Træartsvalget 1 - de enkelte træarters økologi og anvendelse

Valg af træart er nok den mest langtrækkende beslutning, som en skovejer eller -administrator foretager sig. En forudsætning for et godt træartsvalg er viden om de enkelte træarters styrker og svagheder. Her introduceres en serie af Videnblade om de vigtigste træarter i Danmark og deres rolle i det flersidige skovbrug.

Eksempel på udbredelseskort — Eksempel på kort, der viser bøgens naturlige udbredelse. EUROGEN 2000.

Den mest langtrækkende beslutning for en skovejer eller -administrator er nok valg af træart. I forbindelse med skovrejsning er træartsvalget specielt betydningsfuldt, da valget og fordelingen af træarter – både i den enkelte bevoksning og på areal-/landskabs-niveau – er afgørende for den fremtidige skovs funktioner og stabilitet.

Ved driftsplanlægningen og i den løbende skovdrift er træartsvalget stedse aktuelt både i forbindelse med afdrift og ved overvejelser vedrørende supplerings- hhv. berigelsesplantning i det naturnære skovbrug. En forudsætning for et godt træartsvalg er viden om de enkelte træarters styrker og svagheder.

Træartsoverblik

Træartsvalget har afgørende indflydelse ikke blot på de mængder og den kvalitet af træprodukter, som skoven fremover kan levere. Også en række andre ydelser så som naturværdier/biodiversitet, oplevelser/ rekreation, grundvand, jagt mv. er meget påvirket af valget af træart(er). Desuden er træartsvalget også afgørende i forbindelse med at skabe stabile skove, som kan tilpasse sig kommende klimaændringer. Her introduceres konceptet for en række Videnblade om emnet.

Den følgende serie af Videnblade behandler vore vigtigste skovtræ-arter med henblik på at belyse deres anvendelse i det flersidige skovbrug – både mht. klassisk vedproduktion og deres rolle i den naturnære drift.

Serien omfatter følgende 21 arter: ask, avnbøg, birk, bøg, douglasgran, fuglekirsebær, grandis, lind, lærk, rødel, rødgran, røn, sitkagran, skovfyr, thuja, spidsløn, stilkeg, vintereg, ædelgran, ær, østrigsk fyr. For den enkelte træart belyses følgende forhold:

Naturlig udbredelse og successionsmæssig rolle

I dette afsnit angives træartens udbredelse, herunder dens anvendelse i Danmark. Beskrivelsen suppleres med et kort, der viser artens naturlige forekomst. Dens rolle i naturlige skovsamfund beskrives, herunder hvor og hvordan den indgår i successionsprocesserne som pioner eller klimaksart, samt med hvilke andre træarter den associerer.

Krav til klima

Her gennemgås træartens klimakrav, først og fremmest dens forhold til frost, tørke, vind og salt. Desuden bedømmes artens muligheder for at tilpasse sig de forventede klimaændringer, dvs. en temperaturøgning, svagt stigende nedbør om vinteren og mere sommertørke samt en øget stormfrekvens.

Krav til jordbund

Træartens krav til jordbunden beskrives vha. et lokalitetstypediagram, som angiver artens krav til nærings- og vandforhold i jordbunden. Næringsforholdene klassificeres på en skala fra 1 (meget fattig) til 6 (meget rig). Vandforholdene inddeles i henholdsvis jorde med fri dræning og jorde med begrænset dræning, hvor der er risiko for, at træernes rødder i kortere eller længere tid står under vand. Vandforsyningsgraden for jorde med fri dræning bestemmes af rodzonekapaciteten og sommernedbøren og angives på en skala fra 1 (meget ringe) til 6 (meget god). Jorde med begrænset dræning klassificeres fra 7 til 9 afhængig af dybden til de dårligt drænede jordlag. I diagrammet angiver artens jordbundskrav i de følgende 3 kategorier:

optimale (med grønt), hvor arten er sund, stabil og produktiv svarende til de bedste lokaliteter for arten.
egnede (med gråt), hvor arten sædvanligvis er sund og stabil, men med lavere vækst, og hvor dyrkning af arten kan være problematisk i visse forhold (fx stormfølsom, tendens til stagnation).
uegnede (med rødt), hvor arten ikke kan anbefales ud fra et vækst-, sundheds- eller stabilitetsmæssigt hensyn.

Sygdomme og skader

Artens vigtigste biotiske sygdomme, insektproblemer og andre skader beskrives, samt de eksisterende muligheder for at imødegå disse.

Anvendelse i skovbruget

Her beskrives træartens udbredelse og anvendelse i skovbruget – dels i klassisk dyrkning dels dens rolle i den naturnære drift, herunder dens rolle i de forskellige skovudviklingstyper. Tal for artens udbredelse kommer fra seneste skovtælling (Skove og plantager 2009). Skovbruget skal her ses bredt omfattende skoven i dens mangfoldige brug – fra fokus på produktion af ved, over den bynære skovs rekreative formål, til skoven som beskytter af den biologiske mangfoldighed.

Eksempel på lokalitetstypediagram, der viser bøgens jordbundspræferancer. Jordbundskrav : optimale (med grønt), egnede (med gråt) og uegnede (med rødt) lokaliteter

Proveniensvalget

Raceforhold og proveniensvariationen belyses, og afsnittet afsluttes med frøkildeanbefalinger opdelt efter formålet med driften. Da der løbende kommer nye frøkilder på markedet, anbefales det læseren at konsultere plantevalg.dk.

Illustrationer

Videnbladene indeholder desuden fotos, der illustrerer typiske problemstillinger for den enkelte træart - fx i forbindelse med fx proveniensvalget, særlige problemer eller dens dyrkning generelt.

Udbredelseskort er udarbejdet typisk af medlemmer af The EUFORGEN Noble Hardwoods Network og publiceret i en række artikler.

Litteratur

Larsen, J.B. ed. 1997: Træarts- og proveniensvalget i et bæredygtigt skovbrug. DST, 82, 1-252.
Nord-Larsen, T. et al 2010: Skove og plantager 2009.

Videnblad nr.: 03.02-18
Forfatter: J. Bo Larsen.