Anerkendt praksis: Fældning til flis - skader

Skader i forbindelse med flishugning opstår som oftest, når flishuggeren skal indmade træer, der er fældet i en forkert vinkel i forhold til indmadningstragten, eller når sporene er for smalle i forhold til flishugger og/eller frakører. Klare aftaler om fælderetning / bunkelægning samt indlægning af spor er derfor vigtigt.

Dette opnås bedst ved en god arbejdsbeskrivelse (AB) bilagt et kort med indtegning af spor og fælderetning. Arbejdsbeskrivelse (AB) er tilknyttet som bilag til Videnblad 6.3-20 og 6.3-21. Vejledning til kvalitetsopfølgning (KO) med tilhørende skema er beskrevet i Videnblad 6.3-22. Selve flishugningsopgaven beskrives i Videnblad 6.3-23.

Skader på bevoksningen

Skader på de blivende træer skal undgås. Det gælder både skader på stamme og roddele. Et træ medregnes som skadet, hvis der er barkskader på stamme eller rødder, som tilsammen er større end 15 cm² på det enkelte træ. Rodskader, der sidder længere end 50 cm fra stammen, regnes ikke med. Højst 2 % af de stående træer må have skader efter fældningen.

Ved arbejde i bevoksninger med underplantning eller selvforyngelse skal maskinføreren vælge den fremgangsmåde, der giver færrest skader på opvæksten. Ved betydende skader på opvæksten tages kontakt til opdragsgiver.

Marktryk og køreskader

Strukturskader på jordbunden og skader på bevoksningen skal undgås, og dette kan opnås på flere måder:

I planlægningen bør det indgå, at der kun må køres på følsomme områder, når forholdene er til det. Det kan f.eks. være i tørre perioder, eller når jorden er frostbunden.

Maskinerne bør være udstyret med hensigtsmæssig hjul- og dækudrustning, som er tilpasset de aktuelle forhold. Det kan være brede dæk, lavt lufttryk i dækkene, hjulbælter o.l.

Maskinføreren bør kende sin maskines aktuelle marktryk og leverandørens anvisninger for hvilke lufttryk, der kan anvendes i de aktuelle dæk, herunder hvor lavt dæktrykket kan være ved terrænkørsel.

Det kan anbefales, at maskinerne udstyres med anlæg, der hurtigt kan regulere luft-trykket i dækkene. På særligt følsomme områder kan det være nødvendigt at anvende særlig udrustning som stålbælter eller kunststof-mokkasinbælter.

Ved passage af vandløb og andre særligt følsomme områder skal der træffes særlige forholdsregler som f.eks. udlægning af toppe, køremåtter eller lignende.

Der bør ikke være hjulspor dybere end 10 cm. Undtagelsesvis kan der accepteres spordybder på op til 25 cm over en distance på maks. 5 meter. Ved større spordybder over større afstande skal der tages kontakt til opdragsgiver, så snart problemet erkendes.

Videnblad 6.0-4: Marktryk og køreskader
Videnblad 6.4-2: Dæktryksregulering

Sportilslutninger

Skader på jordbund og stående træer ved sportilslutning til hovedspor og bilfast vej skal undgås.

Der accepteres normalt en spordybde på op til 25 cm over en distance på højst 5 meter. Skrabe- eller rodskader på træer, der står længere end 5 meter fra sportilslutningen, accepteres ikke.

Ved større opkørsler af veje og stier tages kontakt til opdragsgiver, så snart problemet erkendes.

Særlige hensyn

Kulturminder og andet, der skal tages særlige hensyn til, skal være afmærkede på skov-kortene, og det skal være klart for maskinføreren, hvilke forholdsregler han skal træffe, og hvad han særligt skal være opmærksom på. I tvivlstilfælde skal maskinføreren kontakte opdragsgiveren.

Videnblad 9.7-2: Nogle karakteristiske, levende fortidsminder
Skov-info Nr.8: Skovdrift og fortidsminder.

Videnblad nr.: 06.03-21
Forfatter: Frans Theilby