Betydning af forskelle i resistens mod sitkabladlus

Kraftige angreb af bladlus påvirker tilvæksten af sitkagran i mange år efter, at nåletabet har fundet sted. Resistens mod sitkabladlus kan blive af stor betydning ved fremtidige klimaændringer med milde vintre og lune forår. En selektion af de 10 % mest resistente træer kan give op til 20 % mere tilvækst.

Sitkabladlusen kan formere sig, når blot temperaturen er over 4°C. Milde vintre og lune forår giver derfor bladlusen optimale forhold mht. overlevelse og tidlig opformering. De varme vintre, der forventes som følge af klimaændringerne, kan derfor betyde, at angreb af sitkabladlus i fremtiden bliver både hyppigere og kraftigere. Sitkabladlus suger på nålene, og alvorlige angreb nedsætter tilvæksten i flere år. Effekten topper typisk efter 5-6 år (Halldórsson et al. 2003). Gentagne angreb kan betyde, at træer dør (Videnblad 8.10-3).

Proveniensforskelle i resistens

Efter et alvorligt sitkabladlusangreb i 1989 blev der i februar 1990 registreret nålefald på nåleårgange ældre end 1989 på alle træer i et afkomsforsøg (F154C) med sitkagran i Korsø Plantage. Det viste sig her, at der var forskelle i nåletab mellem familier af sitkagran fra frøplantagen FP.611 Vosnæs. Endvidere viste det sig, at nåletabet var mindre i afkom fra FP.611 Vosnæs end fra den tidligere kårede bevoksning F.235 (Frijsenborg). Vosnæs frøplantagen består af podede træer selekteret for resistens over for sitkabladlus efter et voldsomt angreb i en 51-årig bevoksning i Vrøgum klitplantage i 1957.

Nye skader i 2008

Den meget milde vinter 2006-07 resulterede i ekstremt høje tætheder af sitkabladlus i 2007. I dette tilfælde fortsatte angrebet i 2008, og nåletabet i sitkagran og andre granarter var massivt. Det blev derfor besluttet at undersøge effekten af sitkabladlus resistensen registreret i 1990 på tilvæksten for perioden 1990-2009.

Formålet var at undersøge, hvor stor betydning bladlusresistensen har for tilvækst og dødelighed. Resultatet er vigtigt for beslutningen om, i hvor høj grad der fremadrettet skal lægges vægt på resistens overfor sitkabladlus ved selektion i frøplantager og valg af frøkilder.

Tilvækst i afkomsforsøg

Feltforsøget F154C blev etableret i 1972 i Korsø plantage. I forsøget indgår familier fra 14 træer i frøplantagen FP.611 (Vosnæs), en almindelig stikprøve fra FP.611 og afkom fra den tidligere kårede bevoksning F.235 (Frijsenborg).

I efteråret 2009 blev der taget boreprøver fra 81 sitkagraner i forsøget, som blev tilfældigt valgt indenfor parceller med de enkelte familier. Årringsbredderne blev målt på boreprøverne, og grundfladetilvæksten beregnet for hvert enkelt år for perioden 1990-2009. De enkelte års tilvækst blev analyseret som funktion af årets nedbør i april-juli og det foregående års nedbør.

Desuden blev tilvæksten sammenholdt med træernes avlsværdier for nåletab i 1990. Avlsværdien for et træ udtrykker, hvor stor en del af nåletabsprocenten der er genetisk bestemt. Jo højere avlsværdi, des mere adskiller træet sig fra gennemsnittet af en given population. Hermed kunne vi vurdere, om avlsværdierne for nåletab har haft betydning for tilvæksten over hele perioden 1990-2009 og i de enkelte år i perioden 1990-2009.

Graf over sammenhæng mellem avlsværdien for nåletab og årringstilvæksten i de enkelte år. — Figur 1. Figuren viser regressionen mellem avlsværdien for nåletab (høj værdi = stort nåletab) og årringstilvæksten i de enkelte år. I alle år undtagen et (1992) var der en negativ korrelation, dvs. jo større nåletab i 1990, des lavere vækst i de følgende 20 år. Større prikker viser, hvor der er en statistisk sikker sammenhæng mellem avlsværdi og årringstilvækst. I perioden fra 1990-1996 var nedbørsmængden i april-juli lavere end i de følgende 10 år (se figur 2). Dette kan have mindsket betydningen af bladlusresistensen, idet de gamle nåleårgange, som sitkabladlusen suger på, ikke bidrager væsentligt til tilvæksten i år med lav nedbør. Der blev registreret specielt store forekomster af bladlus i skovsundhedsovervågningen i 1989, 1998, 2007 og 2008.

Faktorer med indflydelse på tilvækst

Årringsanalyserne viste, at træernes grundfladetilvækst i de enkelte år er stærkt afhængig af den samlede nedbør april-juli samme år. Desuden er tilvæksten noget afhængig af nedbøren året før. Desuden viste det sig, at høje temperaturer i januar og februar havde en sikker negativ effekt på tilvæksten. Dette kan måske tages som udtryk for, at et mildt vintervejr giver bedre muligheder for bladlusene til at overleve i større tal. Der blev ikke fundet en sikker effekt af høj marts temperatur, men det er dog tidligere påvist, at bladluspopulationerne er specielt store i år med høje vintertemperaturer kombineret med en gennemsnitstemperatur for marts på over 3°C (Bejer-Petersen 1960).

Avlsværdien for nåletab i 1990 havde også en sikker betydning for årringstilvæksten set for hele perioden 1990-2009. Træer med mindst resistens, udtrykt ved stort nåletab i 1990, havde statistisk sikkert den laveste tilvækst i de følgende 20 år. Avlsværdien havde størst betydning i årene 1998-2003, 2005 og 2007-2009 med forholdsvis høj nedbør og mindst betydning i år med forholdsvis lav nedbør (figur 1 og 2).

Gennemsnitlig årlig grundfladetilvækst og nedbør i april-juli. — Figur 2. Gennemsnitlig årlig grundfladetilvækst for de undersøgte træer (sort linje) og nedbør i april-juli. Øverst gennemsnit af temperaturer for januar og februar, samt markering af år med høje koncentrationer af bladlus (B) som tydeligvis optræder i år med forholdsvis høje vintertemperaturer. Nedbør har størst betydning for tilvæksten i det enkelte år. Effekten af bladlusangreb har vist sig at strække sig over flere år (Orlund & Austarå, 1996, Halldórsson et al. 2003). Kilde til klimadata: Cappelen & Jørgensen (2010).

De 10 % mest resistente træer i forsøget havde i dette tilfælde gennemsnitligt haft en mertilvækst på 17% i forhold til gennemsnittet. Dette kunne beregnes ud fra deres avlsværdier og sammenhængen mellem tilvækst og avlsværdi. Derimod var det ikke muligt at se en sikker effekt af bladlusresistens i forhold til dødeligheden 1990-2009. Forbedringen er beregnet under forudsætning af samme angrebsgrad og - hyppighed som i den observerede periode.

Hvor vigtig er resistens mod sitkabladlus?

Effekten af bladlusresistens på tilvæksten synes betydelig, men ikke så udpræget i år med lav nedbør. En årsag kan være, at de gamle nåleårgange, som sitkabladlusene suger på, ikke bidrager væsentligt til tilvæksten i år med lav nedbør. Effekten af bladlusresistens på tilvæksten ses derfor ikke så meget i disse år. En anden mulighed er, at genetisk bestemte fysiologiske mekanismer, som har betydning for tørketolerance, spiller langt den største rolle i år med lav nedbør og dermed overskygger betydningen af bladlusresistensen.

Det må formodes, at vigtigheden af resistensen over for sitkabladlus vil slå mere igennem i et fremtidigt varmere klima. Dette understreger vigtigheden af selektion for sitkabladlusresistens i frøplantager, men også for større tørketolerance for at imødegå den øgede risiko for sommertørke i fremtiden.

Tak til

Produktudviklingsordningen (Naturstyrelsen) har støttet undersøgelsen af sammenhæng mellem sitkabladlus og tilvækst.

Litteratur

Bejer-Petersen, B. 1960: Sitkalusen. DST 1960: 511-526.
Cappelen, J., Jørgensen, B.V. 2010: Teknisk rapport 10-02. Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret - with English translations, Danmarks Metereologiske Institut ISSN:1399-1388.
Halldórsson, G., Benedikz, T., Eggertson, O., Oddsdottir, E.S., Oskarsson, H. 2003: The impact of the green spruce aphid Elatobium abietinum Walker on long-term growth of Sitka spruce in Iceland. Forest Ecology and Management 181: 281-87.
Harding, S., Roulund, H., Ravn, H.P. 2007: Sitkabladlus i gran. Videntjenesten for Skov og Natur, Videnblad 8.10-3.
Orlund, A., Austarå, Ø. 1996: Effects of Elatobium abietinum infestation on diameter growth of Sitka spruce. Meddelelser fra Skogforsk 47: 13.
Roulund, H., Harding, S. 1998: Resistens mod sitkabladlus. Skoven 30(12): 538-540.

Videnblad nr.: 08.10-15
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Susanne Harding, Hans Peter Ravn, Viggo Jensen og Iben M. Thomsen