (Compton og Boone, 2000). Dermed tager det også lang tid, før de skovtilpassede arter indfinder sig.

Landbrugsjord Skovjord
30 cm homogeniseret pløjelag Organisk lag ophobet oven på varieret mineraljord
Højt N-indhold, C/N = 8-10 C/N = 20-30
Højt P-indhold Lavere P-indhold
Høj pH Lav pH
Høj nitrifikation Lav nitrifikation
Høj kvælstofudvaskning Lavere kvælstofudvaskning
Binding af tungmetaller pga høj pH Mobilisering af tungmetaller pga lav pH
Hurtigtvoksende ukrudtsarter Langsomtvoksende skovarter

Tabel 1. Forskellene mellem moderne landbrugsjord og skovjorder er store.

I en række projekter, som fx det EU-finansierede AFFOREST og projekter fra Skov- og Naturstyrelsen, har Skov & Landskab undersøgt, hvordan jordbundsforholdene ændrer sig, hvor meget kulstof de nye skove akkumulerer, hvor meget nitrat, der udvaskes fra de nye skove på kort og på lang sigt, og hvordan skovbundsfloraen udvikler sig. Undersøgelsernehar bl.a. gjort det muligt at planlægge skovrejsning bedre i relation til miljøeffekter som CO2-binding, nitratudvaskning og grundvandsdannelse. Et planlægningsværktøj baseret på Geografiske Informationssystemer (GIS) er udarbejdet til hjælp ved planlægning af fremtidens skove. Du kan læse mere om AFFOREST-projektet i et hæfte med retningslinier for skovrejsning (Hansen og Vesterdal, 2004) og i en bog skrevet af Heil m.fl. (2007).

Foto: Per Gundesen

Undersøgelser af bundflora og jordbund i de lave bjerge Vogeserne i Nordfrankrig viste store forskelle over korte afstande. Man bemærkede terrassestrukturer og foretog nogle udgravninger. Disse udgravninger viste, at områder med mere næringsrig bund havde været opdyrket af romere omkring år 0, identificeret bl.a. via potteskår. Andre områder tæt på med en helt anden bundflora viste ikke spor af opdyrkning og havde formentlig fungeret som udmark for den romerske landsby. Jorden på dette sted havde altså en form for hukommelse af påvirkninger som skete for 2000 år siden. Derfor bliver vores nye skove som plantes på tidligere landbrugsjord ikke som vores gamle skove, men anderledes og mere næringsrige. Foto: Per Gundesen

Vestskoven og andre nye værkstedsområder

Tilplantningen af tidligere landbrugs- og gartnerijord i Herstedøster tæt på København startede for 38 år siden, og Vestskoven blev skabt. Tilplantningen er foregået løbende siden da. Det geologiske udgangsmateriale og topografien er forholdsvis ensartet i området, og Vestskoven udgør derfor et unikt område til at studere jordbunds- og floraudvikling i nyplantede skove på tidligere intensivt dyrket landbrugsjord. Mange projekter ligger således i Vestskoven. Området illustrerer udviklingen på mange af de skovrejsningsområder, der i dag findes på bedre landbrugsjord i bynære områder. Et tilplantet område ved Gejlvang i Sydjylland har ligeledes fungeret som værkstedsområde for skovrejsningsprojekter på mere næringsfattig sandet landbrugsjord.

En ny serie Videnblade

Skov & Landskab har tidligere publiceret en række Videnblade om problemerne med vækststart, kulturetablering, ukrudtsudvikling, jordbehandling og rodudvikling samt kulstofbinding, nitratudvaskning og vandhusholdning ved skovrejsning (bl.a nr. 4.2-2, 4.2-3, 4.2-4, 4.3-4, 4.3-5 og 4.6-11). I den kommende tid vil der komme en række Videnblade der fokuserer på effekter af skovrejsning for miljøet og redegør for resultaterne fra ovenstående projekter.

Kilder

Hansen K. & Vesterdal L. (Eds.) (2004). Guidelines for planning afforestation on previously managed arable land – with special regard to water recharge, nitrate leaching, carbon sequestration, and diversity of understory vegetation. Forest & Landscape, Hørsholm, ISBN 87-7903- 175-7, Buchs Grafiske, Randers, 105 pp.
Heil G., Muys B. & Hansen K. (2007). Environmental Effects of Afforestation in North-Western Europe – From Field Observations to Decision Support. Springer, Plant and Vegetation, Vol 1. ISBN-10: 1-4020-4567-0, ISBN-13: 978-1-4020- 4567-7, 325 pp.
Koerner W., Dupouey J.L., Dambrine E., Benoit M. (1997). Influence of past land use on vegetation and soils of present day forest  in the Vosges mountains France. Journal of Ecology 85: 351–358.
Compton J.A., Boone R.D. (2000). Long-term impacts of agriculture on soil carbon and nitrogen in New England forests. Ecology 81: 2314–2330.



Videnblad nr.: 04.00-01
Forfattere: Karin Hansen, Inger Kappel Schmidt Per Gundersen og Lars Vesterdal.