Tilvæksttab som følge af asketoptørre

Sygdommen asketoptørre medfører, at diametertilvæksten i ask falder, fordi produktionsapparatet ødelægges. Når træerne er svækkede efter flere års angreb, danner de til sidst kun vårved, hvilket er et minimumskrav for at overleve.

Ask er en ringporet træart ligesom eg og elm, dvs. der er en tydelig zone med store vårvedskar i starten af årringen (figur 1). Resten af årringen er mere ensartet og består fortrinsvis af høstved.

Årringstilvækst i fem-årige perioder vist på skive af ask — Figur 1. Årringstilvækst i fem-årige perioder fra 1996 til 2010 hos en ask med angreb af asketoptørre. Starten af hver årring er tydelig indtil omkring 2005, fordi ask er ringporet. Bemærk hvordan tilvæksten falder brat efter 2005 (blå pil), og i 2010 består årringen kun af en smal stribe vårvedskar. Men der er også et fald i diametertilvækst efter 1996 (rød pil). Årsagen til dette er ukendt, se også figur 4.

Fra afløvninger i eg er det kendt, at tabet af hele den primære bladmasse medfører en kraftig reduktion af diametertilvæksten det pågældende år. Dette sker, fordi træernes energireserver bruges på at gendanne produktionsapparatet i form af sommerskud (Sct. Hans skud). I egebevoksninger, som var hårdt angrebet af frostmålere og andre sommerfuglelarver i 1996-1997, kan man således i tværsnit af stammer og grene se, at de pågældende årringe er meget smalle.

Den samme tilvækstnedgang kan observeres i askebevoksninger med toptørre, hvor angrebne træer må bruge al deres energi på at danne nye skud (vanris) i kronen samt forsøge at bekæmpe honningsvamp-angreb i rødderne. I mange tilfælde kan man se, at træet har tabt kampen, når de seneste årringe næsten kun består af vårved.

Dokumenteret tilvæksttab

En askeprøveflade (LX) i Hannenov Skov, NST Storstrøm med spiringsår 1946 har været fulgt med træmålinger (bl.a. brystdiameter og træhøjder) fra 1967 til efteråret 2009. Måleintervallet var 3-4 år op til år 1977, hvorefter forsøget blev målt hvert 6-7 år. Siden 2002 er der ikke tyndet i forsøget, som på det tidspunkt bestod af 63 asketræer.

Asketoptørre i askeprøvefladen i 2009 — Figur 2. Asketoptørre kunne ses i kronerne på de fleste træer i LX askeprøvefladen i 2009

Forsøget blev nedlagt i efteråret 2009, da alle træer var mere eller mindre ramt af asketoptørre (figur 2). Heraf var 25 træer helt døde i toppen som følge af svampeangrebet. I 2010 blev der fældet 30 træer for at se på tilvækstforløb i de foregående 15 år. Skiverne blev udtaget på en stor gren i den nedre del af kronen, så tæt på stammen som muligt. De blev ikke udtaget i brysthøjde, da dette ville ødelægge kævlen.

Stødfladen af de fældede træer blev inspiceret for tegn på honningsvampangreb, og samtidig kunne det konstateres, at udvikling i årringsbredde var den samme i den nedre del af stammen, som det sted, hvor skiverne blev udtaget.

Årringsmåling og klupning

Årringsbredder blev målt i stereomikroskop, hvilket gjorde det muligt at adskille de sidste smalle årringe. Mellem 1997 og 2005 lå den gennemsnitlige årringsbredde omkring 2 mm, svarende til den årlige diametertilvækst på ca. 4 mm, som også er konstateret ved klupning (figur 3 og 4). Fra 2005, hvor symptomer på asketoptørre blev udbredt i Danmark, falder årringsbredden til omkring det halve.

Graf over årringsmålinger fra 1997-2010 — Figur 3. Der er foretaget årringsmålinger fra 1997-2010 på skiver fra 30 træer fra LX prøvefladen i Hannenov skov. Skiverne er udtaget i den nedre del af kronen. Mellem 1997 og 2005 ligger den gennemsnitlige årringsbredde omkring 2 mm, svarende til den årlige diametertilvækst på ca. 4 mm, som også er konstateret ved klupning (figur 4). Fra 2005, hvor symptomer på asketoptørre blev udbredt i Danmark, falder årringsbredden til omkring det halve (se også figur 1).

Imidlertid viser data fra klupninger, at der indtil 1996 var en årlig diametertilvækst på knap 6-8 mm (figur 4). Alle askene havde således både en tilvækstnedgang fra 1997 og igen efter 2005. Årsagen til den første nedgang i tilvækst kendes ikke med sikkerhed, men en mulighed er eksponering for vind og udtørring i forbindelse med hugst af en nabobevoksning vest for arealet.

Træerne med døde toppe i 2009 havde mindre diametertilvækst i slutningen af perioden end bevoksningen som helhed, men der var ingen forskel på tilvæksten i de foregående måleperioder. I de sidste år dannede askene kun en smal stribe vårvedskar og kun lidt eller intet høstved (figur 1).

Graf over gennemsnitlig årlig diametertilvækst i brysthøjde — Figur 4. Gennemsnitlig årlig diametertilvækst i brysthøjde for 63 træer i LX askeprøvefladen, som har været fulgt med bl.a. klupning siden 1967. Indtil 1997 ligger den årlige tilvækst mellem knap 6 og 8 mm, men fra 1997 falder tilvæksten, og fra 2003 er den under en tredjedel af normalen i forhold til perioden 1967-1996. Årsagen til nedgangen i tilvækst fra 1997 kendes ikke med sikkerhed, men en mulighed er eksponering for vind og udtørring i forbindelse med hugst af en bevoksning vest for arealet.

Konklusion

Samme billede er observeret i andre askebevoksninger (figur 5). Man må derfor indstille sig på, at selvom asketræerne måske overlever i en årrække, vil sygdommen medføre et stort tilvæksttab.

Tværsnit i 1 meters højde fra yngre ask — Figur 5. Tværsnit i ca. 1 meters højde fra yngre ask med toptørre og angreb af honningsvamp i barken (pil). Bemærk tilvækstnedgang, hvor især de sidste fire årringe (2008-2011) er meget smalle og hovedsageligt består af vårved, mens det normale forhold i de ældre årringe er ca. 10-15 % vårved.

Tak

Tak til Naturstyrelsen Storstrøm, som stod for fældning af de 30 ask i askeprøvefladen i Hannenov Skov. De danske observationer af sygdommen i ask er sket med støtte fra Naturstyrelsen, dels via skovsundhedsovervågningen, dels projekter under ordningen for praksisnære forsøg og produktudviklingsordningen, samt støtte fra Den Fynske Fordelingsforening.

Videnblad nr.: 08.07-50
Forfattere: Iben M. Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen