Frøplantage med dansk stilkeg II

FP.801 på Bregentved Grevindeskoven afd. 1442 med afkom fra træer udvalgt i bevoksninger af dansk oprindelse blev anlagt i 1998 ud fra et ønske om fremover at sikre en bedre frøforsyning med godt materiale. Frøplantagens udformning og de målte egenskaber er beskrevet i Videnblad 3.3-50. I dette Videnblad præsenteres resultater og forventning til genetiske gevinster. I Videnblad 3.3-52 gennemgås mere præcist de potentielle gevinster, der kan opnås ved en selektion i frøplantagen ved forskellig vægtning af egenskaberne.

Træernes størrelse

Gennemsnitshøjden af træerne i frø-plantagen efter 13 år var 6.5 meter. Gennemsnitsscoren for stammeform var 4.8, og for forekomst af Sankt Hans skud var gennemsnitsscoren 5.6.

Gennemsnitdiameteren efter 13/14 år var 7 cm. Hyppigheden af træer med tveger efter 6 og 13/14 år var hhv. 10 og 14 %. Hyppigheden af træer med knækket topskud var så højt som 62 % efter 6 år, men kun 1 % efter 13 år. Overlevelsen efter 13 år var 91 %.

Plustræer og arvelighed

Vi fandt moderat arvelighed (udtrykt ved heritabiliteten) for udspring, højde, diameter, forekomst og længde af Sankt Hans skud. Lav arvelighed for stammeform efter 6 år, men moderat arvelighed for stammeform efter 14 år. Heritabiliteten blev også estimeret til at være moderat for meldug, men stikprøven var relativt lille, og heritabiliteten ikke statistisk sikkert forskellig fra 0 (tabel 1).

Tabel 1. Estimater for heritabiliteter for forskellige karakterer. Spredningen på heritabiliteten er vist med kursiv. Variationskoefficienten (CV) er angivet for højde, diameter og Skt. Hans skudslængde. Fænotypisk spredning angivet for øvrige karakterer.

Der var sikre forskelle mellem plustræerne (udtrykt ved familieforskelle) mht. frekvensen af tveger og dødelighed. På baggrund af familiernes gennemsnit for hyppighed af tveger og dødelighed estimerede vi en såkaldt avlsværdi for plustræerne for disse egenskaber. Plustræernes avlsværdier for tvegehyppighed lå fra 5 % under gennemsnittet til 6 % over gennemsnittet, og dødeligheden lå fra 9 % under gennemsnittet til 38 % over gennemsnittet.

Sammenhæng mellem forskellige egenskaber

Der var som forventet en høj grad af genetisk sammenhæng mellem højde og diameter ved 14 år udtrykt ved en genetisk korrelation på 0,94. Der var en moderat genetisk sammenhæng mellem tidligt udspring og højde- samt diametertilvækst, men en stærk genetisk sammenhæng mellem højde og stammeform. Vi fandt en moderat genetisk sammenhæng mellem forekomst af Sankt Hans skud og længden af disse skud (tabel 2).

Tabel 2. Estimerede genetiske (rA) korrelationer mellem målte karakterer. Genetiske korrelationer, som er statistik sikkert forskellige fra nul, er vist med fed. Spredningen på estimerede korrelationer er vist med kursiv. De forholdsvis store forskelle i spredninger kan tilskrives forskelle i antal observationer, der ligger bag korrelationerne.

Frekvensen af tveger var svagt korreleret med højden og forekomsten af Sankt Hans skud, og dødeligheden var mindre blandt familier med god vækst (tabel 3).

Tabel 3. Estimerede genetiske (rA) korrelationer mellem målte karakterer. Genetiske korrelationer, som er statistik sikkert forskellige fra nul, er vist med fed. Spredning på estimerede korrelationer er vist med kursiv. Baseret på familiegennemsnit.

Tidlig udvælgelse for stammeform usikker

Denne opgørelse viser, at vurderingen af stammeformen ved en alder på 6 år er usikker og ikke så stærkt korreleret til stammeformen i en senere alder. Det synes rimelig sikkert, at vurderingen af stammeformen ved denne sidste opgørelse, hvor træerne i gennemsnit er seks meter, giver et rimeligt skøn for den fremtidige kvalitet af bullen.

Stammerethed og stammeform er et væsentligt problem for danske provenienser. En forbedring af stammeformen i frøplantagen er derfor vægtet højt og vurderes som overkommeligt på baggrund af den estimerede heritabilitet. Samtidig er der mulighed for en forbedring af specielt væksten, som er positivt korreleret til stammeformen, og en selektion for vitale planter vil også mindske dødeligheden.

Udvælgelse for højde- og diametertilvækst

En selektion rettet entydigt mod højde- og diametervækst kan betyde, at udspringet bliver en smule tidligere, og at forekomsten af Sankt Hans skud vil stige lidt.

Trinvist og over lang tid

Da selektionen vil foregå i flere trin, kan et eventuelt større angreb af frostmålere eller egeviklere med efterfølgende meldugangreb på Sankt Hans skud give anledning til endnu en opgørelse med tynding af de mest angrebne individer. Det vil også være fornuftigt at foretage endnu en opgørelse af væksten efter første selektion (tynding i frøplantagen) for at få en mere sikker selektion rettet mod den mere langsigtede vækst.

Konklusion

Resultaterne viser at frøkilden efter genetisk tynding forventes at kunne producere træer med bedre vækst, overlevelse og stammeform sammenlignet med afkom fra kårede bevoksninger af dansk oprindelse. Analyserne viser en positiv sammenhæng på det genetiske niveau mellem vækst, stammeform og overlevelse. Der er således ikke noget dilemma mellem vækst, stammeform og kultursikkerhed i forædlingsarbejde. Der blev dog fundet en svag tendens til, at træer med god vækst havde lidt større tvegedannelse.

Videnblad nr.: 03.03-51
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Jan Svejgaard Jensen, Erik D. Kjær, Viggo Jensen og Hubert Wellendorf