Dato: 02-03-2009 | Videnblad nr. 08.07-39 Emne: Svampe

Elektronisk rådmåling i enkelttræer

Visuel vurdering af et svampeangrebet træ kan suppleres med rådmåling med et apparat, der bygger på lydbølgers udbredelseshastighed i ved. Skaden på træet er minimal ved dette instrument.

Langs skovveje og i parkanlæg med tilknytning til skovene er det normalt at bevare markante gamle træer, da de har stor æstetisk værdi. Disse træer bevares langt ud over den optimale omdriftsalder, og når disse gamle træer begynder at forfalde, udgør de en risiko for skovens gæster. For at mindske denne risiko skal der foretages et jævnligt eftersyn af træer, der står på steder, hvor publikum færdes, først og fremmest langs offentlige veje.

På baggrund af en visuel vurdering af træet og dets voksested kan man danne sig et indtryk af træets vitalitet og tilstand. Mange gange handler det om at samle beviser nok til at træffe en afgørelse, om at et træ skal fældes. Meget kan ses uden på træet eller på afstand, men mange gange ville vi ønske, at vi kunne se gennem barken og konstatere, hvordan veddet egentligt har det – er der fremskredent svampeangreb, er træethult, eller er der andre unormale forhold i stammen?

Nabohenvendelser

Et særligt behov for at træffe afgørelse om et træs stabilitet opstår, når skovejere får henvendelser fra husejere med have op til skoven. Skoven mødes med et ønske om at få fældet et stort træ, som er til gene for naboen, typisk pga. skygge i haven.

Argumentet for en fældning angives dog som regel at være bekymring for træets sundhedstilstand og stabilitet.

Uanset om man som skovejer eller -administrator mener, at den udtrykte bekymring er uden hold i virkeligheden, er man nødt til at tage sådanne henvendelser alvorligt. Hvis klageren har ret, og træet forårsager  skade, fordi man ignorerede henvendelsen, er der grundlag for en erstatningssag.

En besigtigelse udført af en medarbejder med erfaring i vurdering af risikotræer kan som regel afklare, om problemet er reelt. Hvis der er tvivl om træets tilstand, eller hvis skoven har brug for en uvildig dokumentation,  kan det komme på tale at rekvirere en ekspertudtalelse. En ekspertudtalelse bygger også på en visuel vurdering, men den kan suppleres med en rådmåling.

Elektronisk måling af råd

Picus rådmålingsudstyr på stamme
Figur 1 Rådmåling med PICUS© - Sonic Tomograph. Sensorerne sidder jævnt fordelt på basis af stammen nede ved det hvide målebånd. De blå bokse er forbundet til sømmene i barken med magneter (sorte ledninger) og til hinanden med de hvide ledninger. Ved foden af træet ses den lille hammer, som bruges til at slå på stiften, der anbringes på hvert søm efter tur.

Der findes mange forskellige apparater, som kan måle råd på stående træer. Seneste skud på stammen er ”PICUS © - Sonic Tomograph”, der bygger på lydbølgers udbredelseshastighed i frisk og rådangrebet ved. Udstyret består af en computer med et rådmålingsprogram, en styreboks og selve værktøjet til rådmåling (figur 1).

PICUS© - Sonic Tomograph fungerer ved, at man placerer 12 sensorer på det sted på træet, hvor man ønsker at måle. Computerprogrammet beregner placering ud fra træets omkreds, så afstanden mellem hver sensor bliver den samme. Hvis man er nødt til at anbringe en sensor forskudt for den angivne placering, noteres det i programmet. Som udgangspunkt antager programmet, at træets omkreds er en cirkel, men det er muligt at tilpasse modellen, så den passer bedre til virkeligheden.

Den ene del af sensorerne er søm, der kun lige bankes gennem korklaget, så de får kontakt med veddet under vækstlaget. Det er vigtigt, at sømmene sidder så nøjagtigt som muligt dvs. i samme tværsnitshøjde og med spidsen pegende mod centrum i stammen. Sømmene forbindes til små, elektroniske bokse ved hjælp af kraftige magneter (figur 1). Alle 12 bokse er serieforbundet og er tilsluttet til en bærbar computer via en styreboks.

Skræmprint af resultatet af det fjerde slag
figur 2. Resultatet af det fjerde slag (4/4) på søm nr. 1 (MP1). Data kvaliteten er i orden, og resultatet kan anvendes i de efterfølgende beregninger.

Styret af programmet i computeren slår man nu minimum 3 gange på hvert søm. Dette sker med en særlig hammer og en stift, som anbringes på sømmet. Signalet optages så af de 11 andre søm og lagres i programmet. Programmet tæller antallet af slag og fortæller, om det registrerede signal er godt nok, eller man skal lave det om (figur 2). Når man er nået hele vejen rundt, bliver der på baggrund af hastigheden, hvormed lydbølgerne nåede frem, lavet et billede af resultatet (figur 3). Da lyd udbreder sig forskelligt i sundt og råddent ved, fås et computergenereret billede af stammens indre i den højde, hvor der måles. På billedet repræsenterer brune farver det sunde ved, mens grønne, lilla og blå farver i stigende grad er nedbrudt ved.

Udbredelse af lyd og det computerskabte billede af råd
Figur 3. Til venstre eksempel på hvordan lyden sendes fra søm nr. 10 til de øvrige 11 sensorer. Til højre resultatet af målingen, når man er nået hele vejen rundt. Det brune er sundt ved, så dette træ har udbredt råd i måleområdet.

Billedet skal tolkes af en kyndig person med kendskab til teknologien. Det er vigtigt, at denne person også har et godt kendskab til visuel vurdering af træer, og til de almindeligste vednedbrydende svampe og deres rådudbredelse (se Videnblad 8.7-38). Eksempler på tolkning af visuel vurdering sammen med rådmåling kan ses i Videnblad 8.7-40 og 8.7-41.

Fordele og ulemper 

Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger i størrelsen af træer, der kan måles, så længe ledningerne på de små sensorbokse kan nå hinanden. Man vil også kunne arbejde højt oppe på stammen, da signalet mellem styreboksen og den bærbare computer kan overføres via Bluetooth™. Endelig kan programmet lægges ind i en PDA (lommecomputer), så man ikke er afhængig af en bærbar computer.

PICUS© - Sonic Tomograph kan kun give et billede i det tværsnit, hvor sensorerne sidder. Ønsker man et 3-D billede, skal man lave flere målinger i andre højder. Furet bark eller meget ujævn stammeomkreds gør det vanskeligt at måle. En tyk stammebasis med store rodudløb er praktisk taget umulig at lave en nøjagtig rådmåling på.

Man kan ikke konstatere råd i træets rødder, hvilket betyder, at f.eks. rådangreb med kæmpe-knippeporesvamp ikke umiddelbart kan måles. Desuden har erfaringen vist, at omfanget af kulsvampråd ofte undervurderes (se Videnblad 8.7-40).

Skaden på træet er minimal ved dette instrument, da de små huller efter sømmene i barken hurtig vil lukkes af træet. Hvis sømmene ikke har ordentlig kontakt til veddet, kan der komme forstyrrelse i signalet og dermed unøjagtige måleresultater.

Litteratur

Holgersen, S. 2008: Det farlige råd i parkens bøge. Grønt Miljø 26(3): 74-75.



Videnblad nr.: 08.07-39
Forfattere: Ole Sejr Jakobsen og Iben M. Thomsen