Dato: 29-04-2014 | Videnblad nr. 03.02-33 Emne: Valg af træart

Træartsvalget 16. Spidsløn

Acer platanoides L

Spidsløn har ikke spillet nogen væsentlig rolle i skovbruget, men kan formodentlig drage fordel af de forventede klimaændringer. Den er robust, generelt sund og tolerant overfor de fleste jordbundsforhold.

Spidsløn for skovbryn
Spidslønnen er for det meste henvist til skovbryn – her ved Sorø.

Naturlig udbredelse og successionsmæssig rolle

Spidsløn er naturligt udbredt i de sub-oceaniske til sub-kontinentale dele af Central- og Østeuropa, hvor den hovedsageligt optræder i lavlandet, langs floddale mv. Den forekommer udover Danmark i det sydøstlige Norge, sydlige Sverige og Finland, Baltikum, Polen og helt ind til Ural i Rusland. Dens naturlige vestgrænse går gennem Tyskland og det østlige Frankrig. Udover i Sydøsteuropa vokser spidslønnen også i det vestlige Tyrkiet og i Kaukasus.

Spidsløns naturlige udbredelse
Spidsløns naturlige udbredelse (EUFORGEN).

Den er ofte blevet plantet uden for det naturlige udbredelsesområde og er generelt på fremmarch mod nord (Skandinavien) og vest (England, Irland) og ind i byerne. Dette skyldes tidlig og hyppig frugtsætning, dvs. en udpræget foryngelsesvillighed. Oprindelig indført som parktræ bliver den i det nordøstlige USA i dag betragtet som invasiv, idet den her udkonkurrerer de hjemmehørende Acer-arter.

Spidslønnen er som æren intermediær i sit lyskrav, og da den ikke bliver højere end ca. 20 meter, optræder den ikke særlig hyppigt og aldrig som et dominerende element. Den giver megen skygge, og i ungdommen er den skyggetolerant – især på næringsrige lokaliteter. Senere i udviklingen kræver den mere lys.

Hvor den forekommer, forynger den sig løbende og står dermed klar, når der opstår en åbning i kronetaget. Den optræder særligt hyppigt i små grupper eller som enkelttræer sammen med ask, lind og avnbøg i skove, hvor den ofte udgør en mellemetage. Den har tidligere været dyrket i lav- eller mellemskovsdrift, da den villigt sætter stødskud.

Krav til klima

Spidsløn er varmeelskende og kan samtidig tolerere vinterkulde. Den er også relativt tolerant både overfor efterårs- og forårsfrost og ikke mindst tørke. Denne generelle robusthed sammen med en stor mangfoldighed i former og farver og evne til at give skygge har gjort den til et yndet træ i byer og parker. Dens subkontinentale klimaprofil i kombination med dens tørketilpasningsevne indikerer, at den formodentlig kan drage fordel af de forventede klimaændringer.

Krav til jordbund

Spidslønnen vokser som de fleste andre arter bedst på næringsrige, dybgrundede lokaliteter med en god vandforsyning. Den vokser dog også udmærket på mere fattige og tørre jordtyper. Samlet set er spidslønnen jordbundsmæssigt mere nøjsom end æren. Den har et overfladisk rodsystem og er i lighed med æren følsom overfor stagnerende vand i rodzonen. Dens løv omsættes let men synes at indeholde stoffer, som hæmmer spiring af andre arter, hvilket kan forklare dens invasive karaktertræk udenfor dens naturlige udbredelse.

Grafisk angivelse af jordbundskrav for spidsløn.
Jordbundskrav for spidsløn: optimale (grøn), egnede (grå) og uegnede (rød) lokaliteter

Sygdomme og skader

Spidsløn har ingen væsentlige sygdomme og skadedyr.

Anvendelse i skovbruget

Spidslønnen har ikke haft nogen plads i det klassiske skovbrug men været forvist til skovbryn, det åbne land og som bytræ, hvor den er frem­ragende. I den naturnære drift forekommer den ikke som betydende art i nogen skovudviklingstyper, men kan få en vis rolle som indblandingsart i bl.a. skovudviklingstyperne Bøg med douglas og lærk (13), Eg med ask og avnbøg (21), Ask og rødel (31), Gran med bøg (51) samt i de kulturhistoriske skovudviklingstyper som »Stævningsskov« (91), »Græsningsskov« (92) og »Skoveng« (93).

Proveniensvalget

Der findes ingen proveniensforsøg med spidsløn, hvorfor proveniensvalget bør indskrænke sig til godkendte bevoksninger i Danmark (fx F.794 Bregentved) samt i Nordtyskland og Polen.

Frøplantagerne FP650 Laugesen og FP785 Knuthenborg, som er kårede til landskabsformål, kan formodentlig også bruges i skoven.

Konsultér også plantevalg.dk og Landbrugsstyrelsens hjemmeside.



Videnblad nr.: 03.02-33
Forfatter: J. Bo Larsen