Dato: 29-10-2010 | Videnblad nr. 06.11-04 Emne: Veje og stier

Anerkendt praksis: Vejvedligeholdelse

I dette Videnblad gives kvalitetsbeskrivelser af de vigtigste driftstekniske opgaver ved vedligeholdelse af veje med udgangspunkt i ’Anerkendt praksis’ (AP). Arbejdsbeskrivelse (AB) og et skema til kvalitetsopfølgning (KO) er tilknyttet som bilag.

Der bør foreligge en plan for løbende vedligeholdelse af skovens vejnet. Foto: Kjell Suadicani

Der bør foreligge en plan for løbende vedligeholdelse af skovens vejnet. Foto: Kjell Suadicani

Anlæg og vedligeholdelse af veje i skove er opgaver, der med fordel kan overlades til entreprenører med erfaring indenfor området. Arbejdsopgaver ved vejvedligeholdelse gennemgås kort i dette Videnblad, mens anlæg af vej er beskrevet i Videnblad 6.11-3.

Planlægning

Det eksisterende vejnet af bilfaste veje i skovene er etableret i en tid, hvor heste eller små traktorer blev anvendt til udtransport af effekter. Siden da er læsstørrelsen øget væsentligt, og alene på den baggrund er der basis for i planlægningsfasen at overveje en prioritering af vejnettet. Ifølge en teoretisk beregningsmodel vil en forøgelse af læsstørrelsen fra 1,5 m3 til 8 m3 kunne reducere den optimale vejtæthed med ca. 30 %.

En gennemgang, prioritering og evt. nedlæggelse af dele af det eksisterende bilfaste vejnet i skoven vil således kunne reducere vedligeholdelsesomkostningerne væsentligt. En sådan prioritering bør resultere i revideret kortmateriale til vognmænd og entreprenører.

Det er billigere at udbedre skader og slid løbende, mens omfanget er beskedent, end det er at vente, til vejen er mere eller mindre ødelagt. Derfor bør der foreligge en plan for den løbende vedligeholdelse af vejnettet. Eventuelt en vejvedligeholdelseaftale med en entreprenør.

Videnblad 6.11-1: Krav til vedligeholdelsen af skovveje.
Videnblad 6.11-2: Vedligeholdelse af skovveje.

Løbende vejvedligeholdelse

Vejvedligeholdelsen omfatter en eller flere af følgende opgaver:

Fjernelse af generende opvækst og grene med henblik på sikre vejens frirum.
Reparation af huller i vejen. Kan forebygges ved regelmæssigt vejhøvling.
Profilering af vejens overflade for at sikre afledning af vand fra vejbanen. Eventuelt brugbare materialer i siderabatterne trækkes ind på midten af vejen, som derefter høvles i den rette profil ved flere gennemkørsler.

  • Afvanding fra vejen sikres ved at grøfter, underføringer, »vandnæser« og stikrender oprenses og/eller retableres.
  • Afhøvling af midter- og siderabatter.
  • Eventuel forstærkning eller sideudvidelse af dele af vejen.
  • Udlægning af nyt slidlag. Foretages enkelt med lastbiludlægger, som også kan profilere og foretage en vis komprimering af materialet.
  • Eventuelt komprimering af dele af vejen.

Den løbende vejvedligeholdelse bør foretages så ofte, at man kan bevare vejens profil og undgå, at slidlaget forsvinder ud i rabatterne. - Professionelt udstyr som grader eller treskærs vejhøvl kan med fordel anvendes, idet de kan sikre den rette profil på vej og rabatter samtidig med, at de er i stand til at trække brugbare materialer fra siderabatterne ind på vejen.

Støvbinding

For at undgå støvgener for trafikanter og omkringboende kan foretages støvbinding med forskellige typer af salt, som binder fugtigheden i grusbelægningen. Det hyppigst anvendte salt har været natriumklorid (vejsalt), som også har været det billigste. De seneste års undersøgelser omkring de skadelige effekter af for planter ved brugen af vejsalt har bevirket, at der i dag primært anvendes kalciumklorid til støvbinding.

Kalciumklorid udspredes med gødningsspreder eller saltspreder. Der udspredes typisk to gange om året. Første gang udspredes i foråret i forbindelse med den første høvling af vejene, hvor de er fugtige. Anden udbringning foretages efter behov i løbet af sommeren. Det kan her være nødvendigt at vande vejen inden udbringning. Dosering forår: 0,3-0,5 kg/m2 og sommer: 0,1-0,2 kg/m2.

Lignosulfonat anvendes udbredt i Norge og Sverige og nogle få steder herhjemme. Der er tale om et biprodukt fra fremstillingen af papirmasse med et højt indhold af lignin. Produktet er godkendt af Miljøstyrelsen, og det udbringes i det tidlige forår som en grundbehandling og efterfølgende ved behov i løbet af sommeren. Handelsnavnet er Dustex, og det vandes ud på vejbanen.

Materialeforbrug og redskabsvalg

75 -90 % af omkostningerne til vejvedligeholdelse er forbrug af materialer og transportomkostninger. Ofte anvendes vejmaterialer med en forkert kornstørrelsesfordeling. Derved er der ingen sammenhæng i materialet, og det slynges af vejen af trafikken. Derfor er det vigtigt, at kravene til vejmaterialet defineres i arbejdsbeskrivelsen.

Tilsvarende bør redskabsvalget defineres i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver. Anvendelsen af liftophængte enkeltskærs bagskrabere resulterer typisk i, at en stor del af materialerne skrabes bort fra vejen og havner i siderabatterne. Desuden bliver vejoverfladen ujævn, fordi vejens ujævnheder forstærkes af redskabet. Specielt i forbindelse med »vaskebrædtforekomster« er det vigtigt, at der høvles helt ned i bunden af vaskebrættet.

Dette kan kun udføres med professionelt udstyr som f.eks. en grader eller en treskærs bugseret vejhøvl. Ved anvendelsen af sådant professionelt udstyr vil man også i stor udstrækning kunne spare på materialeforbruget eller rettere genbruge eksisterende materiale.

Materialer

Der bør foreligge en kvalitetsdeklaration for de anvendte materialer med angivelse af kornstørrelsesfordeling og evt. miljødeklaration for visse genbrugsmaterialer.

Ved valg af grusmaterialer til bærelag og slidlag, som ofte er det samme for skovveje, kan anvendes materialer med kornstørrelse 0 – 32 mm. Der bør vælges stabilgrus kvalitet I eller II, hvor kravene til kornstørrelsesfordelingen er defineret. Ved valg af materiale som »kørestabilt grus«, »bundgrus« eller lignende risikerer man at få materiale, som ikke kan komprimeres, og derfor forsvinder meget hurtigt fra vejen.

Genbrugsmaterialer og restprodukter i form af knust tegl, knust asfaltgenbrug, knust beton, slagger og bundaske er i de senere år blevet almindelige som vejmateriale i skovveje. Man skal være opmærksom på, at en del af materialerne er underlagt miljømæssige restriktioner og samtidig, at der kan forekomme metalrester som søm, armeringsjern og lignende i disse materialer. Desuden pulveriseres en del af materialerne hurtigt og giver støvproblemer.

  • Slagger og bundaske pulveriseres hurtigt, og der skal altid foreligge analyse af materialet.
  • Knust tegl pulveriseres ligeledes hurtigt og er mindre egnet.
  • Knust asfaltgenbrug kan indebære miljørisici, og materialet er vanskeligt at bearbejde i forbindelse med vejvedligeholdelse. Det sidste problem kan løses ved opblanding med stabilgrus.
  • Knust beton har vist sig at være et velegnet materiale til både bærelag og slidlag, idet det lader sig komprimere til en fast belægning. Desuden er det velegnet til reparation af huller i vejbanen.

DS 404, 1993: Nomenklatur for sand-, grus- og stenmaterialer. Dansk Standard.
DS 401 1992: Norm for sand-, grus- og stenmaterialer. Dansk Standard.
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27/06/2000: ”Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Oprydning og publikum

Beskadigelse af bomme, skilte og lignende skal straks meddeles opdragsgiver. Spildt olie og drivmidler skal graves op og afleveres på de relevante modtagesteder.

Parterne skal aftale hvem, der leverer og etablerer skiltning og afspærring af veje og stier, og om der skal annonceres i de lokale dagblade forud for arbejdets igangsættelse.



Videnblad nr.: 06.11-04
Forfatter: Frans Theilby