Dato: 26-11-2009 | Videnblad nr. 08.07-43 Emne: Svampe

Betydning af rodfordærver i uensaldrende rødgranbevoksninger

Et muligt alternativ til traditionel drift af ensaldrende rødgranbevoksninger med renafdrift og gentilplantning er uensaldrende rødgranbevoksninger med selektiv hugst fra oven og spredt gruppevis foryngelse. En finsk undersøgelse har vist, at denne driftsform kan løbe ind i alvorlige problemer, såfremt rodfordærver er etableret på arealet.

Fleretageret rødgranbevoksning
Figur 1. Den typiske fleretagerede struktur i rødgranbevoksningen, hvor undersøgelsen foregik.

Ensaldrende rødgranbevoksninger, som drives konventionelt med renafdrift og gentilplantning, har en række ulemper. Der kan være nedsat stormstabilitet i de ældre bevoksninger og problemer med tab af næringsstoffer og det beskyttende skovklima i forbindelse med foryngelse. Problemerne kan muligvis afhjælpes med en alternativ driftsform baseret på uensaldrende bevoksninger, selektiv hugst fra oven og gruppevis foryngelse. Fordelen ved denne driftsform er, at den sikrer et vedvarende skovdække. Driftsformen har bl.a. vakt interesse i Finland.

Råd forårsaget af rodfordærver er et af de væsentligste problemer for rødgrandyrkning i alle de nordiske lande. Derfor lavede METLA (det finske skovforskningsinstitut) en undersøgelse af, hvordan rodfordærver udvikler sig i uensaldrende rødgranbevoksninger, der drives med selektiv hugst fra oven og gruppevis foryngelse.

En 100-årig bevoksning i tre etager

Undersøgelsen fandt sted i det sydlige Finland. Forsøgsbevoksningen var en naturligt forynget uensaldrende rødgranbevoksning, som flere gange var tyndet selektivt. Bevoksningen bestod af store trægrupper og havde en tydelig flerlaget struktur (figur 1). Rødgran udgjorde 95% af den undersøgte bevoksning, mens resten var skovfyr og løvtræer. De ældstetræer i overetagen var omkring 100 år gamle.

Antal
træer
Sunde
(%)
Døde
(%)
Rodfordærver
(%)
Andet råd
(%)
Foryngelse 186 33,9 22,6 34,4 9,1
Mellemetage 314 63,7 6,7 19,1 10,5
Overetage 18 50,0 - 50,0 -

Tabel 1. Antallet af sunde, døde og rådangrebne rødgran træer i hver af de tre klasser

Der blev udlagt fire parceller, hvor alle træer og stød blev kortlagt og checket for tilstedeværelse af rodfordærver. Materialet blev opdelt i fire grupper, nemlig stød, foryngelse, mellemetage og overetage. Rodfordærver blev isoleret fra angrebne træer og stød ved hjælp af tilvækstbor. Ved denne metode undervurdere man ofte omfanget af råd i den stående bestand, så resultatet er altså udtryk for, hvor hyppigt svampen som minimum forekommer.

Rodfordærvers udbredelse og populationsstruktur blev kortlagt. Hermed blev det muligt at afgøre, hvor stort et område et enkelt individ af svampen har koloniseret, samt om den samme klon har angrebet alle typer af værtsmateriale. Der var i alle tilfælde tale om den art af rodfordærver, som er særligt aggressiv overfor rødgran (H. parviporum, se boks).

Rodfordærver blev tidligere opfattet som én art (Heterobasidion annosum), med et bredt spektrum af værtsplanter. Fra starten af 1980’erne opdelte man i Europa svampen i tre typer, S, P og F, ud fra deres typiske værter gran (Spruce), fyr (Pine) og ædelgran (Fir). Efterfølgende er disse grupper ophøjet til arter, således at P-typen (almindelig rodfordærver), som har et bredt værtspektrum, har beholdt det oprindelige latinske navn (H. annosum), mens S typen (småporet rodfordærver), der er særlig aggressiv overfor rødgran, nu hedder H. parviporum. Disse to arter findes i Danmark, mens den tredje art (H. abietinum) kun er fundet i Syd- og Mellemeuropa.

Stort omfang af rodfordærver angreb

Ud af 72 undersøgte stød var 52% angrebet af rodfordærver. I overetagen var halvdelen af de 18 undersøgte træer angrebet af rodfordærver, mens knap 20% af mellemetagen havde råd forårsaget af rodfordærver (tabel 1). Omfanget af råd og mængden af døde træer var overraskende stort i foryngelsen, altså blandt de små træer i bevoksningen. Således var ca. 23% af træerne døde, og 43% havde råd fortrinsvis forårsaget af rodfordærver.

At kun en tredjedel af foryngelsen er sund, kan få meget alvorlige konsekvenser for den langsigtede stabilitet og økonomien i driftsformen. Rådangrebet i mellemetagen vil også influere på den fremtidige udvikling, alt efter hvor hurtigt svampen breder sig.

Sporesmitte kontra rod-til-rod

Tegning af den rumlige udbredelse af rodfordærver kloner
Figur 2. Eksempel på den rumlige udbredelse af rodfordærver individer på arealet. Grønne træer og stød er sunde, mens brune farver indikerer angeb af rodfordærver. Træer og stød indenfor et sammenhængende gråt område er angrebet af det samme individ af svampen.

Analysen af antal og størrelse af rodfordærverindivider i bevoksninge viste, at svampen mest var til stede som få store kloner. Det enkelte rodfordærverindivid var typisk spredt over et stort område og optrådte i både stød og træer fra alle etager (figur 2). En sådan populationsstruktur hos svampen viser, at spredning næsten udelukkende foregår via vegetativ vækst fra rod til rod, mens etablering af nye individer via sporeinfektion af stød kun forekommer i beskedent omfang.

Dette har nogle vigtige konsekvenser ift. muligheden for bekæmpelse. Når rodfordærver er etableret i en uensaldrende rødgranbevoksning, som drives med selektiv hugst fra oven og gruppevis foryngelse, breder svampen sig øjensynligt fra stød og ældre træer til de yngre. Stødsmøring vil kun have ringe effekt, for mange træer vil være angrebet i rødderne før fældning, eller deres stød vil hurtigt blive det.

Dette er i modsætning til situationen ved drift af ensaldrende rødgran med renafdrift efterfulgt af plantning. Her viser danske og svenske undersøgelser, at uanset rådfrekvens i den afdrevne bevoksning er der kun rådangreb i en lille del af træerne i den nye bestand målt ved første hugst. I det tilfælde vil den største smittefare ofte være sporer fra frugtlegemer på de gamle stød fra den forrige generation, hvorfor stødsmøring har god virkning.

Rodfordærver hindrer driftsform

Der er behov for mere forskning i udbredelse og spredning af rodfordærver i uensaldrende rødgranbevoksninger, samt i blandede bevoksninger. Ud fra den finske undersøgelse kan det konkluderes, at svampen kan have alvorlige konsekvenser i uensaldrende bevoksninger, som drives med selektiv fældning og gruppevis foryngelse. Faktisk må systemet frarådes på arealer, hvor svampen er massivt til stede.

I områder med lav rådprocent, hvor man ønsker at konvertere fra traditionel drift til fleretageret skov med kontinuert foryngelse, må der arbejdes målrettet på at holde rodfordærver borte, først og fremmest via konsekvent stødsmøring ved alle tyndinger.

Litteratur

Piri, T. 2009: Spread of Heterobasidion parviporum in a managed Norway spruce stand containing uneven-aged trees. Poster PATHCAR møde 2009.



Videnblad nr.: 08.07-43
Forfattere: Tuula Piri og Iben M. Thomsen