Dato: 15-08-2011 | Videnblad nr. 08.10-16 Emne: Insekter

Angreb af stribet vedborer

Ingen »sikre perioder«

I modsætning til hidtidige erfaringer har en ny undersøgelse vist, at stribet vedborer kan angribe nyskovede stammer med succes. Skovede effekter af nåletræ bør derfor ikke ligge i skoven i april-maj uden beskyttelse mod angreb af barkbiller.

Mørkfarvede gangsystemer i ved
Foto 1: Mørkfarvede gangsystemer af stribet vedborer, farven skyldes ambrosia-svampen. Hér ses larvekamrene, hvor larven befinder sig i hele larve- og puppetiden

Adskillige tidligere undersøgelser har vist en klar sammenhæng mellem stribet vedborers valg af ynglemateriale og skovningstidspunktet. Vinterskovede stammer foretrækkes, og angrebene aftager, jo tættere skovningstidspunktet ligger på billernes sværmningsperiode (Bejer 1989). Det har i Danmark været erfaringen, at stammer fældet mindre end to måneder før vedborernes sværmning ikke angribes. 

Symbiose med svamp

Stribet vedborer bruger et bredt udvalg af nåletræarter som ynglemateriale. I modsætning til flertallet af barkbillearter lever vedborerne inde i veddet. De medbringer en svamp – ambrosia – der vokser i gangsystemet, og som larverne lever af. Svampen har helt specifikke krav til veddets fugtighed for at trives.

Hvide smulddynger på skovede effekter
Foto 2.  På skovede effekter ses de hvide smulddynger efter stribet vedborers indboringer ofte i sporene efter skovningsmaskinernes trykvalser.

Vedborerne er udviklet til at opsøge stammer med de rette fugtighedsforhold for svampen. I denne sammenhæng styres billerne især af dufte, som udskilles af værts materialet. Det drejer sig især om alkoholer, som udvikles under gæringsprocesser i bark og ved. Svampens fugtighedskrav er årsagen til, at angreb på helt friskskovede stammer hidtil er undgået.

Angreb på nyskovet træ

Fra 2002 rapporterede flere skovdistrikter imidlertid angreb af stribet vedborer på friskskovede effekter. Angrebene gav anledning til et projekt finansieret af Naturstyrelsen, hvilket førte til en justering af forholdsreglerne mod angreb af stribet vedborer. Forårsskovet træ anbefales nu også transporteret ud af skoven inden for højst fire uger (Ravn & Thomsen 2004, Videnblad 8.10-10).

Vedborernes indboringer blev i flere tilfælde observeret at være lokaliseret omkring sårede partier i barken, specielt ved sporene efter skovningsmaskinens trykvalser (foto 2). En mulig forklaring på de uventede angreb kan derfor være ændringen i skovningsmetode: Ved maskinskovning perforeres barken af trykvalserne, hvorved gæringsprocesserne i barken og veddet accelereres.

Projekt om nyskovet træ

Som opfølgning på dette har Naturstyrelsen støttet endnu et projekt om angreb af stribet vedborer. Det var undersøgelsens formål at afklare, om vedborerne faktisk er i stand til at etablere et ynglegangsystem – og dermed påfører stammerne teknisk skade – når de »provokeres« til indboring på grund af duften fra den perforerende bark. Det kunne formodes, at veddet stadig er for fugtigt for svampen, så indboringerne blot forbliver overfladiske og dermed betydningsløse.

Undersøgelsen 2007-2008

Mørkfarvede gangsystemer ses i tværsnit
Foto 3. På tværsnit af en angreben stamme ses, at de mørkfarvede gangsystemer af stribet vedborer dækker en stor del af tværsnitsarealet af stammestykkerne.

I april 2007 og 2008 blev angrebs- og etableringsforsøg observeret og noteret på effekter med kendt skovningsdato. Et antal stammer med synlige angreb blev udskåret og hjemtaget til nærmere undersøgelse af etableringssucces og registrering af produktion af afkom.

En del af stammestykkerne blev udskåret og kløvet for at observere etableringssucces, og en del stammer blev placeret i klækkeposer for at registrere udtrækket af den ny generation. I 2007 indgik i alt 26 stakke og stammestykker og i 2008 i alt 40 stakke/stammer i undersøgelserne. Kun en del af disse blev kløvet eller undersøgt for produktion af afkom.

Etableringssucces i 2008

I 2007 havde stribet vedborer kun etableret normalt udviklede gangsystemer og produceret afkom i en af fire undersøgte stammer. I de øvrige stammer var angrebstætheden meget lav, og indboringerne var ofte relativt overfladiske. Hvor der blev fundet ægnicher og larvekamre, var disse meget fåtallige. Varierende grad af misfarvning tydede tillige på, at svampen ikke havde etableret sig normalt.

Ved undersøgelserne i 2008 kunne derimod konstateres meget veletablerede og dybtgående angreb. Der blev desuden produceret afkom selv i stammestykker, der var skovet i april umiddelbart før påflyvningen.

Konklusion

På baggrund af undersøgelsen må det konkluderes, at man ikke længere kan tale om »sikre skovningsperioder« i forhold til risiko for angreb af stribet vedborer på rødgran eller andet nåletræ.

Enten skal man undlade at have skovede effekter liggende i skoven i billernes flyveperiode, eller også må man foretage en forebyggende beskyttelse med en insekticidbehandling (se Videnblad 4.11-1 og 8.10-5).

Hvad gør man så?

Når stribet vedborer opsøger vært materiale, er det erfaringen, at de foretrækker stammer, der ikke er eksponeret for direkte sollys. Andre nåletræbarkbiller – fx typograf og chalcograf – foretrækker derimod soleksponerede stammer.

Dette har den praktiske konsekvens, at hvis man står i den situation, at man er nødt til at have skovede stammer liggende i foråret i april måned, kan man med fordel placere disse lyseksponeret.

Stammerne skal udlægges i et lag, da der ellers kan forekomme angreb nede i stakken. Herved mindskes risikoen for angreb af stribet vedborer, men den elimineres ikke fuldstændigt. Til gengæld øges risikoen for angreb af egentlige barkbiller (typograf og chalcograf), hvis man ikke fjerner stammerne inden 1. maj, hvor disse barkbiller sværmer.

Tak

Undersøgelsen blev økonomisk støttet af Naturstyrelsen (Produktudviklingsordningen). Vi er Naturstyrelsen Nordsjælland – især produktionsleder Niels Erik Nielsen fra Driftscenteret - meget taknemmelig for stor imødekommenhed med at udpege skovningsarealer og genfinde skovningstidspunkter.

Litteratur

Bejer, B. (1989). Forstzoologi I. Forstentomologi. DSR.
Ravn, H.P. & Thomsen, I.M. (2004): Angreb af stribet vedborer. Skoven 36(3): 134-137.
Thomsen, I. M. & Ravn, H. P. (2004): Forløbet af angreb af stribet vedborer i 2002 og 2003. Afrapportering af Produktudviklingsprojekt 2001-0744-0039



Videnblad nr.: 08.10-16
Forfattere: Hans Peter Ravn, Iben M. Thomsen og Susanne Harding