Rødgrans sundhed i Danmark

Den langsigtede overvågning af rødgran i perioden 1989-2012 viste, at rødgran i Danmark havde dårligst sundhed i midten af 1990’erne. Generelt er rødgrans sundhed dog tilfredsstillende udover problemer med stormfald og angreb af barkbiller.

Graf over gennemsnitligt nåletab og andel skadede rødgraner — Figur 1. Gennemsnitligt nåletab og andel skadede rødgraner i Danmark fra 1989-2012, samt for hele Europa 1992-2011. Jo større nåletab, des dårligere sundhedstilstand. En væsentlig del af det markante fald i nåletab omkring 1996-97 skyldes, at flere gamle rødgranbevoksninger med ringe vitalitet blev fældet og dermed forsvandt fra overvågningen, men der var også en reel forbedring af sundheden i de fleste overvågningsbevoksninger. Data fra Danmarks Skovstatistik indgår fra 2002 og er nu den væsentligste kilde til sundhedsvurderingen af bl.a. rødgran. Europæiske data er venligst udlånt af ICP-Forests via FutMon-samarbejdet.

Rødgran er den vigtigste nåletræart i de danske skove, og trods en vigende anvendelse udgør rødgran stadig 16 % af skovarealet i Danmark. Rødgran var den første træart, hvor der blev udført en systematisk overvågning af sundheden, og der foregår løbende diskussioner om egnetheden af denne indførte træart i det danske klima – ikke mindst i lyset af de forventede klimaændringer.

Skovovervågningens resultater kan give et billede af den overordnede sundhed, herunder hvilke faktorer der påvirker rødgrans vitalitet. Men det er vigtigt at huske, at den anvendte metode med vurdering af kronernes nålefylde (se boks i Videnblad 8.0-7) har visse begrænsninger. Især for rødgran hvor de væsentligste trusler er stormfald, barkbille- og rådangreb samt vandubalance.

Den tidlige overvågning

I 1980’erne blev rødgrans sundhed diskuteret i relation til luftforurening og forsuring af skovene. Der foregik en årlig overvågning fra 1984 baseret på bevoksningsvise vurderinger af sundheden i statsskovene. I 1984 var omkring 1.640 ha gran så svækkede, at træerne blev fjernet inden for kort tid. Dette svarede til 3 % af granbevoksningerne. Svækkelserne ramte især ældre skov, idet 10 % af rødgran ældre end 50 år var skadet, og kun 2 % af de yngre rødgranbevoksninger.

Allerede i 1987 blev der oprettet de første overvågningsfelter med bedømmelse af nåletab i rødgran svarende til de fælleseuropæiske kriterier, men først fra 1989 var nettet fuldt udbygget (se Videnblad 8.0-3).

Nåletab og skade

I Europa har nåletabet ligget nogenlunde konstant omkring 20 %, bortset fra de første år af overvågningens historie hvor nåletabet var lidt højere. I Danmark har det gennemsnitlige nåletab på Level I ligget under gennemsnittet for hele Europa de fleste år bortset fra midt i 1990’erne.

Indberetninger fra statsskovene og observationer i langsigtede hugstforsøg har fulgt den samme tendens med generelt god sundhed i rødgran de seneste år. Observationerne viser, at udover stormfald og angreb af barkbiller, er tørke og milde vintre af betydning for rødgrans vitalitet. Desuden spiller alder en væsentlig rolle, idet rødgran over 40 år har ringere sundhed end yngre træer. Den samme tendens ses også i de europæiske data.

Vind

Stormfald er en af de vigtigste trusler mod rødgran i Danmark. Dette gælder både de spredte fald ved normale storme og de katastrofale fladefald ved kraftige storme som i 1967, 1981, 1999 og 2005. Den manglende stabilitet af rødgran er formentlig en af de største udfordringer ved dyrkning af denne træart.

Stormfald i træartsforsøg — Træartsforsøget i Lindet Skov efter orkanen i 1999. Rødgranparcellen lå mellem bøg og eg lige foran den stadig stående parcel med cypres (grønne kroner i baggrunden). Trods den beskyttede placering er næsten alle rødgranerne væltet. Det samme gælder flere af de andre nåletræarter, bl.a. sitkagran, grandis, ædelgran og de to parceller med fyr.

Desuden er vinden med til at give udtørringsproblemer i rande, bl.a. som følge af afsætning af havsalt. En vinterstorm i januar 1993 gav skader på rødgran i form af afrevne kviste, hvilket kunne observeres på de intensive overvågningsfelter (Pedersen 1993).

Insekter

Typogrgange i barken af rødgran — Typografangreb i barken af stående, levende rødgran i august 2006 som følge af varm og tør juni-juli og opformering af barkbillen i stormfald fra 2005. Typografangreb sætter sig sjældent spor i nåletabsvurdering, da angrebne bevoksninger ofte fældes hurtigt for at nedbringe risikoen for den omgivende nåleskov. Foto: H.P. Ravn

Angreb af barkbillen typograf (Ips typographus) kan være særligt alvorlige efter stormfald eller i forbindelse med varme og tørre somre (se Videnblade 8.10-4 og 8.10-13). F.eks. var der omfattende typografproblemer i det rekordvarme 1992, hvor der kom to store barkbillegenerationer på vingerne, og træerne var tørkestressede hele juli. Hvor begge faktorer optræder, som efter stormfaldet i 1981, er der optimale betingelser for barkbillernes opformering og mulighed for at angribe den stående nåleskov.

Stormene i januar-februar 2005 gav kraftige skader på nåletræsbevoksninger, herunder rødgran. Det frygtede insektangreb blev ikke af væsentligt omfang, idet vejrbetingelserne var dårlige for typograf og gode for træerne i vækstsæsonen 2005. Til gengæld sås udbredte barkbilleangreb året efter, da sommeren 2006 var varm og tør.

Tørke

Vand er ofte den begrænsende vækstfaktor for rødgran, og tørke kan påvirke træartens sundhed væsentligt, men dog ikke så markant som for bøg (se Videnblad 8.0-8). Udover 1992 var årene 1994-1996 kendetegnet ved en gennemsnitlig nedbør i maj-juni efterfulgt af lav nedbørsmængde i juli. Desuden havde vinteren 1995-96 et stort underskud af nedbør. Da nåletræer jo har flere årgange af nåle, vil tørkestress ikke kun påvirke det indeværende års nåle, men typisk også influere nåletabsscoren i årene efter.

Øvrige faktorer

Svampeangreb har sjældent nogen direkte betydning for sundhed af rødgran, men rodfordærver er ofte af stor betydning for træernes stabilitet, vækst og ikke mindst produktionsøkonomien (se Videnblad 8.7-1 og 8.7-3).

Røde rødgraner i skov — Røde rødgraner var et fænomen, som gav anledning til stor opmærksomhed i begyndelsen af 1990'erne.

"Røde rødgraner" var et fænomen, som optrådte fra 1989-1995. Forekomsten af skaden toppede i 1993. Årsagen til de røde rødgraner blev ikke fastslået med 100 % sikkerhed, men hovedsageligt tilskrevet fysiologisk svækkelse forårsaget af milde vintre i kombination med sommertørke, samt evt. saltnedslag fra storme.

Konklusion

I øjeblikket må rødgrans sundhed i Danmark betegnes som tilfredsstillende sammenlignet med situationen i 1980’erne og 1990’erne. Det bør dog erindres, at en stor del af de gamle og skadede bevoksninger formentlig er forsvundet i forbindelse med storme og hugst.

Fremtidige perioder med tørre somre og milde vintre vil fortsat være en sundhedsmæssig udfordring for rødgran i Danmark. Desuden kan der være dyrkningsmæssige problemer, især i relation til stormfald, barkbilleangreb og rodfordærver, som hver især kan nedsætte stabiliteten, omdriftsalderen og værdien af rødgranbevoksninger.

FutMon logo

Litteratur

Gundersen, P. 1994: Store rødgraner blev røde rødgraner. Skoven 26(9): 382-383.
Koch, N.E., Nygaard, E. 1990: Røde rødgraner, Skoven 22(10): 388-390.
Pedersen, L.B. 1993: Øget nåletab efter vinterstormen. Skoven 25(11): 482-483.
Larsen, J.B., Raulund-Rasmussen, K., Saxe, H., Skjoldby, N. 1993: "Røde rødgraner" – systemøkologiske aspekter. Dansk Skovforenings Tidsskrift 78, 163-1275.

Videnbladet er udgivet som en del af det fælles europæiske FutMon-projekt finansieret af LIFE+.

Videnblad nr.: 08.00-09
Forfattere: Iben M. Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen