Dato: 30-08-2010 | Videnblad nr. 08.07-46 Emne: Svampe

Asketoptørre og honningsvamp

Betydning for vedkvalitet i askekævler

Asketoptørre er i første omgang en trussel mod yngre træer, som hurtigt bukker under, når ledsagende angreb af honningsvamp dræber de syge træer. I ældre bevoksninger kan de to svampe udgøre en trussel mod vedkvaliteten, hvis der kommer vanris på den nedre del af stammen, eller hvis honningsvampangreb breder sig fra rødderne op i stammen. I så fald kan det blive nødvendigt at afvikle askebevoksninger, som ikke er hugstmodne.

Asketoptørre er en svampesygdom (Chalara fraxinea), som angriber de unge skud og barken på almindelig ask (Fraxinus excelsior). Unge træer svækkes hurtigt af sygdommen, og træer op til ca. 20 års alder kan gå ud. For træer op til 40 års alder ses ofte et kraftigt angreb af honningsvamp (Armillaria sp.) i den nederste del af stammen. Barken dræbes, og veddet misfarves kraftigt, hvorefter træet går ud i løbet af et til to år.

Levende vanris på stamme Døde vanris på stamme

Figur 1. Vanris på stammer af ask er et vigtig faresignal, som man straks bør reagere på, hvis man vil undgå misfarvning af veddet. Når vanris angribes af asketoptørre (th), er der høj risiko for en kraftig brunfarvning af veddet (figur 2 og 3).

Misfarvning i stamme udgående fra to vanris
Figur 2. Omfattende misfarvning i stamme udgående fra to vanris (pile), som er døde på grund af Chalara fraxinea.

Det økonomiske tab for skovbruget er potentielt alvorligt, fordi hele bevoksninger ofte må ryddes på et økonomisk ufordelagtigt tidspunkt. Den potentielle produktion af kævler og andet gavntræ går således tabt. Situationen er derimod en anden for ældre askebevoksninger.

For bevoksninger over 40 år forløber sygdommen langsommere, både i form af den primære skade fra C. fraxinea og følgeskaderne fra angreb af honningsvamp. For mellemaldrende og ældre bevoksninger er problemet derfor i mindre grad træernes overlevelse på kort sigt. I stedet går bekymringen på, om skadesudviklingen vil påvirke vedkvaliteten, inden træerne har nået måldiameteren, eller i værste fald inden man kan nå at skove og afsætte træet.

Vedkvalitet

Vores viden på dette område er endnu sparsom, men der findes desværre eksempler på, at de to svampe kan havde en ganske alvorlig kvalitetsnedsættende effekt. Det kan kræve nøje overvågning og erfaring at opdage faresignalerne, hvis man skal undgå værditab i de bevoksninger, hvor udviklingen har det værst mulige forløb. Dette Videnblad giver supplerende råd om håndtering af askebevoksninger i forhold til Videnblad 5.6-29.

Vanris på stammer

Det er et vigtigt faresignal, når ask sætter vanris på stammen (figur 1). Dette ses især på stærkt svækkede træer, hvor det meste af den primære krone er død. Nye iagttagelser har imidlertid vist, at selv relativt sunde træer med god kronefylde kan finde på at sætte små vanris på stammen. Derfor bør man holde nøje udkig efter stammevanris. Træer med vanris på stammen bør fældes hurtigst muligt, idet asketoptørresvampen giver en kraftig misfarvning i veddet, hvis den smitter og dræber stammevanris (figur 2 og 3).

Barkdrab og udflåd

Misfarvning i ved kun under dødt vanris
Figur 3. Hvis vanris stadig er grønne ved basis (A), ses ingen misfarvning under barken, mens det helt døde vanris øverst (B) har medført kraftig brunfarvning af veddet.

På langt de fleste træer med asketoptørre kan man i skove finde angreb af honningsvamp på rødderne. Hvis man skraber jord og mos til side, afsløres død bark på højtliggende rødder. Skærer man barken væk, ses honningsvampens hvide mycelium eller sorte rhizomorfer. Skaden bliver dog først af betydning for vedkvaliteten, hvis rodudløb eller det nederste af stammen angribes af honningsvamp.

De første tegn på, at der er noget galt, er udflåd på barken (figur 4). Ændret, ofte mørkere farve på yderbark afslører, at barken er død, hvilket kan bekræftes ved at skære eller ridse i barken (figur 5). Bag den døde bark vil der typisk være misfarvning eller et begyndende råd (figur 6).

Slimflåd på barken nederst på stamme
Figur 4. Slimflåd på barken nederst på stamme af ældre ask med rimelig kronefylde kan være tegn på et begyndende angreb af honningsvamp.


Ændringer i barkens farve
Figur 5. Ændringer i barkens farve kan være et tegn på, at den er død som følge af honningsvamp angreb. Hvis man skærer i barken, er den indre bark brun i stedet for lys.
Misfarvet ved
Figur 6. Under den døde bark er veddet misfarvet, fordi honningsvamp både dræber kambiet og forårsager råd i splinten.


Der er en klar sammenhæng mellem død yderbark og indre misfarvning, for den brune farve i veddet går højst 10-20 cm op over det ydre barkdrab. Imidlertid må man forvente, at misfarvningen kan brede sig, når træet er fældet. Hvis man opdager, at der er angreb af honningsvamp på stammen af ældre træer, bør man derfor hurtigt udføre fældning, udtransport og opskæring på savværk. Misfarvningen vil muligvis betyde en deklassering af kævlen mht. kvalitet og pris.

Håndtering af skadede bevoksninger

Helt overordnet gælder rådene i Videnblad 5.6-29 om håndtering af bevoksninger med asketoptørre stadig. Man bør fælde træer med stammevanris og dårlig kronefylde, mens træer med sunde kroner normalt kan bevares uden risiko for nedsat vedkvalitet. Imidlertid bør man være opmærksom på, om honningsvampangreb breder sig fra rødder til stamme, også selv om træerne ikke har udbredte angreb af C. fraxinea.

Nylige observationer i Maltrup skov på Lolland af asketræer med tydelig misfarvning i bunden af kævlen på trods af rimelig god kronefylde giver anledning til bekymring for, om dette fænomen også forekommer andre steder. De værste skader sås på en lokalitet med svær lerjord, men problemet kunne også erkendes på fugtige arealer med knap så tung jord, f.eks. i moseområder.

Hvis man ser død bark og misfarvet eller rådangrebet splint på ask, som ikke har haft omfattende toptørre, må det tilrådes at checke omkringstående træer for tegn på, at honningsvamp har bredt sig til stammen. Bemærk, at misfarvning eller spredte pletter i kernen normalt vil have andre årsager end honningsvamp.

Hvis der ses symptomer på angreb af honningsvamp i barken af asketræer med god kronefylde, kan det være nødvendigt at afvikle hele bevoksningen før tid. Det samme gælder, hvis man ved fældning konstaterer mange kævler med uacceptabel misfarvning under barken. Herudover råder vi stadig til, at man ikke skover ask i panik, men sørger for at have afsætningen på plads før fældning, og om muligt trækker afviklingen af syge askebevoksninger mest muligt.



Videnblad nr.: 08.07-46
Forfattere: Iben M. Thomsen, Jens Peter Skovsgaard og Bruno Bilde Jørgensen